Forskel mellem versioner af "Belejringen af Yorktown"

Enkelte rettelser
m (robot Tilføjer: zh:約克鎮圍城戰役)
(Enkelte rettelser)
 
== Baggrund ==
Da general Rochambeau mødte general Washington i [[Wethersfield (Connecticut)|Wethersfield]], [[Connecticut]], den [[22. maj]] 1781 for at bestemme deres strategi mod briterne, blev de enige om planer forom at gå mod [[New York City]], som var besat af omkring 10.000 mænd under general [[Henry Clinton]], den øverste britiske kommandant.
 
Imens kom der melding fra general Lafayette i [[Virginia]] om, at Cornwallis havde indtaget defensive stillinger i [[Yorktown (Virginia)|Yorktown]], i [[Virginia]], ved siden af [[York River (Virginia)|York River]]. Cornwallis havde ført et felttog i de sydlige kolonier og havde erobret et stort område, men hans hær på 7000 mænd blev tvunget til at opgive sit herredømme over de sydlige kolonier og trække sig tilbage til Yorktown for at få forsyninger og forstærkninger efter et intenst, toårigtoårigt felttog ledet af general [[Nathanael Greene]], som fik deresmodpartens antalstyrke nedreduceret ved at bruge [[fabianstrategi]]den romerske feltherre Fabius` henholdende strategi. Under instruktioner fra Clinton, flyttede Cornwallis sin hær til Yorktown for at forbindesammenslutte den med [[Royal Navy|den kongelige marine]].
 
Washington blev fortaltunderrettet om felttoget i Virginia, mens han lå i lejr ved [[Dobbs Ferry]], [[New York (delstat)|New York]] den [[19. juli]] [[1781]] og skrev, at "jeg er af den mening, at under disse omstændigheder, burde vi sætteanbringe en tilstrækkelig stor nok garnison i [[West Point]], efterlade nogennogle [[den kontinentale hær|kontinentale styrker]] og [[milits]]er til at beskytte landet mod New York og transportere resten (både franskemændenefranskmændene og amerikanerne) til Virginia, eftersom fjenden stadig har en styrke derdér."
 
Washington fik bekræftelsen [[14. august]] på, at admiral [[François Joseph Paul de Grasse]], som var stationeret i [[De Vestindiske Øer]], sejlededesejlede med sin flåde til [[Chesapeake Bay]].
 
== Belejringen ==
Admiral de Grasse sejlede med sin franske slagflåde på 28 skibe nordover mod Virginia. Samtidig, den [[21. august]], begyndte Washington at flytte sin hær sydover. Mens de marcherede sydover, ankom admiral de Grasses flåde itil Chesapeake Bay. De Grasse besejrede admiral [[Thomas Graves]]' flåde i [[slaget ved Chesapeake]] og vandt kontrol over bugten. Cornwallis var nu strandet.
 
Washington og Rochambeau, sammen med Lafayettes styrker og 3000 af de Grasses mænd, ankom til Yorktown [[28. september]]. Tilsammen nærmede 17.000 mænd sig Cornwallis' lejr. Byen var snart omringet og under tung beskydning. [[14. oktober]] tog fransk–amerikanske styrker to betydelige britiske forter. Efter et mislykket modangreb tilbød Cornwallis overgivelse den [[17. oktober]]. To dage senere blev papirenepapirerne underskrevet, og han overgav sig officielt. Omkring 7000 britiske soldater blev fanger afhos de amerikanske styrker.
 
== Konklusion ==
En formel ceremoni fandt sted om morgenen efter slaget. Cornwallis nægtede at deltage af ren flovhed og hævdede, at han var syg. Ifølge en legende, marcherede de britiske styrker til fløjtemelodien "The World Turned Upside Down", men der findes ingen beviser for dette. Cornwallis underordnede forsøgte først at overgive sig til den franske general Rochambeau, som skulleskal have sagt "duDe tager fejl, generalen for vor hær er til højre" og førte ham så til Washington. Løjtnanten forsøgte så at overgive sig til Washington, som nægtede, sidenda det ikke var Cornwallis selv. Han hævdede, at den underordnede skulle overgive sig til general [[Benjamin Lincoln]], Washingtons mindst foretrukneyndede general, sideneftersom han ødelagde det sydlige felttog. Cornwallis' løjtnant tilbød på ceremoniel vis sværdet til Lincoln, sommen det blev ironisk afslået. Alle andre britiske soldater var påkrævet ar overgive sig og trak på sine våben som var skik på den tid.
 
De britiske fanger bestod af omkring en fjerdedel af alle britiske styrker i de [[13 oprindelige kolonier|amerikanske kolonier]]. DetDa vardet ikkeskete, klart davar det sketeikke klart, at Yorktown var klimakset i krigen, sideneftersam briterne stadig besatterådede over nøgle[[havn]]e som New York City og [[Charleston (South Carolina)|Charleston]], [[South Carolina]]. Sporadiske kampe fortsatte efter overgivelsen ved Yorktown, og Washington troede. at krigen ville vare i endnu et år.
 
Men den [[britiske premierministre|britiske premierminister]] [[Frederick North]] trak sig, da han fik nyhederne om overgivelsen ved Yorktown. Hans efterfølger bestemte, at det ikke længere var i briternes interesse at fortsætte krigen, og forhandlinger blev sat i gang. Briterne underskrev [[Parisaftalen (1783)|Parisaftalen]], anerkendte [[USA]] og lovede at fjerne alle britiske styrker fra landet.
 
== Eksterne henvisninger ==
7.692

redigeringer