Dyrlægens plejebørn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''''[[Dyrlægens plejebørn]]''''' er en dansk film fra [[1968]], skrevet og instrueret af [[Carl Ottosen]].
 
Medvirkende:
[[Dirch Passer Linsager]] - ''Linsager, Dyrlæge'' |
[[Winnie Mortensen]] - ''Winnie'' |
[[Ove Sprogøe]] - ''Lægen'' |
[[Judy Gringer Birgitte]] - ''LægensBirgitte, lægens husbestyreinde - jordemoder'' |
[[Carl Ottosen Linsager]] - ''Leder af børnepension'' |
[[Karl Stegger Carl Nielsen]] - ''Gårdejer'' |
[[Susanne Bruun-Koppel]] - ''Dorthe Nielsen, gårdejerens datter'' |
[[Folmer Rubæk Niels]] - ''Karl hos Carl Nielsen'' |
[[Else Petersen]] - ''Fru Eriksen'' |
[[Axel Strøbye Don Pedro]] - ''CirkusdirektørDon PedroCirkusdirektør'' |
[[Lone Hertz Kirsten]] - ''Kirsten Cirkusdirektørens partner'' |
[[Lise Henningsen]] - ''Fru Andersen'' |
[[Poul Glargaard]] - ''Cirkustjener'' |
[[Miskow Makwarth]] - ''Ole'' |
[[Lise Thomsen Ane]] - ''Ane, Oles kone'' |
[[Mogens Brandt]] - ''Sagfører'' |
[[Helen Michelsen]] - ''Winnie's mor'' |
[[Ellen Staal]] - ''Martha'' |
[[Holger Munk]] - ''Nyrespecialisten'' |
 
 
Linje 28:
 
En smuk og dejlig film!
Beskrivelse: På en smuk gammel gård i Kirke Sønderup deler dyrlægen doktor Linsager (Dirch Passer) praksis sammen med Jordemoderen Birgitte (Judy Gringer) og lægen Kristian (Ove Sprogøe). De deler opgaverne imellem sig. Hvis den ene skal forbi den andens patienter, kikker de til dem. Birgitte virker samtidig som husbestyrerinde for LouisKristian. Han er ikke rigtig rask, men han prøver at skjule det for sine to venner. Linsager kører rundt i sin "Rolls Royce". Den har sine særheder, den skal have et skub for at komme i gang. På en af egnens gårde bor Carl Nielsen (Karl Stegger) sammen med sin datter Dorthe (Susanne Bruun-Koppel). Hun er forelsket i gårdens karl Niels (Folmer Rubæk), men hendes far siger, at Niels ikke er noget for hende, så hun har ikke talt til sin far i 6 dage. Kirsten (Lone Hertz) er gravid. Hun fortæller doktor Hansen, at faderen er cirkusdirektør Don Pedro (Axel Strøbye). Kirsten har optrådt som artist i hans enmastede cirkus. Han er et kapitel for sig selv. Han går i panik hver gang talen drejer sig om bryllup. En dag ringer telefonen hos dyrlæge Linsager. Det er en thailandsk kvinde (Helen Michelsen), som skal til Bangkok for at ordne et arvespørgsmål. I den anledning vil hun have sin datter i en børnepension. Sagføreren (Mogens Brandt) anbefaler Dr. Linsager som har en glimrende børnepension, som han varmt kan anbefale. Da fruen vil ringe får hun at vide, at der findes en Dr. Linsager både på Sjælland og i Jylland. Hun vælger at ringe til Sjælland, hvor hun får at vide, at det er en pension for "dyrebørn". Men prisen spiller ingen rolle for hende, da intet er for godt til datteren. Det er en pige fortæller hun. Hun er halv siameser. "Glimrende" siger Dr. Lindsager, "jeg har en sådan i forvejen". Da Winnie (Winnie Mortensen) ankommer, viser det sig, at Dr. Lindsager har troet, at det drejede sig om en siameserkat, for han er nemlig dyrlæge og så udvikler historien sig med en lang række overraskelser, forviklinger og misforståelser. En dag dukker Don Pedro tilfældigt op i Kirke Sønderup for at rekreere sig, men han forstyrres af høns og gæs, på den grund han har lejet. Gensynet med Kirsten er lidt køligt, som Don Pedro siger. "Jeg er lige ankommet og så kommer du anstigende med et barn, hvor det dog ligner dig". Kirsten gør ham opmærksom, at det er ham, der er faderen. Endelig lykkedes det at få fastsat en dato for brylluppet. Don Pedro gennemlever sine aners endeligt på bryllupsdagen, men der var en ting de glemte, derfor blev de straffet. En dag opdager Birgitte. hvilke piller Louis tager og hun sørger for, at en specialist tilser ham. Hun "forærer" ham sin ene nyre. En dag, lige før jul, kommer dyrlægen hjem fra en af sine konsulationer og Winnie er væk. Linsager er totalt slået ud. Louis er kommet hjem fra sygehuset og længes efter komme igang igen med arbejdet. Og da han og Birgitte, som alle tidligere år, kikker ind til Lindsager, siger han til dem, at han ikke har lyst til at "jule", at han helst vil være i fred. Et øjeblik efter ringer det på døren og han lukker op. Udenfor står Winnie med udbredte arme og strålende øjne og siger "Pap". Det var det, som skulle til for at sætte skub i tingene, så der kunne fejres en rigtig dejlig juleaften