Lillebælt: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Belte_interBelte inter.png|thumb|Bælter og sunde i Danmark og den sydlige Østersø]]

[[Billede:Lillebalt_in_the_Twilight_Lillebalt in the Twilight -_Denmark_ Denmark -_03 03.jpeg|thumb|Lillebælt ved skumring]]

Kommer man sejlende nordfra, strækker Lillebælt sig fra [[Juelsminde]] i nord til [[Als]] i syd, og bæltet har et uregelmæssigt forløb. Det nordligste og bredeste stykke er over 15  km bredt og snævrer sig ind mod sydvest til det smalleste stykke mellem [[Fyn]] og [[Jylland]], der er ca. 1  km bredt. Det hedder Snævringen, og her er [[Lillebæltsbroen (1935)]] placeret. Syd for [[Fænø]] bliver bæltet bredere og bredere og munder ud i et ca. 10  km bredt stykke, der forsætter sydpå til [[Als]] og [[Sydfynske øhav]]. Bæltets vestlige kyststrækning er mest præget af uregelmæssige fjorde, og langs hele bæltet er der mange stejle kystskrænter.

Lillebælt er et beskyttet vådområde med særlig betydning for fugle og underlagt [[Ramsar-konventionen]].<ref>http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Ramsar/ By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Hentet 30-11-2009.</ref> Udpegningen af Lillebælt til et [[Ramsarområde]] skete for at sikre bedre vilkår for ynglende og trækkende fugle, her kan kan specielt nævnes arter som; [[sangsvane]], [[havørn]], [[rørhøg]], [[plettet rørvagtel]], [[engsnarre]], [[klyde]], [[brushane]], [[mosehornugle]], [[fjordterne]], [[havterne]], [[dværgterne]], [[bjergand]], [[ederfugl]], [[hvinand]] og [[toppet skallesluger]].<ref>http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Fuglebeskyttelse/Udpegningsgrundlag/Liste_30_59.htm#47 Miljøministeriets hjemmeside.Oversigt over beskyttede arter. Hentet 30-11-2009.</ref>

Bæltet er hjemsted for flere tusinde [[Marsvin (hval)| marsvin]]<ref>http://www.tvsyd.dk/lilleb%C3%A6lt-har-3000-hvaler TV-Syds hjemmeside. Hentet 01-12-2009.</ref>, som er den eneste fastboende hval i danske farvande.

De store dybder tiltrækker mange fisk som [[torsk]],[[sild]] og [[havørred]], og Lillebælt er et mål for lystfiskere<ref name=byport>< /ref>.

Der har været forskellige færgeoverfarter på Lillebælt gennem tiderne, her kan nævnes Snoghøj-Middelfart, der blev afløst af Fredericia-Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge blev sat ind i 1872<ref>http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/Lilleb%C3%A6lt Den Store Danske's hjemmeside. Hentet 01-12-2009.</ref> Denne overfart blev nedlagt efter den første Lillebæltsbros indvielse i 1935. IdagI dag er der ingen færgeoverfarter, og al trafik over bæltet sker via to broer: [[Lillebæltsbroen (1935)]] fører landevejen og togtrafikken over, mens [[Lillebæltsbroen (1970)]] fører motorvejen [[E20]] over.