Wikipedia

Lillebælt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
kraftigt udvidet med referencer......billeder indsat
m Enkelte rettelser
Linje 3:
[[Billede:Lillebalt_in_the_Twilight_-_Denmark_-_03.jpeg|thumb|Lillebælt ved skumring]]
 
'''Lillebælt''' er [[Sund (farvand)|sundet]] mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] og forbinder [[Kattegat]] med [[Østersø]]en. Lillebælt har en maksimal dybde på ca. 80 meter og er dybere end Storebælt. Bl.a. på grund af dybden står bæltet for cirka 10% af vandudskiftningen mellem den indre [[Østersøen|Østersø]] og [[Kattegat]]. Lillebælt har med sine store dybder og centrale placering været en handelsvej medfor skibe i mange hundrede år. Bæltet er eftertragtet dykkerområde p.g.a. de store, klare dybder, arkæologiske fund og skibsvrag fra bl.a. verdenskrigene<ref name=byport>http://www.byportalen.dk/page.asp?objectid=1585&zcs=350 Byportalens hjemmeside. Hentet 01-12-2009</ref>.
 
==Geologi==
Lillebæltsområdet er skabt af flere randmoræner, hvorhvoraf den første blev dannet under den gammelbaltiske istid for ca. 22-25.000 år siden. Et par tusinde år senere trænger Nordøstisen frem fra øst og påvirker området.<ref name=skovnatur>http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/35745C03-6AA6-4F80-B6CC-D713AFAA2E67/9699/1_3.pdf Skov- Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 05-04-2009.</ref> For ca. 14-15.000 år siden kommer den ungbaltiske is til området fra syd og sydøst, og en del af denne is bliver til Lillebæltgletcheren, som former området til storbakket, kuperet terræn med tilhørende dybe fjorde.Området ligger på grænsen af det uregelmæssige [[morænelandskab]], som blev skabt under den sidste istid, Weichsel, af [[moræne|randmoræner]].
De tydelige tunneldale er dannet af smeltevandet forskellige randmoræner og israndlinjer. [[Hovedstilstandslinjen]], der var aflejret af [[Nordøstisen]], er den ældste i området. Endnu yngre israndslinjer findes i området. Jordbunden består hovedsagelig af moræneler fra den sidste istid, Weichsel.<ref name=skovnatur />
Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr. og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen og området præges af globale, klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i [[Holocæn]]perioden. ▼
[[Nordøstisen]] og er den ældste i området. Endnu yngre israndslinjer findes i området.Jordbunden består hovedsagelig af moræneler fra den sidste istid Weichsel.<ref name=skovnatur />
▲Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr. og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen og området præges af globale klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i [[Holocæn]]perioden.
 
==Geografi==
Kommer man sejlende nordfra, strækker Lillebælt sig fra [[Juelsminde]] i nord, til [[Als]] i syd, og bæltet har et uregelmæssigt forløb. Det nordligste og bredeste stykke er over 15 km bredt og snævrer sig ind mod sydvest, til det smalleste stykke mellem [[Fyn]] og [[Jylland]], der er ca. 1 km bredt. Det hedder Snævringen, og her er [[Lillebæltsbroen (1935)]] placeret. Syd for [[Fænø]] bliver bæltet bredere og bredere og munder ud i et ca. 10 km bredt stykke, der forsætter sydpå til [[Als]] og [[Sydfynske øhav]]. Bæltets vestlige kyststrækning er mest præget af uregelmæssige fjorde, og langs hele bæltet er der mange stejle kystskrænter.
 
==Naturen==
[[Billede:Harbor Porpoise.3.jpg|thumb|[[Marsvin (hval)]]]]
Lillebælt er et beskyttet vådområde med særlig betydning for fugle og underlagt [[Ramsar-konventionen]].<ref>http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Ramsar/ By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Hentet 30-11-2009.</ref>Udpegningen af Lillebælt til et [[Ramsarområde]] skete for at sikre bedre vilkår for ynglende og trækkende fugle, her kan kan specielt nævnes arter som; [[sangsvane]], [[havørn]], [[rørhøg]], [[plettet rørvagtel]], [[engsnarre]], [[klyde]], [[brushane]], [[mosehornugle]], [[fjordterne]], [[havterne]], [[dværgterne]], [[bjergand]], [[ederfugl]], [[hvinand]] og [[toppet skallesluger]].<ref>http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Fuglebeskyttelse/Udpegningsgrundlag/Liste_30_59.htm#47 Miljøministeriets hjemmeside.Oversigt over beskyttede arter. Hentet 30-11-2009.</ref>
 
Bæltet er hjemsted for flere tusinde [[Marsvin (hval)| marsvin]]<ref>http://www.tvsyd.dk/lilleb%C3%A6lt-har-3000-hvaler TV-Syds hjemmeside. Hentet 01-12-2009.</ref>, som er den eneste fastboende hval i danske farvande.
De store dybder tiltrækker mange fisk, som [[torsk]],[[sild]] og [[havørred]], og Lillebælt er et mål for lystfiskere<ref name=byport></ref>.
==Befolkningen i området==
Området bruges af folk fra [[Jægerstenalder]]en, der først jagerjagede [[urokse]] og [[rensdyr]] i tunneldalene<ref>http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/jaegerstenalderen/ hentet 20-03-2008</ref> og forskelligt vildt i skovene.
De klimatiske og geologiske ændringer medførte indvandring af nye dyre- og plantearter og bevirkede, at fiskeri i fjordene og de tilstødende åsystemer blev en vigtig fødekilde. Ca. 4.000 f.Kr. stiger temperaturen igen og [[Tragtbægerkultur]]en vinder indpas. Der er gjort mange arkæologiske fund fra [[Tragtbægerkultur]]en<ref> http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/1996kat.pdf Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark.Hentet 15-03-2008</ref> i området og mange fra [[Yngre stenalder]] perioden. Mange arkæologiske fund fra disse perioder <ref>http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/ Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark.Hentet 15-03-2008</ref> viser Lillebætsområdets vigtige geografiske placering i forhold til [[Østersøen|Østersøområdet]] og [[Nordeuropa]].Igennem [[Bronzealder]]en,[[Jernalder]]en og [[Vikingetiden]], stiger handlen med andre folkeslag og bosættelserne bliver mere permanente og større.I [[1300-tallet]] får byerne [[Kolding]] og [[Vejle]] købstadspriveligier og er deområdets 2to nuværende største byer. ▼
De klimatiske og geologiske ændringer medførte indvandring af nye dyre- og plantearter, og medvirker at fiskeri i fjordene og de tilstødende åsystemer, bliver en vigtig fødekilde.
▲Ca. 4.000 f.Kr. stiger temperaturen igen og [[Tragtbægerkultur]]en vinder indpas. Der er gjort mange arkæologiske fund fra [[Tragtbægerkultur]]en<ref> http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/1996kat.pdf Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark.Hentet 15-03-2008</ref> i området og mange fra [[Yngre stenalder]] perioden. Mange arkæologiske fund fra disse perioder <ref>http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/ Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark.Hentet 15-03-2008</ref> viser Lillebætsområdets vigtige geografiske placering i forhold til [[Østersøen|Østersøområdet]] og [[Nordeuropa]].Igennem [[Bronzealder]]en,[[Jernalder]]en og [[Vikingetiden]], stiger handlen med andre folkeslag og bosættelserne mere permanente og større.I [[1300-tallet]] får byerne [[Kolding]] og [[Vejle]] købstadspriveligier og er de 2 nuværende største byer.
 
==Infrastruktur==
[[Billede:Little Belt Bridge2.jpg|thumb|[[Lillebæltsbroen (1970)]] ]]
[[Billede:The Little Belt Bridge (1935) (far).jpeg|thumb|[[Lillebæltsbroen (1935)]] ]]
Der har været forskellige færgeoverfarter på Lillebælt gennem tiderne, her kan nævnes Snoghøj-Middelfart, der blev afløst af Fredericia-Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge blev sat ind i 1872<ref>http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/Lilleb%C3%A6lt Den Store Danske's hjemmeside. Hentet 01-12-2009.</ref> Denne overfart blev nedlagt efter den første Lillebæltsbros indvielse i 1935. Idag er der ingen færgeoverfarter, og al trafik over bæltet sker via to broer: [[Lillebæltsbroen (1935)]] fører landevejen og togtrafikken over, mens [[Lillebæltsbroen (1970)]] fører motorvejen [[E20]] over.
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Lillebælt"