|
Måneden [[august]], der tidligere hed Sextilis ("den sjette måned", regnet fra Marts), er opkaldt efter Augustus.
== Historie ==
[[Fil:Augustus Bevilacqua Glyptothek Munich 317.jpg|thumb|left|200px|Augustus med borgerkrone (corona civica). Den såkaldte "Augustus Bevilacqua"-buste, Glyptoteket i München]]
Han trådte for alvor frem efter Cæsars død. Han bekæmpede først [[Marcus Antonius|Antonius]], og allierede sig derefter med ham mod senatet og Cæsars mordere, som han medvirkede til at slå ned. Han delte herredømmet med [[Marcus Antonius|Antonius]] til år [[31 f.Kr.]], da de brød med hinanden, bl.a. i spørgsmålet om [[Kleopatra]] og herredømmet i [[Egypten]]. Efter Antonius' nederlag og død stod han som sejrherre. Mens han i kampårene ofte havde vist sig brutal og hensynsløs, optrådte han påfaldende moderat efter sejren. Hans lange regeringstid var præget af en fremgang og velstand, der stod i skarp kontrast til de forgangne årtiers opslidende borgerkrige, og man taler derfor om ''Pax Augusta'', den augustæiske fred.
I sin 45 år lange tid som enehersker indførte han reelt det romerske kejserdømme. Formelt lod han republikken bestå og lod sig kun genvælge som [[consul]] og [[princeps senatus]], men samlede så mange magtbeføjelser i sin egen person, at han faktisk var monark - en stilling hans efterkommere overtog. I 27 tog han navnet Augustus, som han siden førte, og prøvede at stå som en slags landsfader for romerne. Indadtil skabte han fred og orden efter de mange borgerkrige, bragte handel og landbrug på fode, foretog byfornyelser i Rom og iværksatte et [[Augustus' religiøse reformer|reform program]] for at højne moralen hos den romerske befolkning. Han samlede nye specielle kejserlige rådgivere. Han opbyggede også [[prætorianergarden]], den kejserlige livvagt, som antog form af en privat hær.
Udenrigspolitisk stod Augustus for en ekspansiv linje: Han indlemmede [[Egypten]] (der blev kejserens private provins) og flere lande i [[Lilleasien]]: [[Galatien]], [[Armenien]] og [[Kappadokien]]. Også [[Mauretanien]] blev en del af Romerriget under Augustus. I nord skød han grænsen helt frem til [[Donau]] og fik dermed dannet provinserne [[Rætien]], [[Noricum]], [[Pannonien]], [[Illyricum]] og [[Møsien]]. Han forsøgte også at indlemme området mellem [[Rhinen]] og [[Elben]], men planerne led skibbrud, da tre legioner under Publius Quinctilius Varus blev udslettet af [[germaner|germanske]] oprørere i [[Teutoburgerskoven]] i [[9|9 e.Kr.]].
Livet igennem var Augustus særdeles svagelig og deltog f.eks. aldrig selv i større militære operationer, men holdt sig til den civile administration. Han havde imidlertid flere betydelige medhjælpere, bl. a. [[Marcus Vipsanius Agrippa|Agrippa]], der var hans svigersøn og som fungerede som både administrator og flådechef, samt den kulturelle rådgiver [[Mæcenas]]. Kulturelt blev hans regering kendt som Roms guldalder, hvor flere af de store klassiske digtere (bl.a. [[Vergil]], [[Horats]] og [[Ovid]]) skrev deres bedste værker.
== Familie ==
|
