Peder Madsen (biskop): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m sprog |
m linkfix |
||
Linje 7:
Madsen var søn af [[gårdejer]] og [[sognefoged]] Mads Jensen og Mette Kirstine Pedersdatter på gården [[Tovstrup]] i [[Vinding Sogn (Trehøje Kommune)|Vinding sogn]] ved [[Holstebro]]. Han viste tidlig udpræget ilbøjelighed for [[bog]]lig syssel, og det blev efterhånden klart for hans forældre, at han måtte have lov til at følge sin lyst. Efter at være bleven undervist et par år af en [[nabo]][[præst]] kom han [[1858]] i [[Viborg]] [[skole]], hvorfra han blev [[student]] [[1862]]. I januar [[1868]] blev han [[teologisk kandidat]].
De første år efter sin eksamen var han en stærkt søgt og meget påskønnet manuduktør og fortsatte til samme tid sine studier med stor grundighed. I [[1872]] rejste han med offentlig understøttelse til udlandet og besøgte [[Italien]], [[Schweiz]], [[Frankrig]] og [[Tyskland]]; navnlig i [[Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg|Erlangen]], hvis teologiske fakultet bestod af usædvanlig fremragende mænd, modtog han en værdifuld og varig påvirkning.
Det var hans hensigt at have udstrakt rejsen til [[England]] for nøjere at lære de betydningsfulde skikkelser at kende, i hvilke det kirkelige liv der træder frem; men professor [[H.N. Clausen]]s afgang fra universitetet i [[1874]] fremkaldte hans hjemrejse: endnu samme efterår blev det ham overdraget at holde Forelæsninger ved universitetet i dogmatik og [[Ny Testamente]]s [[eksegese]]. I [[1875]] udnævntes han til professor i teologi, for året [[1889]]-[[1890]] var han universitetets rektor.
Madsen har i sit embede ikke blot skaffet sig og bevaret et såre anset navn som lærer i de ham overdragne fag, men han har tillige udøvet en vidtrækkende indflydelse
studerende gennem det personlige forhold, hvori han forstod at stille sig til dem, og der er mange præster i vort land, som med taknemmelighed mindes, hvad de skylder hans indsigtsfulde råd og venlige bistand. Gennem en lang årrække har han med stor gæstfrihed modtaget de studerende i sit hus til regelmæssige aftensammenkomster, hvor teologiske og kirkelige emner sættes under forhandling.
| |||