Poul Jensen Kolding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
D'ohBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sv:Poul Jensen Kolding
wikilink + kat + skab
Linje 1:
{{wikify}}
'''Poul Jensen Kolding''' ([[1581]]-[[1640]]) var en [[Danmark|dansk]] [[skole]]forstander, [[præst]] og [[forfatter]].
Han var født [[22. marts]] 1581 i [[Kolding]], hvor hans Fader, Jens Poulsen (d. 1592), var [[rådmand]] og [[tolder]]; moderen, Magdalene, var en datter af Arent Falenkamp, en handelsmand fra [[Westfalen]], der havde nedsat sig i Kolding. Efter at have søgt skolen i sin fødeby kom Poul Jensen [[1594]], støttet af [[kansler]] [[Niels Kaas]], der i sin tid havde stået [[fadder]] til ham, i [[Sorø skole]], som den gang forestodes af [[magister]] [[Hans Stephensen]], der siden blev professor ved [[Københavns universitet|universitetet]] og venlig tog sig af sin vel begavede og flittige discipel, da han [[1600]] var bleven [[student]].
fra [[Westfalen]], der havde nedsat sig i Kolding. Efter at have søgt skolen i sin fødeby kom Poul Jensen [[1594]], støttet af [[kansler]] [[Niels Kaas]], der i sin tid havde stået [[fadder]] til ham, i [[Sorø skole]], som den gang forestodes af [[magister]] [[Hans Stephensen]], der siden blev professor ved [[Københavns universitet|universitetet]] og venlig tog sig af sin vel begavede og flittige discipel, da han [[1600]] var bleven [[student]].
 
I de sidste to år af sin skoletid havde Poul Jensen ved siden af egen læsning undervist den unge [[Palle Rosenkrantz (f. 1587)|Palle Rosenkrantz]], der senere blev en meget anset mand og altid bevarede et trofast venskab mod sin ungdomslærer. Allerede 1601 drog Poul Jensen [[dannelsesrejse|udenlands]] og kom til [[Prag]], hvor han sluttede sig til sin berømte landsmand [[Tycho Brahe|Tyge Brahe]], hvem han gik til hånde og blev hos til det sidste, i det han «tjente ham i hans Dødsstund» ([[24. oktober]] [[1601]]). Siden rejste han til [[Italien]], hvor han opholdt sig en Tid i Ferrara og Rom. Paa Hjemvejen gjæstede han i længere Tid Universitetet i Wittenberg. Efter sin Hjemkomst til Kjøbenhavn, Marts 1604, blev han af Rigsmarsk Steen Maltesen Sehested antaget til at følge ham til Carlsbad i Bøhmen. I Dec. 1604 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn og i Avg. 1605 blev han efter Professor Hans Poulsen Resens Anbefaling Rektor i Aalborg. I Foraaret 1608 var der Tale om at kalde ham til Professor ved Universitetet. Det blev der imidlertid ikke noget af; men da han kort efter kom til Kjøbenhavn som en af den aalborgske Gejstligheds deputerede ved Prins Christians Udvælgelse til Tronfølger, gav det Anledning til, at han af Vilhelm Dresselberg til Vindingegaard og den kongl. Sekretær Niels Krag til Agerkrog kaldtes til Sognepræst i deres Patronatskald Vindinge og Kvislemark i Sjællands Stift. S. A. ægtede han sin Formands, Hr. Rasmus Jensens, Enke, Johanne Pedersdatter fra Malmø.
hvor han opholdt sig en Tid i Ferrara og Rom. Paa Hjemvejen
gjæstede han i længere Tid Universitetet i Wittenberg. Efter
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn, Marts 1604, blev han af Rigsmarsk
Steen Maltesen Sehested antaget til at følge ham til Carlsbad i
Bøhmen. I Dec. 1604 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn og
i Avg. 1605 blev han efter Professor Hans Poulsen Resens
Anbefaling Rektor i Aalborg. I Foraaret 1608 var der Tale om at
kalde ham til Professor ved Universitetet. Det blev der imidlertid
ikke noget af; men da han kort efter kom til Kjøbenhavn som
en af den aalborgske Gejstligheds deputerede ved Prins Christians
Udvælgelse til Tronfølger, gav det Anledning til, at han af Vilhelm
Dresselberg til Vindingegaard og den kongl. Sekretær Niels Krag til
Agerkrog kaldtes til Sognepræst i deres Patronatskald Vindinge
og Kvislemark i Sjællands Stift. S. A. ægtede han sin Formands,
Hr. Rasmus Jensens, Enke, Johanne Pedersdatter fra Malmø.
 
I «de Dresselbergers Vindinge» (nu Fuirendal) var P. J. nu Præst i 14 Aar; 1615 blev han tillige Provst i Øster Flakkebjærg Herred. Da han var anset for en ualmindelig dygtig Mand, der ogsaa egnede sig for verdslige Forretninger, kaldtes han 1622 til Herlufsholm for at bringe Stiftelsen paa Fode. Han blev Forstander for Skolen og Godset, men tillige Præst, i det han dog stadig havde en Kapellan til Hjælp i den sidstnævnte Virksomhed. Med stor Kraft arbejdede han nu paa Forbedringer i forskjellige Retninger, og det lykkedes ham at gjennemføre Nybygninger og Godskjøb, der vare til Stiftelsens varige bedste, ikke at tale om Forbedringer i Undervisningen. Men træt af det brydsomme Arbejde nedlagde han 1631 Forstanderposten og flyttede til Lille Næstved, i det han i de sidste Aar af sit Liv indskrænkede sig til Præsteembedet. Provst var han dog ogsaa fremdeles, og som saadan var han en af den sjællandske Gejstligheds 4 deputerede paa Rigsdagen i Odense 1638. Han døde 18. Okt. 1640 og hans ovennævnte Hustru faa Dage efter. Blandt deres Børn, som kaldte sig Vinding efter deres Fødested, er Professor og Højesteretsassessor [[Rasmus Vinding]] især bekjendt.
I «de Dresselbergers Vindinge» (nu Fuirendal) var P. J. nu
Præst i 14 Aar; 1615 blev han tillige Provst i Øster Flakkebjærg
Herred. Da han var anset for en ualmindelig dygtig Mand, der
ogsaa egnede sig for verdslige Forretninger, kaldtes han 1622 til
Herlufsholm for at bringe Stiftelsen paa Fode. Han blev Forstander
for Skolen og Godset, men tillige Præst, i det han dog
stadig havde en Kapellan til Hjælp i den sidstnævnte Virksomhed.
Med stor Kraft arbejdede han nu paa Forbedringer i forskjellige
Retninger, og det lykkedes ham at gjennemføre Nybygninger
og Godskjøb, der vare til Stiftelsens varige bedste, ikke at
tale om Forbedringer i Undervisningen. Men træt af det brydsomme
Arbejde nedlagde han 1631 Forstanderposten og flyttede til
Lille Næstved, i det han i de sidste Aar af sit Liv indskrænkede
sig til Præsteembedet. Provst var han dog ogsaa fremdeles, og
som saadan var han en af den sjællandske Gejstligheds 4 deputerede
paa Rigsdagen i Odense 1638. Han døde 18. Okt. 1640
og hans ovennævnte Hustru faa Dage efter. Blandt deres Børn,
som kaldte sig Vinding efter deres Fødested, er Professor og
Højesteretsassessor [[Rasmus Vinding]] især bekjendt.
 
P. J. har som Skribent Fortjenester dels som Kirkehistoriker, dels som Lexikograf, og han nød Anseelse som en Mand, der havde et betydeligt Herredømme over Modersmaalet. Saaledes
kan nævnes hans Kirkehistorie (1614), en Fremstilling af den lutherske Reformations Historie efter Sleidanus, og hans «Etymologicum Latino-Danicum» (1622), et Værk, der vidner om en overordentlig Flid, samt «Dictionarium Herlovianum» (1626). - Til bedste for fattige i Herlufsholms Sogn stiftede han 1630 et Legat.
dels som Lexikograf, og han nød Anseelse som en Mand, der
havde et betydeligt Herredømme over Modersmaalet. Saaledes
kan nævnes hans Kirkehistorie (1614), en Fremstilling
af den lutherske Reformations Historie efter
Sleidanus, og hans «Etymologicum Latino-Danicum»
(1622), et Værk, der vidner om en overordentlig Flid,
samt «Dictionarium Herlovianum» (1626). - Til bedste
for fattige i Herlufsholms Sogn stiftede han 1630
et Legat.
 
{{DBL}}
Line 57 ⟶ 16:
 
[[Kategori:Kirkehistorikere]]
[[Kategori:Legatstiftere]]
 
[[sv:Poul Jensen Kolding]]