Herluf Trolle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved KLN, fjerner ændringer fra 90.185.25.212 (diskussion | bidrag)
Linje 10:
Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib ''Jutehataren'' ("jydehaderen"), der også blev kaldt ''Makalös'' ("mageløs") fordi det var det største skib på [[Skandinavien]]s have, men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen ''Makalös,'' og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske og svenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til [[Stockholm]]. Trods store skader på flåden og flagskibet ''Fortuna'' angreb Trolle den svenske flåde den 14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral [[Klaus Horn]], Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.
 
Trolle brugte det meste af den følgende vinter på [[Herlufsholm]], hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i [[København]] på at stable en ny flåde på benene. Den [[1. juni]] [[1565]] satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den [[4. juni]] mødtes de to admiraler tæt ved [[Femern]] (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår og skulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn. en af hans efter kommer hedder michelle trolle.
 
Herluf Trolle nåede ikke at se [[Herlufsholm]] som skole. Hans kone [[Birgitte Gøye]] ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af [[Arild Huitfeldt]].