Bohus fæstning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved EPO, fjerner ændringer fra 90.184.219.155 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 7:
== Stor rolle for naborigerne ==
Bohus kom til at få en stor rolle for begge naborigernes forhold til hinanden, fredelige såvel som fjendtlige. På Bohus trådte det norske [[rigsråd]] sammen i [[1331]] for at erklære [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] myndig. Der blev hans søn [[Håkon 6.|Håkon 6. Magnusson]] hyllet i [[1344]] som Norges konge, og der modtok Håkons enke [[
== Belejret 14 gange ==
[[Fil:Bohus fästning 1658.jpg|thumb|Fæstningen i 1658]]
Fæstningen er blevet belejret hele 14 gange, men aldrig indtaget af fjendtlige styrker. I [[1400-tallet]] blev den regnet for Norges stærkeste fæstning. Den havde fire høje hjørnetårne og en sammenhængende, tre meter bred [[ringmur]] som lå tilpasset i terrænet i en højde af 8 til 12 meter. Første gang borgen blev belejret var i [[1482]]. Den danske adelsmand Jørgen Lauritssøn, som var [[høvedsmand]] på fæstningen, nægtede at overgive borgen til [[Det norske riksråd]] i forbindelse med valget af ny konge. [[Christian 2.]] belejrede den i [[1531]] og svenskerne forsøgte fem gange i løbet af [[Den Nordiske Syvårskrig]] ([[1563]]-[[1570|70]]) at storme fæstningen. Det længste de kom var i marts [[1566]], da det efter flere forsøg, lykkedes Nils Boije og Nils Sture med 250 soldater, at indtage et af hovedtårnene, som kaldes «Fars hatt». Det fungerede imidlertid som krudtkammer, og idet tårnet blev indtaget, blev tårn og soldater sprængt i luften.
Line 18 ⟶ 17:
Under belejringen blev borgen påført store skader, men blev hurtig genopbygget som en mere tidssvarende renæssanceborg. Forbedringer og tilbygninger fortsatte i [[1595]] og [[1605]] samt i [[1645]], da svenskene under [[Torstenson-krigen]] beskød borgen. Fæstningen fik en slotspræget borgkærne med tre formede tårntage og høje omgivende [[bastion|murbastioner]]. Det sydvestlige tårntag hed «Mors hue», og et firkantet tårn i det nordvestlige hjørne blev kaldt «Fars hatt». Midt på den vestlige side rejste «det røde tårn» sig, hvor der var kirken . Set udefra var fæstningen bygget som en uregelmæssig syvkant. Sådan så Bohus ud da det kom i svensk eje ved [[Freden i Roskilde]] i [[1658]] og [[Karl 10. Gustav]] holdt sit indtog der den [[30. marts]].
Under den [[Skånske Krig]] kom fæstningen igen under en sidste belejring, den vanskeligste af alle. Den varede i næsten to måneder ([[25. maj]]-[[22. juli]] [[1678]]). Belejrerne var over 10.000 nordmænd under [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] Beskydningen var intens, 20.000 – 30.000 kanonkuler, 2.265 bomber, 161 glødende kuler, 600 granater og 79 kurve med håndgranater blev affyret mod borgen. Den ville nok have overgivet sig hvis ikke G.O. Stenbock var kommet til undsætning. Omkring 1.000 norske soldater mistede livet under forsøgene, mens de svenske tab var på nogle hundrede. Festningen blev på ny udbygget og var frem til [[1700]] residens for Bohusläns landshøvding, men mistede meget af sin militære betydning da den ikke længere var grænsefæstning. Under [[Karl XII]]s regering blev administrationen af Bohuslen flyttet til [[Göteborg]]. Han lod også kanonerne flytte til [[Sundsborg]] (ved [[Svinesund]]), hvor han anlagde et «stærkt grænseværn mod Norge». Efter hans død fik Bohus sin bestykning tilbage.
== Benyttet som fængsel ==
| |||