Savannebavianer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} i forbindelse med skift af layout af standardskabelonen - fjern denne ændring, hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer |
Sabbe (diskussion | bidrag) m indskrevet fra Savanne bavianen |
||
Linje 19:
* ''[[Chacmabavian|Papio ursinus]]''
}}
'''Savannebavianer''' (''Papio'') er en [[slægt (biologi)|slægt]] af [[bavianer]] i [[Marekatte (Cercopithecidae)|marekattefamilien]]. Savannebavianen er den mest udbredte i [[Afrika]]. Slægten indeholder 5 [[art]]er.
* Slægt '''Savannebavianer''' ''Papio''
Linje 27:
** Art [[Gul bavian]] ''Papio cynocephalus''
** Art [[Chacmabavian]] ''Papio ursinus''
== Adfærd ==
Bavianen lever i flokke på 10-50 individer. Flokkens lever sit liv på savanne og i klippeområder i det meste af Afrika.
Aberne bliver omkring 30 år. De kønsmodne når hunnen bliver omkring 3-4 år. Hannerne er støre end hunnerne. Hannen vejer omkring 35 kg, og hunnen halt så stor.
Bavianen er sådan ca. alt ædende. For de spiser græs, rødder, frø, frugt, insekter og de kan godt finde på at jagte små pattedyr. De finder deres føde på savannen og i klipperne.
Om aftenen søger mange grupper sammen for at sove sammen. De gør at der er midre chance for at blive angrebet af rovdyr. Nogle af sovestederne kan der komme op til 500 bavianer. de op i træer eller i klippehuler, for at sove. På skift holder de vagt mod rovdyr.
== De røde numser ==
Man snakker meget om bavianens røde numse. Grunden til at den har en rød numse er for at vise man er klar til parring. For når det er parringstid svulmer hunnens numse op og det er et tydeligt tegn til at hun er klar.
De bruger også numsen til at vise deres udmyghed. For når en dominerende dyr kommer vender de deres numse til dyret. Det viser at de har anerkendt at det andet dyr bestemmer.
== Biologi ==
Der er stor forskel på hannen og hunnen. Hannerne er større og de har en manke. De ældre hanner får en sølvfarvet manke. Ellers er pelsfarven brun. Hunnerne er mindre og har også en brun pels.
Hannernes job er at passe på flokken. Det skal forsvare sig mod løver, geparder, leoparder men også mod andre flokke. Hannerne skal også holde flokken i live, altså parring.
Hunnernes job er at finde føde og passe ungerne.
Ungernes pels er sort når de bliver født. Omkring halvårsalderen bliver pelsen brun. Altså den normale farve. Da ungerne bliver større finder de automatisk rangordenen. Men det kan svinge om de er født af førehunnen. For så ”starter” de højt i rangordenen. Men hvis de bliver født af en hun der er lavt i rangordenen er ungen også lavt i rangordenen.
{{Commonskat|Papio}}
| |||