Odoaker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: tl:Odoacer |
No edit summary |
||
Linje 5:
Han er mest kendt som den der afsatte den sidste romerske kejser, [[Romulus Augustulus]], den [[4. september]] [[476]].
'''Odoaker''' var den første germanske kejser, han beholdte ikke titlen længe da han pga. strategiske hensyn afsagde sig sin kejsertitel i 476, da han ikke ønskede en unødvendig konfrontation med det Østromerske rige. Odoaker aflægger sin titel og sender det kejserlige indsignia til den Østromerske kejser Zeno og bliver i stedet konge over Italien, hans tidligere kejsertitel overgår til den tidligere kejser Nepos som en gået i eksil i Dalmatia. Kejsertitlen giver dog ingen synderlig magt i den svækkede position som Nepos står i. Odoaker kæmper for at samle riget og i 477 besejrer han Vandalerne i Syditalien og erobrer hele Sicillien. Efter at kejser Nepos bliver snigmyrdet i 480, samler Odoaker en styrke og annekterer Dalmatia. Det lykkedes ham at opnå retten til at danne et styrende råd og at slå mønter. Odoaker laver en pagt med Visigotherne og Frankerne for at sikre riget imod Burgundere, Alamanni og saksere. Hans popularitet er støt stigende og alliancen med Frankerne og Visigotherne styrker hans rige. Dette begynder at bekymre den Østromerske kejser Zeno.
Odoaker arbejdede på at udbygge sin indflydelse og i året 484 slutter han sig til et internt østromersk oprør anført at hærføren Illus imod kejser Zeno. Kejseren reagere på dette ved at bede sine vasaller i Noricum(nuværende Østrig) som var Rugianere, om at drage imod Italien. Odoaker reagere dog på dette og fører i 487 sin hær imod Rugianerne i Noricum og besejrer dem, de overlevende Rugianere flygtede til Ostrogothernes lejr.
Kejser Zeno starter i 488 en verbal kampagne omkring Odoakers anpart i oprøret anført af Illus i 484. Denne smedekampagne dannede grundlag for at det blev skabt en opposition imod Odoaker. Oppositionen kom primært til at bestå af Ostrogothiske parter og Zeno puttede ikke fingrene imellem, han lovede Theodoricc søn af Amal, at hvis han afsatte Odoaker, så ville han få Italien. I år 488 leder Theodoric sin hær over de Jullianske alper og slår Odoaker ved Aquileia og herefter følger en række nederlag hvor den germansk-italienske hær bliver slået at ostrogotherne ved Verona i 489 og endeligt ved Adda Floden i samme år, herefter vælger Odoaker at trække sig tilbage til Revenna. Theodoric belejrer Revenna i tre år uden at der kommer nogen afgørelse i kampene. Men efter denne periode med uro underskrev de to parter i 493 en fredsaftale hvor der stod at de skulle dele Italien imellem sig. Efter denne aftale blev der afholdt en festbanket til ærer for fremskridtet, men midt under banketten udbragte Theodoric en skål og herefter dræbte han Odoaker.
[[Fil:Odovacar_Ravenna_477.jpg]]
= Billedtekst =
Mønt slået af Odoaker, Revenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache.
Regeringstid 476 - 493.
Forgænger Romulus Augustus.
Efterfølger Theodoric den store.
Far Edekon.
Døde 493
Ravenna.
== Litteraturliste ==
1. Halsall, Guy 2004. Gender and the End of Empire, ''Journal og Medieval & Early Modern Studies'' 34, 17-39.
2. Ehling, K 1998. Wann beginnt die Eigenmuenzung Odovacars, ''Schweizer Muenzblaetter'' 48, 33-37.
3. Krautschick, Stefan 1986. Zwei Aspekte des Jahres 476, ''Historia: Zeitschrift für Alte Geschichte'' 35, 344-371.
4. Várady, László 1984. ''Epochenwechsel um 476: Odoaker, Theoderich d. Gr. und die Umwandlungen''. Budapest: Akadémiai Kiadó.
5. A.H.M. Jones 1962. The constitutional position of Odoacer and Theoderic, ''The journalof Roman Studies'' 52, 126-130.
6. Reynolds L. Roberts og Robert S. Lopez 1946. Odoacer: German or Hun?, ''The American Historical Review'' 52, 36-53.
{{Italienske konger fra antikken}}
Line 14 ⟶ 51:
[[Kategori:Født i 433]]
[[Kategori:Død i 493]]
[[ar:أودواكر]]
| |||