Magistrat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
{{dansk synsvinkel}}, tilføjer en pointe fra disk.siden |
Ramloser (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
'''Magistrat''' (fra lat. ''magistratus'') betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i
▲'''Magistrat''' betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i en [[magistratsstyre]]t kommune. Den består typisk af [[borgmester]]en, [[rådmand|rådmændene]] og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen.
== Oprindelse ==
I den [[romerske republik]] bestod magistraten af 6 embeder, som udvikledes over en længere årrække, men i den sene republiks tid kan sammenfattes således:
{| border="1"
|-----
! Embede
! Antal valgte
! Mindstealder ved valg
! Hovedopgave
! Andre opgaver (eksempel)
|-----
|[[ Kvæstor]] || 20 || 30 år || Forvaltning af statskassen ||
|-----
| [[Tribun]] || 10 || 33 år || leder af tribunal || vetoret
|-----
| [[Ædil]] || 4 || 36 år || politiopgaver || Opsyn med kornforsyning
|-----
| [[Praetor]] || 8 || 39 år ||retsformand ||provinsbestyrer
|-----
| [[consul]] || 2 || 42 år|| Hærfører || Leder af senatet
|-----
| [[censor]] || 2 || 42+ år || folketælling || Skatteopkrævning
|}<ref>Skemaet er baseret på oplysninger hos Krarup (1971), s. 86 - 103</ref>
Reelt havde disse embedsmænd beføjelser, der svarer til, hvad vi i dag forstår som en regering. Da [[senat]]et kun var rådgivende organ og [[folkeforsamling]]en - især i krisetider - havde stærkt begrnset reel indflydelse.
== Magistratsregering ==
I moderne tid har begrebet skiftet betydning, således at der ved ''magistratsregering'' forstås en styreform, hvor mindretal er sikret en forholdsvis indflydelse i regeringen. Princippet kendes fra [[Schweitz]] og Retsforbundet har i [[Danmark]]
været fortaler for dette princip.
== Kommunal betydning ==
I Danmark benyttes begrebet magistrat i øvrigt om ledelsen af en kommune. Den består typisk af [[borgmester]]en, [[rådmand|rådmændene]] og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Kun de største kommuner har mulighed for at at etablere magistrater. Aktuelt er det kun [[Århus Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]], der benytter sig af den mulighed. Tidligere har også [[Københavns Kommune|København]], [[Odense Kommune|Odense]] og [[Aalborg Kommune (1970-2006)|Aalborg]] haft magistratsstyre, og i disse kommuner kaldes borgmesteren og rådmændene (i København [[overborgmester]]en og borgmestrene) stadig for ''magistraten''.
Magistrater er kendt tilbage fra [[København]]s [[privilegium|privilegier]] fra [[1661]], og [[købstadsforordning]]en fra [[1682]].
== Noter ==
{{reflist}}
==Kilder/henvisninger==
* Krarup, Per (1971): ''Romersk politik i oldtiden'', Gyldendal
* Håndbog for danske Lokalhistorikere
| |||