Versionen fra 24. jul. 2009, 14:06 redigér TobeBot (diskussion \| bidrag) 19.535 edits m robot Tilføjer: hr:Palača u Würzburgu ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. dec. 2009, 13:49 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing Gå til næste forskel →
Linje 1: [[image:Residenz Wuerzburg Vorderan.jpg \|thumb\|400px\|Würzburger Residenz]] [[image:Residenz Wuerzburg Hofgarten.jpg\|thumb\|400px\|Set fra slotshaven]] [[image:Hofkirche Wuerzburg.jpg\|thumb\|Slotskirken]] Linje 13: Den indvendige dekoration med [[fresko\|fresker]] og [[stuk]]arbejder blev udført af bl.a. [[Giovanni Battista Tiepolo]] ([[1752]], trappehus med den største sammenhængende dækfresko i verden, kejsersal, slotskirke), [[Antonio Bossi]] ([[1749]]) og [[Johannes Zick]] ([[1750]], havesal). Den indre færdiggørelse havde tre faser og begyndte under Friedrich Carl. Under hans efterfølger [[Carl Philipp von Greiffenklau]] blev de berømte malerier fuldført. Med Greiffenklaus død endte epoken, kendt som Würzburg-~~rokokko~~ rokoko. Den videre udsmykning under [[Adam Friedrich von Seinsheim]] fulgte i Ludvig 16.-stil. Udførelsen af det såkaldte Ingelheimzimmer fra [[1776]] i tidlig [[klassicisme\|klassicistisk arkitektur]] afsluttede en næsten 60-årig sammenhængende byggeperiode. Bygningen er opført efter en sammenhængende plan, hvilket er sjældent for et så stort slot. Anlægget virker derfor enestående fuldkomment. Arkitekt Balthasar Neumann ønskede at sammenfatte bygmestrene [[Maximilian von Welsch]], [[Robert de Cotte]], [[Gabriel Germain Boffrand]] og [[Johann Lucas von Hildebrandt]] til en syntese. De sidste to deltog i udarbejdelsen af de første planer. Linje 25: {{Verdensarven i Tyskland}} {{DEFAULTSORT:Wyrzburger Residenz}} [[Kategori:Bayerns historie]]

Würzburger Residenz: Forskelle mellem versioner