Bibelen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tobiz (diskussion | bidrag)
No edit summary
Tobiz (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1:
[[Fil:P52 recto.jpg|thumb|250px|Det ældste bevarede [[fragment]] af [[Det Nye Testamente]], [[Rylands Papyrus]], dateret til begyndelsen af det andet århundrede.]]
{{Harflertydig4|Artiklen her beskriver Bibelen fra et primært kristent synspunkt for andre synsvinkler se [[Bibel (flertydig)]]}}
'''Bibelen''' ([[græsk (sprog)|gr.]] βιβλία ''biblia'' "bøger"<ref>[http://leksikon.religion.dk/Bibelen Gads religionsleksikon]</ref>) er betegnelsen for de grundlæggende [[Kanon (religion)|kanoniske skrifter]] i bl.a. [[jødedom]]men og [[kristendom]]men, dog er den hebraiske (jødiske) bibel, også kaldet [[Tanakh]], ikke identisk med den kristne bibel, som beskrives her. Desuden er der inden for kristendommen variationer i antallet og indholdet af [[Bibelens bøger]].
Linje 5:
Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele. Den første del, [[Det Gamle Testamente]], er næsten identisk med den hebraiske bibel, og blev oprindeligt inddelt i tre hoveddele [[Torah]] (Loven), [[Nevi’im]] (Profeterne) og [[Kethuvim]] (Skrifterne). Den anden hoveddel, [[Det Nye Testamente]], indeholder de særligt kristne skrifter, og er skrevet i det første århundrede e. Kr. Bibelen indeholder i nogle [[kirkesamfund]] yderligere de [[Deuterokanoniske Bøger]], som i den [[katolske kirke|katolske]] og [[Ortodoks kirke|ortodokse]] kirke medregnes til Det Gamle Testamente, men som generelt ikke regnes for kanoniske af jøder og protestanter, og i de fleste [[protestantiske]] bibler udelades de da også helt. De deuterokanoniske skrifter findes bl.a. i [[Septuaginta]], den tidligste [[græsk]]e oversættelse af Tanakh med rødder helt tilbage til det [[3. århundrede f.Kr.]], der bl.a. udgjorde de første kristnes bibel, hvorimod [[apokryferne]] ikke er at finde i den hebraiske bibel.
 
Bibelen indeholder skrifter af mange forskellige [[genre]]r som for eksempel [[jura]], [[poesi]], [[historie]] og [[profeti]]. [[Bibelens bøger]] inddeles i protestantisk [[tradition]] i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling var ikke at finde i de oprindelige tekster, men er kommet til efterhånden som det på grund af deres religiøse brug blev nødvendigt at kunne henvise mere nøjagtigt til steder i teksterne. Biblen inderholder også den meget omdiskuterede [[Johannes' Åbenbaring]].
Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest [[sprog]]. Den [[31. december]] [[2008]] er hele Bibelen oversat til 451 forskellige sprog og dele af Bibelen, oversat til i alt 2.479 sprog.<ref>[http://biblesociety.org/index.php?id=22 De Forenede Bibelselskaber]</ref>
 
== Etymologi ==
Det danske ord ''bibel'' har en lang og til tider utydelig [[etymologi]]sk historie. Betegnelsen stammer oprindeligt fra [[græsk]] ''biblía'' (flertalsformen af biblíon ''lille bog''<ref>[http://ordnet.dk/ods/opslag?id=426163 [[Ordbog]] over det danske [[sprog]] - Bibel]</ref>) som formentlig stammer fra det græske ''bíblos'' eller ''býblos'' som betyder [[papyrus]], [[skriftrulle]] eller [[bog]], efter den [[fønikien|fønikiske]] havneby [[Byblos]], hvorfra papyrus blev eksporteret.<ref>[[Sven Brüel]] og [[Niels Åge Nielsen]], ''Fremmedordbog'', 11.udgave ved [[Lillian Plon]], [[Gyldendal]] 1993, side 74. ISBN 87-00-68214-4</ref> Det græske udtryk ''ta biblia'' bruges om den kristne kirkes kanoniske skrifter så tidligt som [[223 e. Kr]].<ref>[http://etymonline.com/?term=bible Online Etymology Dictionary - Bible] {{en sprog}}</ref> Ordet blev på [[latin]] brugt i udtrykket ''biblia sacra'' (de hellige skrifter).
 
== Den hebraiske bibel ==