Michael Hardt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Malte (diskussion | bidrag) m Fjerner version 3711391 af Malte (diskussion) |
Malte (diskussion | bidrag) Værker |
||
Linje 21:
}}
'''Michael Hardt''' (født 1960<ref>[http://observer.guardian.co.uk/global/story/0,,524215,00.html The Observer Profile: Michael Hardt]</ref>) er en amerikansk [[politisk filosofi|politisk filosof]] og [[litteraturteori|litterær teoretiker]], måske bedst kendt for ''[[Imperiet (bog)|Imperiet]]'', skrevet med [[Antonio Negri]] og udgivet i 2000. [[Slavoj Žižek]] har blandt andre udråbt værket som [[Det Kommunistiske Manifest]] for det [[21. århundrede]]. Hardt har
== Værker ==
=== Imperiet ===
I ''[[Imperiet]]'' beskriver Hardt og hans medforfatter overgangen fra moderne [[imperialisme]], centreret omkring [[nationalstat]]er, til en [[postmodernisme|postmoderne]] [[netværk]]sstruktur som de kalder Imperiet. Imperiet breder sig ind i alle livets sfærer, og overskrider samtidigt nationalstaternes grænser, for at i stedet fungere i et globalt netværk uden centrum. Hardt & Negri hvad de ser som krafter af nutidig [[klassekamp]], [[globalisering]] og [[varegørelse]]n af [[socialt arbejde|sociale tjenester]] (eller produktion af [[affekt]]er), har potentialet til at udløse social forandring af hidtil usete dimensioner.
=== Mængden ===
Efterfølgeren ''Multitude: War and Democracy in the Age of Empire'', der blev udgivet i august 2004, forsøger at indkredse begrebet om [[mængden]], først berørt i ''Imperiet'' som et mulig subjekt for demokratisk handling i globale dimensioner.
=== Fælles rigdom ===
Den tredje og afsluttende del af trilogien, ''Commonwealth'' ("fælles rigdom"), udkom i efteråret 2009. Det fælles henviser både til det naturlige fælles (naturens goder) og det sociale fælles (fælles viden, affekter, idéer etc.). Det fælles defineres som hinsides [[ejendom]], fordi så snart det fælles ejes af nogen, korrumperes og handikappes det. Hardt & Negri placerer sig derved udenfor den normale [[dikotomi]] mellem [[liberalisme|liberalisters]] betoning af [[privat ejendom]] og socialisters betoning af [[offentlig|offentlig/statslig ejendom]]. [[Wikipedia]] og [[The Pirate Bay]] er eksempler på fælles rigdom, som hverken private eller offentlige institutioner har ejerskab over. Begrebet om det fælles anvendes desuden i emner som institutionaliseringen og forandringen af [[almenviden]] ('common sense'), og i den kontinuerlige [[biopolitik|biopolitiske produktion af en ny menneskehed ('the metamorphosis of our common nature'). Udover at genoptage nogle af emnerne go begreberne fra de to forrige bøger, udfolder i større stil betingelserne for at initiere gennemgribende social forandring, dvs. [[revolution]], og de organisationsformer som dette må styres gennem, dvs. [[demokrati]].
==== Træningen af affekter ====
Hardts tænkning beskæftiger med det politiske livs affekter, såsom [[indignation]]. Andre affekter, der normalt ikke indgår i et politisk vokabularium, forsøger han at politisere og udvide fra deres almindelige betydning: fx latter og kærlighed. Mængdens politik ('the politics of the multitude') er ikke kun om at kontrollere [[produktionsmidler]]ne eller frigørende ens egen [[subjektivitet]]. Revolutionen må styres gennem en [[horisontal organisation]], der afhænger af den politiske træning af affekter som kærlighed, glæde og latter.
| |||