Forskel mellem versioner af "Rødbede"

6.022 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
Fjerner version 3719734 af 80.162.21.91 (diskussion)
(Erstatter siden med 'PIKKE FISSE PIS')
(Fjerner version 3719734 af 80.162.21.91 (diskussion))
{{taxobox2
PIKKE FISSE PIS
| navn = Rød-Bede
| farve = lightgreen
| billede = Buraki_poznan.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst =
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
| klasse = Magnoliopsida ([[Tokimbladede]])
| orden = Caryophyllales [[Nellike-ordenen]]
| familie = Amaranthaceae [[Amaranth-familien]]
| slægt = Beta
| slægt_da = [[Bede-slægten]]
| art = B. vulgaris
| art_da = [[Almindelig Bede]]
| underart = B. v. conditiva <ref>Det videnskabelige underartsnavn er hentet fra: {{cite web|url=http://www.lr.dk/planteavl/diverse/afgroedearter.htm#Be |title=Afgrødearter - danske og latinske navne |accessdate=2008-04-30 |publisher=Dansk Landbrugsrådgivning }}</ref>
| trinomial = B. vulgaris var. conditiva
}}
 
'''Rødbede''' eller '''Rød-Bede''' er en [[grøntsag]] i [[bede-slægten]], der er karakteristisk med sin [[Knold (botanik)|knold]] med fast og kraftigt mørkerødt kød. Den er i nær familie med [[sukkerroe]] og [[bladbede]] (sølvbede).
 
== Historie ==
Rødbede som den forekommer i dag er en forædlet [[nytteplante]], der ikke vokser vildt. Blade af den vilde form, [[Strand-Bede]], er blevet brugt af mennesker som [[lægeurt]] lang tid før år 0 og vokser vildt på [[strand]]e i [[Europa]] (også i [[Danmark]] langs [[Storebælt]]s kyster), [[Nordafrika]], [[Mellemøsten]] og dele af [[Asien]]. Strand-bede udvikler ikke opsvulmet rod. [[Romerriget|Romerne]] var de første til at forædle Strand-bede for rodens skyld, men primært til lægebrug. De stadig relativt sjældne beder fandtes i et væld af farver (bl.a. grøn, hvid, lyserød, gul og sort). Brugen som grøntsag/næringsmiddel var meget begrænset.
Den første udgave af rødbede, der minder om den nutidige, Romerbede (''beta romana''), blev af beskrevet af J. Daleschamp i 1587 i bogen ''Historia Generalis Plantarum''. Romerbeden, hvis navn tyder på en [[Italien|italiensk]] oprindelse, har enten kugleformet eller aflang [[Planteknold|knold]]. Den kom til [[Tyskland]] (1558), hvorfra den blev videreudviklet og spredt til [[England]] (1576), [[Polen]], [[Litauen]], [[Rusland]], [[Ukraine]] og til [[Skandinavien]]. I Central- og Østeuropa blev rødbeden en vigtig grøntsag (hvilken den stadig er dér i dag), f.eks. i suppen [[borsjtj]], og i Skandinavien blev den brugt i [[sildesalat]] og [[rødbedesalat]].
 
Beden blev senere udviklet til [[foderroe]] og [[sukkerroe]] og den første sukkerroe-[[sukkerfabrik]] blev indrettet i 1802 i [[Schlesien]] i Centraleuropa.<ref name='nottingham'>{{cite book | last = Nottingham | first = Stephen | authorlink = | coauthors = | title = Beetroot | publisher = Onlinebog | date = 2004 | location = | pages = 2 (kapitel 2 - history) | url = http://ourworld.compuserve.com/homepages/stephen_nottingham/beetroot.htm | doi = | id = | isbn = }}</ref>
 
== Botanik ==
Planten er toårig. Knolden dannes den første sæson. I anden sæson sættes frø.
 
== Egenskaber og ernæring ==
Rødbeder har relativt højt [[sukker]]indhold (ca. 9g per 100g), dog ikke så højt som de nært beslægtede [[sukkerroe]]r. [[Fysiologisk brændværdi|Energiindholdet]] på 213 kJ per 100g er lidt højere end for [[gulerod]] (150kJ) og noget lavere end for [[kartoffel]] (342kJ)<ref name=foodcomp>Fødevaredata hentet fra: {{cite web|url=http://www.foodcomp.dk/fvdb_details.asp?FoodId=0232 |title=Rødbede, rå |accessdate=2008-04-30 |publisher=Fødevareinstituttet }}</ref>.
 
Rødbeden indeholder farvestoffet [[betanin]] (efter rødbedens slægtsnavnet Beta). Farven skyldes de vandopløselige [[pigment]]er [[betacyanin]]er (som er en underklasse af [[betalain]]erne)<ref>Dansk Kemi nr. 11, 1999: ''Om de røde beders farve og duft''. Indscannet kopi [http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/2000/kiknr.11-99.pdf her]</ref>. Nogen mennesker kan ikke nedbryde dette pigment og får rødfarvet [[urin]] efter at have spist rødbede. Det sker for 10-14% af den normale befolkning. Det er fundet sammenhæng mellem forekomsten af rødfarvet urin og forhøjet jernoptag (som ved [[jernmangel]]) eller samtidigt indtag af [[oxalsyre]]holdige fødevarer (som [[spinat]] og [[rabarber]]), men evnen til at nedbryde farven kan også mangle af genetiske årsager<ref name='lancet'> {{cite journal|title=Beeturia and iron absorption|journal=The Lancet|date=1999-09-18|first=John G|last=Sotos|coauthors=|volume=354|issue=9183|pages=1032|id= |url=http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140673605766381/fulltext|format=PDF|accessdate=2008-04-27 }}</ref>. Rødfarvningen er helt ufarlig.
 
== Anvendelser ==
Rødbede-knoldene kan spises rå (f.eks. i revne i salater), syltede (se [[syltede rødbeder]]), kogte (i ''supper'', f.eks. i rødbedesuppen [[borsjtj]] eller ''hele'', ofte med smør) eller bagt i ovnen. Saften fra rødbeder kan drikkes som rødbedesaft/rødbedejuice. Bladene fra unge rødbeder kan bruges i [[Salat (grønsagsret)|salater]].
 
Af rødbeder kan laves rødbedevin og [[rødbedeeddike]].
 
I [[levnedsmiddelindustri]]en bruges rødbedeekstrakt somt rødt [[farvestof]] ([[E-nummer]]: [[E-162]] Rødbedefarve).
 
Ristede rødbeder har været anvendt som [[kaffeerstatning]]<ref name='vom'> {{cite web|url=http://www.vom.dk/index.php?id=14&mid=73 |title=Rødbede |accessdate=2008-04-27 |work=Viden om mads leksikon }}</ref>.
 
== Fodnoter ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* AllAllergy.net: ''Substance info: Beetroot'' http://allallergy.net/fapaidfind.cfm?cdeoc=136
* University of Melbournes [http://www.plantnames.unimelb.edu.au/Sorting/Beta.html MULTILINGUAL MULTISCRIPT PLANT NAME DATABASE] for Beta-familien
 
[[Kategori:Grønsager]]
[[Kategori:Taksonomisk beskrevet]]
 
[[cs:Řepa červená]]
[[de:Rote Rübe]]
[[en:Beetroot]]
[[eo:Ruĝa beto]]
[[fa:چغندر]]
[[fi:Punajuurikas]]
[[hr:Cikla]]
[[hsb:Čerwjena rěpa]]
[[hu:Cékla]]
[[ja:テーブルビート]]
[[lb:Rout Rommel]]
[[lt:Burokėlis]]
[[nl:Kroot]]
[[nn:Raudbete]]
[[no:Rødbete]]
[[pl:Burak ćwikłowy]]
[[sr:Цвекла]]
[[sv:Rödbeta]]
[[ta:பீட்ரூட்]]
1.261

redigeringer