Forskel mellem versioner af "Idealtype"

1.579 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
ingen ændringskommentar
m (robot Tilføjer: cs:Ideální typ)
'''Idealtype''' er et begreb, der anvendes til at beskrive karakteristika og elementer ved et givet [[fænomen]]. Det forventes ikke, at en idealtype fuldstændig beskriver ethvert tilfælde af en given sag, formålet er snarere at understrege visse elementer, der er til fælles for de fleste tilfælde af fænomenet.
 
==Oprindelse==
Begrebet idealtype stammer fra [[Max Weber]], og anvendes indenfor [[samfundsvidenskab]]erne til at forstå fænomener. Idealtyper bruges som et værktøj til at systematisere og klassificere handlinger indenfor forskellige hovedgrupper. Max Weber anvendte selv begrebet til at beskrive elementer i [[kapitalisme]]n, i [[bureaukrati]]et, ved [[protestantisme]] og meget andet.
 
Begrebet idealtype stammer fra [[Max Weber]], og anvendes indenfor [[samfundsvidenskab]]erne til at forstå fænomener. Idealtyper bruges som et værktøj til at systematisere[[system]]atisere og [[klassificere]] handlinger indenfor forskellige hovedgrupper. Max Weber anvendte selv begrebet til at beskrive elementer i [[kapitalisme]]n, i [[bureaukrati]]et, ved [[protestantisme]] og meget andet.
 
==Bureaukratiet som eksempel==
 
Max Weber analyserede sig frem til, at [[organisation]]er har to indbyggede dilemmaer: Det ene er, hvilken grad af styring, organisationen er præget af, det andet er, hvilken grad af støtte, ledelsen giver den enkelte medarbejder. Idealtypisk er der således 4 positioner:
 
{| class="wikitable"
|-
! Grad af støtte
! Grad af styring
|-
| høj
| lav
|-
| lav
| høj
|}
 
Kombinationen høj styring/lav støtte er betegnende for den autoritære organisation.
Kombination høj styring/høj støtte er betegnede for den guidende organisation.
Kombinationen lav styring/ høj støtte er betegnede for den støttende organisation.
Kombinationen lav/styring/lav støtte er betegende for den delegerende organisation
<ref> En kortfattet og præcis introduktion til disse begreber findes i Just, Steen (2000) Statistiketik, Samfundslitteratur.</ref>
 
Alle idealtyper kan imidlertid udartede sig i negativ retning, således at den første type fx. kan udvikle sig til det "dybforsne bureaukrati" og den fjerde type til "virksomheden uden ledelse".
 
==Et dansk eksempel==
 
[[Sociolog]]en [[Henrik Dahl]] har i sine [[livsstil]]sanalyser anvendt 4 idealtyper. Han inddeler disse i fire segmenter<ref>.Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag (1997)./<ref> Disse benyttes af [[ACNielsen]] i deres analyser af [[livsstil]]sforskelle. <ref>AC Nielsen: Minerva Snap Shot 2005</ref>
 
 
At skabe idealtyper er altså en måde at undgå dels at beskæftige sig med en meget overordnet, abstrakt idé, dels at undgå udelukkende at kunne beskæftige sig med et enkelt, historisk eksempel. Ved at skabe idealtyper mente Max Weber, at man blev i stand til at systematisere og anvende viden fra et større område. For at forstå observerede handlinger skaber alle mennesker idealtyper, f.eks. om personer ("Hun gør altid sådan noget") eller om nationaliteter ("Det er typisk tysk"). Menneskelige handlinger er komplekse, og for at kunne forstå individers og gruppers adfærd mente Max Weber, at det var nødvendigt at forsimple den fundne adfærd for derefter at kunne forstå den.
 
{{-}}
 
{{stub}}
==Noter==
{{reflist}}
 
==Litteratur==
Dahl, Henrik (1997): Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag
Just, Steen (2000): Statistiketik, Samfundslitteratur.
 
 
[[Kategori:Sociologi]]
11.753

redigeringer