Forskel mellem versioner af "Rosenholm Slot"

31 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Robot: Ændrer Kategori:Rosenkrantz-slægten; kosmetiske ændringer
m (Robot: Ændrer Kategori:Rosenkrantz-slægten; kosmetiske ændringer)
[[ImageFil:Rosenholm sydost.jpg|thumb|300px|right|Rosenholm Slot set fra sydøst]]
[[ImageFil:Rosenholm04.jpg|thumb|300px|right|Rosenholm Slot set fra avlsgården]]
'''Rosenholm Slot''' er en [[herregård]] på [[Djursland]], beliggende lidt nord for [[Hornslet]], 25 km nordøst for [[Århus]]. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske af de danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten [[Rosenkrantz]]' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård. I dag tilhører hovedbygning og park en familiefond, der ledes af medlemmer af slægten. Stedet blev for alvor landskendt i Danmark, da herregården dannede ramme om [[Danmarks Radio]]s tv-julekalender ''[[Jul på Slottet]]''.
 
== De ældste tider ==
Som [[hovedgård]] kan Rosenholm i kilderne med sikkerhed føres tilbage til [[senmiddelalderen]]. Gårdens oprindelige navn ses i flere varianter som '''Holm''', '''Holme''' eller '''Holmgård''', der har været en meget almindeligt stednavn. I et skrift fra [[1609]] omtales en Hr. Byrre Slaggel til Holm, der skulle have levet omkring 1250.<ref>"Hornslet by og sogn" s. 57</ref> Oplysningen om den Slaggel kan dog ikke bekræftes fra anden side. Senere er gården kommet i slægten Peetz' (Petz) besiddelse. I et dokument vedrørende jordhandel i [[1416]], omtales [[ridder]]en Anders Peetz som ejer af gården. Slægten Peetz besad gården indtil begyndelsen af [[1500-tallet]], hvor Laurids Peetz' enke skøder gården til sin svigersøn [[Peder Krabbe]]. Gårdens udseende og placering på den tid er ikke klarlagt. Man har fundet bjælkerester samt en del munkesten på en mark ca. 300 m nordøst for den nuværende hovedbygning, og de kan være rester af denne gård. Men der er også konstateret mulige spor af en anden bygning, som ligeledes kan hidrøre fra Holm, i hjørnet af den nuværende borggård.
 
== Rosenholm grundlægges ==
I [[1516]] kom Holm ind under [[Århus Bispestol]], hvorfor gården ved [[reformationen]] som alt andet kirkeligt jordegods blev inddraget under [[kronen]]. Kong [[Frederik 2.|Frederik II]] ønskede imidlertid at skabe et mere sammenhængende [[krongods]] omkring [[Skanderborg Slot]], hvorfor han i [[1559]] [[mageskifte]]de Holm med tilhørende gods til adelsmanden [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]] ([[1523]]-[[1596]]), mod at kongen til gengæld fik dennes jordbesiddelser på [[Odder (by)|Odder-kanten]]. Jørgen Rosenkrantz havde i 1552 oprettet hovedgården Skabygård ([[Skaføgård]]), ca. 7 km nordøst for Holm. Men denne gård lå ikke centralt i hans jordbesiddelser, hvorfor Holm straks efter overtagelsen blev omdøbt til Rosenholm. Samme år indledtes de første bygge- og gravearbejder.
 
== Bygningshistorien ==
[[ImageFil:Rosenholm_grundplan.jpg|thumb|200px|right|Rosenholms grundplan. Den ældste fløj, østfløjen, ses øverst i billedet. Den leddelte vestfløj parallelt hermed. Den tredje fløj, nordfløjen, ses til venstre, sydfløjen til højre.]]
[[ImageFil:Rosenholm_gavl.jpg|thumb|200px|right|Sydgavlen på Østfløjen med dens karakteristiske udformning. Motivet er genanvendt på Vestfløjen, samt på flere huse i slottets park og avlsgård.]]
[[ImageFil:Rosenholm_Pirkentavl.jpg|thumb|200px|right|[[Lysthus]]et Pirkentavl - Danmarks ældste havehus. Også kendt som "Jyllands første universitet"]]
[[ImageFil:Rosenholm_Coat_of_Arms.jpg|thumb|200px|right|Tavle i sandsten over porten på vestfløjen. [[Våbenskjold]]ene tilhører grundlæggerne [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]] og [[Dorthe Lange]]. Over skjoldene et årstal, der kan læses [[1562]] eller [[1567]]. Under skjoldene ordet "''PFECTV''" - det vil sige fuldført. Tavlen menes oprindeligt at have siddet på den gamle østfløj.]]
 
Jørgen Rosenkrantz anlagde Rosenholm som et meget vidtstrakt bygningskompleks. Der blev udgravet mange [[voldgrav]]e, således at der skabtes tre øer (holme). På den første opførte man hovedbygningen, på den anden staldgården med plads til heste, tjenesteboliger m.m. Sammenbygget med denne lå havepavillonen "Pirkentavl", se nedenfor. På den tredje lå ladegården, hvor godsets dyrehold af kreaturer, svin etc. havde til huse.
 
Selve hovedbygningen består af fire fløje, sammenbygget omkring en [[trapez|trapezformet]]formet borggård. Man byggede dog kun en enkelt fløj ad gangen, hvorfor byggeperioden blev spredt over et halvt århundrede.
 
=== Østfløjen og Pirkentavl ===
Ældst er østfløjen, der umiddelbart i anlægstype minder lidt om samtidige herregårde som [[Borreby (Magleby Sogn)|Borreby]], [[Hesselagergård]] og [[Egeskov Slot|Egeskov]]: En enkelt fløj med runde hjørnetårne på østsiden. Alligevel er Rosenholm markant anderledes, da vestsiden på denne fløj udførtes med en åben [[loggia]] i form af en søjlegang inde i huset. Hele husets inspiration er italiensk. Således også [[gavl]]ene, som kun findes tilsvarende i [[Danmark]] på Frederik II's ankersmedje, senere ombygget til [[Holmens Kirke]]. Huset har heller aldrig haft [[skydeskår]] eller andre forsvarsmæssige indretninger, men er udelukkende tænkt som en adelsmands pragtbolig. Østfløjen er således banebrydende i dansk herregårdsarkitektur. Anlægget stod med kun en enkelt fløj i ca. et årti.
Samtidig med opførelsen af Østfløjen opførtes en havepavillion kaldet Pirkentavl. Den er Danmarks ældste bevarede havehus og regnes for en de tidligste "rene" [[renæssance|renæssancebygninger]]bygninger i Danmark. I en senere tid har man moret sig med at udnævne det lille hus til "''Jyllands første universitet''", da man fejlagtigt forestillede sig, at det lille hus dannede ramme om [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]]' skole for unge mænd, se mere herom nedenfor.
 
=== Vestfløjen ===
Den anden fløj, der opførtes, var en parallelfløj til den første: Vestfløjen, også kaldet Portfløjen. Der opføres altså et selvstændigt hus uden forbindelse til den gamle hovedfløj. Sådanne parallelanlæg var almindelige tidligere. Et bevaret eksempel er herregården [[Damsbo]] på Fyn. Rosenholms vestfløj er klart inspireret af fransk renæssancearkitektur med en stærk leddeling af huset. Fløjen består egentlig af fem huse: To høje endepavilloner, to lavere midterfløje og i midten et højt porttårn med kobberbeklædt [[Spir (bygningsdel)|spir]]. På pavillonerne er anvendt samme type gavle som til østfløjen, hvilket er med til at binde huset sammen. Modsat østfløjen, som er funderet med brændte teglsten direkte på sandgrunden, har Vestfløjen en solid sokkel i [[kvadre|granitkvadre]]. Her er der anvendt genbrugsmaterialer fra nedbrudte kirker. Således kan man i kælderstokværket tælle 22 [[romansk stil|romanske]] vinduesoverliggere hidrørende fra kirker. En gennemsnitlig romansk landsbykirke havde typisk ca. syv vinduer, hvorfor der mindst indgår materialer fra tre kirker i Rosenholms murværk. Til at ramme porten ind til slotsgården er der genanvendt karmsten, ligeledes fra en romansk kirke. Inde i slotsgårdens midte ses desuden en romansk [[døbefont]] genanvendt som blomsterkumme. Endelig er der i det førnævnte [[lysthus]] Pirkentavl samt i den nedenfor omtalte nordfløj indmuret sten med udhugne billeder.
 
=== Nordfløjen ===
Det upraktiske arrangement med to selvstændige fløje bestod i ca. et årti. Men omkring [[1580]] valgte Jørgen Rosenkrantz at føje dem sammen ved opførelsen af Nordfløjen. Bygningen her adskiller sig klart fra de to ældre fløje. Den er kun i to stokværk, en høj kælder og stueplan. Ind mod [[borggård]]en har bygmesteren givet den et særligt præg - et muret bånd udført i et mønster, der minder om [[sildebensmønster]]. Med en [[Frankrig|fransk]] betegnelse kalder man sammenfletningen for "''entrelac''". Denne udsmykning er med til at datere fløjen, for det samme mønster ses på naboherregården [[Skaføgård]], som Jørgen Rosenkrantz, ifølge en kortfattet selvbiografi, lod opføre i årene [[1579]]-[[1582|82]]. Det er rimeligt at slutte, at både bygmester og tidspunktet for opførelsen har været sammenfaldende for [[Skaføgård]] og Rosenholms nordfløj. Efter opførelsen af denne fløj var Rosenholm som anlæg noget forstyrret. Anlæggets [[symmetri]] var nu helt forsvundet.
 
=== Sydfløjen ===
Dette forhold blev først nogenlunde genoprettet da sønnen, [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] ([[1574]]-[[1642]]), opførte Sydfløjen ca. [[1610]]. Denne fløj er den mest anonyme med kun få udsmykninger. Dette forhold kan dog til dels skyldes, at navnlig denne fløj gennemgik store ombygninger i senere tider. Med opførelsen af denne fløj var huset fuldendt. Som Rosenholm fremstår, er det ikke et fuldendt eksempel på renæssance-arkitektur. Symmetrien var ikke afgørende for de tidlige danske renæssancehuse, hvor begrebet "gotisk renæssance" er mere dækkende for byggestilen.
 
== De første Rosenkrantzer på Rosenholm ==
Bygherren [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]] var ikke en almindelig adelsmand. Han sad i [[rigsråd]]et gennem fire årtier og endte sin politiske karriere som leder af formynderregeringen for den unge [[Christian 4.]] Rosenkrantz var derfor Danmarks egentlige politiske leder 1594-96. Sønnen [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] var ligeledes rigsråd. Men han er især kendt som en af de største begavelser, Danmark nogensinde har haft. Hans livsgerning var de teologiske studier. På Rosenholm samlede han en berømt bogsamling på adskillige tusinde bind, som dog blev spredt for alle vinde under 1600-tallets krige og en bogauktion i [[1682]]. På Rosenholm drev han desuden en skole for unge mænd i gennem en årrække. Ikke blot fik Holger Rosenkrantz sendt mange af vennernes og slægtninges børn til opdragelse, men også en række borgerlige fik på Rosenholm en uddannelse. Skolen nåede at have ca. 70 elever over en ca. tyveårig periode. En senere romantisk forestilling om, at skolen hørte hjemme i havepavillionen Pirkentavl i parken, er ikke rigtig. Skolen havde hjemme på slottet.
Tredje generation var [[Erik Rosenkrantz (f. 1612)|Erik Rosenkrantz]] (1612-81), der ikke blot forøgede godset gennem hele tre fordelagtige ægteskaber, men tillige gjorde sig bemærket som [[alkymi]]st. Som ejer af Rosenholm efterfulgtes han først af sin enke, dernæst af en datter og datterdatter.
 
== Stamhuset Rosenholm ==
[[BilledeFil:Rosenkrantz_våben.JPG|thumb|200px|right|På kaminen i Vinterstuen ser man [[Iver Rosenkrantz (f. 1674)|Iver Rosenkrantz']] våbenskjold hugget i [[sandsten]]. Øverst ses kronen som symbol på Rosenholms status som [[stamhus]]. Skjoldet omkranses af [[elefantordenen]]s kæde.]]
 
I [[1727]] overtog Eriks søn [[Iver Rosenkrantz (f. 1674)|Iver Rosenkrantz]] ([[1674]]-[[1745]]) Rosenholm. Han blev ligesom utallige forfædre en højt betroet embedsmand. I [[1730]] udnævntes han til [[statsminister|stats-]] og [[udenrigsminister]]. På Rosenholm huskes han for den kraftige modernisering af interiørerne. Han havde som embedsmand haft bolig i [[København]] i et [[palæ]] på Slotsholmsgade, men da han blev pensioneret i [[1740]], solgte han palæet for at tilbringe sin alderdom på sine godser. Rosenholm havde nu 150 år på bagen, hvorfor en modernisering var nødvendig. I det ydre bevarede huset stort set sit udseende, men det indre blev ombygget i [[barok]]stil. Fløjdøre i egetræ, prægtige [[gobelin]]er og [[gyldenlæder]]stapeter, [[kamin]]er med udhugne [[våbenskjold]]e og meget mere blev indbygget i huset. På væggene ophængtes en fornem portrætsamling af både slægtens medlemmer og kongefamilien. Arkitekten bag moderniseringen kan være [[hofbygmester]] [[Laurids de Thurah]]<ref>"Smaaskrifter tilegnede Professor, Dr. phil. aage Friis" Kbh. 1940. [[Christian Elling]]s artikel "Lauritz de Thurah og den jyske barok", s. 121-24.</ref>. Iver Rosenkrantz var desuden en passioneret haveelsker, hvorfor han lod anlægge en park efter barokkens forskrifter med lindealléer, bøgehække etc. Som kronen på værket lod han i 1744 oprette [[Stamhus]]et Rosenholm, hvis [[erektionspatent]] påbød, at Rosenholm skulle nedarves udelt af den ældste søn i den næste generation.
 
== Forfald og genopretning ==
Paradoksalt gik Rosenholm straks efter den store restaurering grumme tider i møde. Ivers søn [[Frederik Christian Rosenkrantz]] brød sig ikke om Rosenholm. Han kom der sidste gang i 1749. Herefter var slottet lukket af helt frem til hans død i 1802. Da hans eneste søn [[Iver Rosenkrantz-Levetzau]] var død i 1787 skulle Rosenholm i henhold til ovennævnte stamhuspatent arves af en fjern slægtning, [[Iver Rosenkrantz (f. 1740)|Iver baron Rosenkrantz]] til [[Willestrup]]. Da Frederik Christian mildt sagt ikke brød sig om sin påtvungne arving undlod han sandsynligvis med vilje at vedligeholde Rosenholm. Forfaldet var så slemt, at ejerne i begyndelsen af 1800-tallet gik med planer om at nedrive slottet. Efter [[Statsbankerotten 1813|statsbankerotten]] i 1813 fik baronerne tillige problemer med at betale skatterne. Da lensbaron [[Hans Henrik Rosenkrantz]] overtog stamhuset i 1831, var der ikke betalt skat i 14 år! Men alligevel formåede han at få stedet på fode igen. Bortsalget af fæstegodset gav store engangsindtægter, som blev anvendt på restaurering af slottet samt opførelse af en ny avlsgård i 1860'erne. Disse arbejder blev gennemført under ledelse af arkitekt [[Carl Lange]]. Ved Hens Henrik Rosenkrantz' død arvedes stamhuset af den kun 9-årige sønnesøn, [[lensbaron]] [[Hans Carl Oluf Rosenkrantz|Hans Rosenkrantz]] ([[1870]]-[[1936]]). I hans barn- og ungdom blev Rosenholm styret af en administration, men i [[1896]] overtog Hans Rosenkrantz selv driften. Han fortsatte bedstefaderens forbedringsarbejder, nu med [[Axel Berg]] som arkitekt. I disse år rekonstrueredes [[Spir (bygningsdel)|spiret]] på porttårnet, Staldgården foran hovedbygningen blev nedrevet og herskabsstalden opført. Hans Rosenkrantz giftede sig [[1899]] med komtesse [[Christiane Rosenkrantz|Christiane Wedell-Wedellsborg]], og i tiden derefter blev der ført stort hus i den engelske stil på Rosenholm. I sine senere år anvendte Hans Rosenkrantz kun Rosenholm som sommerbolig, da hans hverv som landbrugskyndig [[Nationalbanken|nationalbankdirektør]] og forstander på [[Herlufsholm|Herlufsholm Kostskole]] gjorde, at han måtte bosætte sig ved [[København]].
 
== Rosenholm splittes ==
Ved Hans Rosenkrantz' død i [[1936]] var arveforholdene særdeles komplicerede. Stamhuset Rosenholm blev nedlagt i [[1921]] i henhold til [[lensafløsningen]] fra [[1919]]. Ved den lejlighed måtte godset afgive en del jord til udstykning, betale en større pengeafgift til staten, samt oprette en successorfond, der skulle tilfalde den ældste søn ved det næste arveskifte. I praksis var successorfonden dog en prioritet i godset. Hans Rosenkrantz efterlod sig fire sønner, der nu var ligestillet i forhold til arven. Den ældste søn Jørgen, der var svækket af muskelsvind, ønskede ikke at overtage godset, men successorfonden tilfaldt ham. Hans yngre broder [[Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef Rosenkrantz|Holger]] forsøgte at overtage stedet, men grundet krisen indenfor landbruget i 1930'erne, var det umuligt at udrede pengene til de øvrige arvinger. Efter næsten 400 år i slægtens eje måtte man give op. I [[1938]] frasolgtes Rosenholmskovene på 548 tønder land, [[Balskov]] med Hestehave (Skrald Skov) på 350 tønder land, Rosenholm Avlsgård på 515 tønder land og endelig tørvemoserne og engene på ca. 300 tønder land. Til alt held lykkedes det alligevel at bevare hovedbygningen og parken på Rosenkrantz-slægtens hænder. Hans Rosenkrantz' hustru af første ægteskab, lensbaronesse [[Christiane Rosenkrantz]] (født komtesse Wedell-Wedellsborg), havde måtte fraflytte Rosenholm ved parrets skilsmisse i 1920. Men hendes kærlighed til slottet var intakt, og for egne midler erhvervede hun slottet med parken og Gammel Dyrehave, i alt ca. 50 tdr. land. Da der også var risiko for at slottets dyrebare inventar skulle blive bortauktioneret, valgte [[Frederiksborgmuseet]], støttet økonomisk af [[Carlsbergfondet]], at opkøbe en stor del af den unikke samling. Det blev besluttet, at hovedparten skulle forblive deponeret fast på Rosenholm, som til gengæld skulle være åbent for offentligheden. Dog blev et stort antal portrætter, nogle møbler samt en del mindre genstande overført til [[Frederiksborgmuseet]] i [[Hillerød]]. Hermed blev det anledningen til, at Rosenholm som en af de første herregårde i Danmark åbnede dørene for turister i sommermånederne. Slottet var dog fortsat beboet frem til lensbaronesse [[Christiane Rosenkrantz]]' død i [[1960]].
 
== Rosenholm i dag ==
Ved enkelensbaronesse [[Carin Rosenkrantz]]', død i 1996 valgte sønnen og enearvingen Christian Rosenkrantz at overdrage stedet til en nyoprettet almennyttig fond, således at det i dag er [[Rosenholmfonden]], der ejer slottet og parken. Hermed har man forsøgt at skabe de bedst mulige betingelser for at bevare [[Rosenkrantz]]-slægtens tilknytning til slottet. Familien er således repræsenteret i fondsbestyrelsen.
 
=== Stormen 2009 ===
Ved efterårsstormen [[18. november]] [[2009]] kollapsede omkring halvdelen af den gamle kostald fra 1860 i avlsgården. Historien var meget omtalt i pressen, hvor det flere steder fejlagtigt fremgik, at det var dele af selve slottet, der var styrtet sammen. <ref>{{cite news
|title = Stormen tog en bygning på Rosenholm Slot
Kostalden har ikke været anvendt til husdyrhold i ca. 10 år, og den var i den seneste tid under renovering med henblik på udlejning. Kostalden blev i øvrigt sammen med avlsgården solgt fra slottet i 1937.
 
== Rosenholm som turistattraktion ==
Rosenholm var blandt de allerførste herregårde, der åbnede dørene for turister. Allerede i 1920'erne kunne kusken Jørgensen supplere sin indtægt ved at vise interesserede rundt. Det skete dog kun udenfor sommermånederne, da den daværende ejer, Hans Rosenkrantz, som grundet sin stilling som nationalbankdirketør boede det meste af året i København, valgte at holde sine ferier på Rosenholm i fred uden turistbesøg. Men efter at al jordtilliggendet var solgt fra i årene 1937-38, blev turismen pludselig den vigtigste indtægtskilde til slottets kostbare vedligeholdelse. I de sidste 70 år har slottet været tilgængeligt på rundvisninger i sommersæsonen. Et besøg på Rosenholm i dag bringer turister rundt i de fuldt møblerede stuer og sale. Da stedet siden 1500-tallet kun har tilhørt Rosenkrantz-slægten, findes der her er en helt særegen kontinuitet. Rosenholm rummer ud over familieportrætter, pragtfulde møbler og vægtæpper desuden også en samling af maleren [[Arild Rosenkrantz]]' værker. Han var bosat på slottet fra 1940-1962. Hovedparten af hans kunstneriske virke havde sit omdrejningspunkt i den østrigske filosof [[Rudolf Steiner]]s idéer samt [[Goethe]]s farvelære.
 
Slottet blev for alvor kendt, da [[Danmarks Radio]] i 1986 for første gang sendte julekalenderen ''[[Jul på Slottet]]'', skrevet af [[Martin Miehe-Renard]]. Serien omhandlede en fattig konge ([[Morten Grunwald]], hans søster rigsfrøken Fedorika [[Lily Weiding]]), hans datter prinsesse Miamaja ([[Hanne Steensgaard]]) og jægeren/prinsen Valentin ([[Jens Zacho Böye]]). Som skurken grev Rabsenfuchs sås [[Waage Sandø]]. Igennem seks måneder i 1985 arbejdede DR på Rosenholm. Meget usædvanligt blev kun få dele af serien optaget i kulisser, hvorfor mange af slottets interiører vil være genkendelige for dem, der er fortrolige med serien.
 
== Rosenholm Slotskapel ==
[[ImageFil:Rosenholm_Slotskapel.jpg|thumb|300px|right|Rosenholm Slotskapel, indrettet 1604]]
Rosenholm Slotskapel er en privat kirke beliggende på Rosenholm Slot. Kirken blev indrettet 1604 af [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|den lærde Holger Rosenkrantz]]. Det var et af de tidligste private huskapeller i Danmark, der ellers kun blev set på de kongelige slotte. Kirken blev indrettet i et allerede eksisterende rum i østfløjens kælder. Rummet fik indbygget hvælvinger, og blev udstyret med bænke, altertavle, prædikestol, døbefont etc. I forbindelse med en restaurering af [[Hornslet Kirke]] i 1890, hvor folk fra Hornslet skulle anvende kapellet på Rosenholm, blev rummet moderniseret. Vinduerne blev udvidet, gulvniveauet sænket og inventaret for en stor dels vedkommende udskiftet. Originalt er kun prædikestolen, et par stolegavle samt døbefonten. Den originale altertavle fra 1567 findes nu i slottets hovedetage.
 
== Ejere af Rosenholm ==
* (ca. 1250?) Byrre Slaggel (?)
* (1416-1435) Anders Peetz
* (1435-1460) Anders Andersen Peetz (søn)
* (1460-1494) Laurids Andersen Peetz (bror)
* (1494-ca. 1503) Karen Nielsdatter (enke)
* (ca. 1503- ca. 1516) Peder Krabbe (Svigersøn)
* (ca. 1516-1536) [[Århus Bispestol]]
* (1536-1559) [[Kronen]]
* (1559-1595) [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]
* (1595-1642) [[Holger Rosenkrantz (f. 1574) | Holger Rosenkrantz]] "den lærde" (søn)
* (1642-1681) [[Erik Rosenkrantz (f. 1612)|Erik Rosenkrantz]] (søn)
* (1681-1716) Fru Margrethe Krabbe (enke)
* (1716-1721) [[Elisabeth Rosenkrantz]] (Eriks datter)
* (1721-1727) Hilleborg Gyldenstierne (datter)
* (1727-1745) [[Iver Rosenkrantz (f. 1674)|Iver Rosenkrantz]] (Eriks søn)
* (1745-1802) [[Frederik Christian Rosenkrantz]] (søn)
* (1802-1813) [[Iver Rosenkrantz (f. 1740)|Iver baron Rosenkrantz]](nedstammer fra Holger "den lærde")
* (1813-1817) [[Christian baron Rosenkrantz]] (søn)
* (1817-1823) [[Verner Theodor baron Rosenkrantz]] (bror)
* (1823-1825) [[Holger baron Rosenkrantz]] (bror)
* (1825-1879) [[Hans Henrik lensbaron Rosenkrantz]] (søn)
* (1879-1936) [[Hans Carl Oluf Rosenkrantz|Hans Carl Oluf lensbaron Rosenkrantz]] (sønnesøn)
* (1936-1975) [[Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef Rosenkrantz|Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef lensbaron Rosenkrantz]] (søn)
* (1975-1996) [[Carin Rosenkrantz | Carin lensbaronesse Rosenkrantz]], født [[Ljunglöf]] (enke)
* (1996-1998) Dødsboet efter [[Carin Rosenkrantz]]
* (1998-) Rosenholmfonden v/a Christian Rosenkrantz / Erik Christian baron Rosenkrantz
 
Ejere af Rosenholm Hovedgård (avlsgården)
* (1938-1941) Konsortium
* (1941-1943) A/S D.F.T. Århus
* (1943-1952) Peter og Harald Helles
* (1952-1980) Harald Helles (eneejer)
* (1980-) Peter Helles (søn)
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur om Rosenholm ==
* "Danske Slotte & Herregårde" bind 14: Djursland, Red. Aage Roussell, Hassings Forlag, Kbh 1967
* "Rosenholm & Rosenkrantzerne". Red. Palle Rosenkrantz. Kbh 1924.
* "Rosenholm". Red. Frits Nikolajsen. Randers Amts Historiske Samfund 1991.
* "Hornslet by og sogn". Søren Sloth Carlsen, Hornslet Bogtrykkeri 1982
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.rosenholmslot.dk/ Slottets hjemmeside]
 
{{coor title dms|56|20|0.01|N|10|19|50.86|E|type:landmark_region:DK}}
 
[[Kategori:Herregårde i Randers Amt]]
[[Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark]]
[[Kategori:Slægten Rosenkrantz-slægten]]
[[Kategori:Hornslet]]
 
242.701

redigeringer