Bruger:Nis Hoff/Kladde1: Forskelle mellem versioner

I [[1806]] deltog Clausewitz i den Koalisionskrigene|4. koalisionskrig som stabskaptajn og adjudant. Efter [[Naoleonskrigene#Slaget ved Jena|Slaget ved Jena og Auerstedt]] den 14. oktober 1806 blev han taget til fange sammen med prinsen og tilbragte et år i fransk krigsfangenskab. Her analyserede han i sin ''Historischen Briefen über die großen Kriegsereignisse im October 1806'' den preussiske hærs nederlag. Efter hans tilbagekomst hentede Scharnhorst ham i [[1809]] ind i sin personlige [[generalstab|Stab]]. Fra da af var han en af de vigtigste [[Preussiske hærreform|reformatorer]] ved reorganiseringen af hæren.

I [[1810]] blev han forfremmet til [[major]] og gjorde tjeneste som Scharnhorsts kontorchef og som lærer i generalstabstjeneste og taktik. Desuden underviste han som huslærer de preussiske prinser, herunder også [[FriedrichFrederik Wilhelm 4. af Preussen|kronprinsen]] og den senere tyske kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]])

Da han i [[1812]] ikke følte, at han kunne støtte [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoléon Bonaparte]] i dennes krig mod [[Rusland]], forlod han hæren og trådte i russisk tjeneste. Hans ven [[August Neidhardt von Gneisenau|Gneisenau]] overlod han et patriotisk memorandum, som først blev opdaget i [[1930'erne]] og offentliggjort under titlen ''Bekendelsesskrift fra 1812''. Han deltog i alle vigtige slag og påtog sig en vigtig formidlerrolle under [[Tauroggenkonventet]]

Den preussiske konge [[FriedrichFrederik WilhelmVilhelm 3. af Preussen|Friedrich Wilhelm 3.]] vægrede sig senere ved at lade ''faneflygtningen'' genindtræde i preussisk tjeneste. Derfor gjorde Clausewitz under Befrielseskrigene tjeneste som stabschef i et russisk korps, indtil han i april [[1814]] fik lov til at vende tilbage til Preussen som oberst.