Versionen fra 15. jun. 2005, 18:12 redigér Rune (diskussion \| bidrag) 4.746 edits m Lidt wiki ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. sep. 2005, 18:14 redigér fjern redigering Sir48 (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Patruljanter 25.035 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''bavn''', der egentlig betyder en vedstabel (brændestabel), er et bål tændt på et højtliggende sted, hvorfra det kan ses vidt omkring. Man har helt tilbage fra [[vikingetid]]en brugt bavne til at kalde folk sammen, f.eks. i forbindelse med fjendtligheder. Ofte blev en [[gravhøj]] brugt til at sætte bavnen på. ~~En '''bavn''' er et signalbål, som man brugte frem til [[1864]] for at fortælle at fjenden var på vej.~~ Den [[Norge\|norske]] konge [[Håkon (Haraldsson) Adelstensfostre den gode\|Håkon Adelstenfostre]] anlagde omkring år 950 et kystforsvar med et tilhørende varslingssystem af bavner. ~~Normalt bestod den af fire stolper, hvor der var lagt kvas kryds i lag, øverst blev stolpenderne holdt sammen af to rafter med hakker i.~~ Første gang ordet optræder på skrift i Danmark er i en forordning udstedt på [[Sjælland]]s [[Landsting (middelalderen)\|Landsting]] i [[1428]]. Heri står: ~~Ofte blev gravhøje brugt til at sætte bavnen på deraf navnet: Bavnehøj.~~ <blockquote> "''At nar fyendæ kommæ fore landet og bagn brænder oc widie brand gingæ, hwilken i then stædt hiemæ sadhæ, oc til lagh aller komen waare, <br> oc foor man hanwm, bør at hengæ weth syn egen byelkæ.''" </blockquote> På frit nutidsdansk: "Den, der bliver hjemme og ikke møder op, når fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges i sin egen bjælke". I [[1444]] nævner kong [[Erik af Pommern]] i et brev i [[Esrombogen]] ordet bavn i forbindelsen "bavnevagt", hvorfor det kan udledes, at der eksisterede en organiseret brug af bavnerne. ~~Se også listen over [[bavner]]~~ Under svenskekrigene blev der gjort megen brug af bavner. [[Christian 4.]] bestemmer i forbindelse med krigen i [[1627]], at ~~{{QA}}~~ <blockquote>"''hvert herred skal have sin alarmplads, hvor folkene skal møde. Desuden skal der holdes standvagt og landbål med den allerstørste flid, hvortil der skal forordnes godt og skikkeligt folk. Påkommes fare, skal en af vagterne ved bavnene straks meddele det til lensmanden og kaptajnen, hvorefter bønderne skal søge deres alarmplads eller hvorhen de kommanderes. For at vagten ikke skal forsømmes, skal lensmanden selv, kaptajnen og fogderne i lenet have opsyn med bavnen. Hvor der oprettes bål, skal der foruden strandvagten holde to duelige karle til hest, som straks skal advare lensmanden og officererne, om der sker indfald eller landgang under deres fæsters (fortabelse?)''" </blockquote>. Et kongeligt brev fra 1633 præciserer ligeledes, at bønderne skal møde på de forordnede vagt- og alarmpladser, når de får bud eller bålene brændes. Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland under krigen i [[1864]]. Herefter blev andre signalmidler benyttet, i første omgang [[telegraf]]en. En mængde lokaliteter i Danmark har navne med forstavelsen bavn- eller baun- som følge af deres historiske anvendelse som bålplads. Baunehøj, Bavnehøj, Bavnebjeg, Bavnebakke etc. er velkendte eksempler. ==Ekstern henvisning== [http://www.krabsen.dk/stednavn/stednavn_seek.php Visning og søgning af danske stednavne] ==Kilder== ''Birkerød Lokalhistorie'', marts 2003 ''Ordbog over det danske sprog'', Gyldendal 1966. ''Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder'', Rosenkilde og Bagger, 1980. *[www.ballerupegnsmuseum.dk/ byhornet/pdf/byhortnet_3_2003.pdf Skrift fra Ballerup Egnsmuseum] [[Kategori:Danmarks historie]]

Bavn: Forskelle mellem versioner