Forskel mellem versioner af "Teknisk redaktør"

2.388 bytes fjernet ,  for 11 år siden
wiki
(link til Underleverandør)
(wiki)
{{wikify}}
{{kilder|dato=Uge 6, 2009}}
En '''teknisk redaktør''' udvikler, producerer og distribuerer [[teknisk dokumentation]] såsom brugsanvisninger[[brugsanvisning]]er, installations[[installation]]s- og montagevejledninger[[montage]][[vejledning]]er, servicemanualer[[servicemanual]]er, [[teknisk håndbog|tekniske håndbøger]], kursusmaterialer[[kursus]]materialer eller [[online]]-hjælpemidler. I stigende grad beskæftiges tekniske redaktører i firmaerne selv og producerer f.eks. web-baserede dokumenter og specifikationer eller udvikler firma-interne terminologilister[[terminologi]]lister og standarder[[standard]]er for teknisk dokumentation.
 
Fagbetegnelsen ”teknisk"teknisk redaktør”redaktør" er afledet fra det tyske ''Technischer Redakteur'' og det engelske ''Technical Writer''. I begge lande findes denne faguddannelse til og med universitetsniveau[[universitet]]sniveau. I [[Danmark]] findes endnu ikke en tilsvarende uddannelse. Betegnelsen "redaktør" er i dag mere præsis end ''”writer”'' -betegnelsen, da udviklingen i dagens visuelle[[visuel]]le samfund går i retning af mindre tekst og mere billeder/video/audio. Mange andre betegnelser eksisterer også: teknisk forfatter, fagredaktør, dokumentationsmedarbejder, tekstforfatter, teknikredaktør, m.fl.
 
I 2008 var ca. 2000 personer beskæftiget med teknisk redaktion som hoved-erhvervhovederhverv. Megen dokumentation fremstilles dog af personer, som hovedsageligt arbejder med andre opgaver. Bl.a. derfor er kendskabet til erhvervet begrænset.
 
== Historisk ==
 
== Historie ==
=== Oprindelse ===
Betegnelsen "Teknisk Redaktør" er relativt ny, men selve erhvervet er meget gammelt. Funktionen blev i tidligere tider hovedsageligt varetaget af [[skriver]]e og [[kunstner]]e.
 
Allerede før [[Kristi fødsel]] fremstilledes visse former af teknisk dokumentation. Gamle [[ægypten|ægyptiske]] kilder (ca. 1000 f. Kr.) nævner eksistensen af tekniske beskrivelser, beskrivelser af udøvelsen af en bestemt teknik/process. Ved [[Kongernes Dal|kongegravene]] i [[Theben]] efterlod de der beskæftigede håndværkere dokumentation af deres arbejds-processer, f.eks. billedet af en foroverbøjet arbejder foran et ildsted og med påskriften: "Puste ind i ovnen".
Betegnelsen ”Teknisk Redaktør” er relativt ny men selve erhvervet er meget gammelt. Funktionen blev i tidligere tider hovedsageligt varetaget af skrivere og kunstnere.
 
Allerede før Kristi fødsel fremstilledes visse former af teknisk dokumentation. Gamle ægyptiske kilder (ca. 1000 f. Kr.) nævner eksistensen af tekniske beskrivelser, beskrivelser af udøvelsen af en bestemt teknik/process. Ved konge gravene i [[Theben]] efterlod de der beskæftigede håndværkere dokumentation af deres arbejds-processer, f.eks. billedet af en foroverbøjet arbejder foran et ildsted og med påskriften: ”Puste ind i ovnen”.
 
I det [[2. årtusind f. Kr.]] opridsede man – inden påbegyndelse af byggeriet[[byggeri]]et - grundplaner af enkle firkantede huse på jorden i rette [[målestok]]. Til mere komplicerede byggerier som f.eks. [[tempel|templer]], blev der udfærdiget målsatte tegninger i mini-format. Sådanne skitser eksisterer endnu og beviser tidlige former af teknisk dokumentation indenfor [[arkitektur]].
 
I [[Tyskland]] fremkom der i [[1420]] den første tysk-sprogede tekniske håndbog. Den beskriver fremstillingen af [[skydevåben]] og krudt blandinger.
 
[[Leonardo da Vinci]] opfattes som opfinder af den [[eksploderede billeder|eksploderede tegning]]. Det nye her var, at han ikke bare fremstiller den ydre [[beskaffenhed]] af en maskine men også beskriver funktionen med tegninger. Da Vincis konstruktions tegningerkonstruktionstegninger fremstiller præsistpræcist tekniske forklaringer for krigsmaskiner[[krigsmaskine]]r og flyvemaskiner[[flyvemaskine]]r. Netop dette gjorde det muligt for den tids lokale håndværkere[[håndværker]]e at kopiere Leonardos maskiner.
 
Teknisk dokumentation i det [[16. århundrede]] formidler komprimerede handlings forløbhandlingsforløb idet man med ét billede gengiver forskellige handlinger også selvom disse udføres efter hinanden.
 
I 1528 indførte [[Albrecht Dürer]] med sin [[Dreitafelprojektion]] en ny form for teknisk dokumentation. Denne fremstiller i perspektiv menneskekroppens proportioner fra forskellige sider.
 
Forfatteren [[Franz Kafka]] skrev i 1909 et teknisk dokument med titlen ”Unfallverhütungsmaßregel''Unfallverhütungsmaßregel bei Holzhobelmaschinen”Holzhobelmaschinen''.
 
Med elektrificeringen[[elektrificering]]en af husholdningerne[[husholdning]]erne i [[1950'erne|1950]]/[[1960'erne|60 'erne]] opstod et behov for funktionsbeskrivelse af mange husholdnings apparater[[husholdningsapparat]]er. For første gang henvendte brugsanvisninger[[brugsanvisning]]er sig til [[lægfolk]] og ikke til tekniske fagfolk alene. I disse brugsanvisninger anvendte man i stigende grad fotos for at tydeliggøre funktioner.
 
=== Nutiden ===
For bare få årtier siden var funktion og opbygning af apparater en synlig og umiddelbart forståelig process. I dag er det nødvendigt med brugsanvisninger, der somme tider kun forstås af fagfolk, på trods af brugen af klart og enkelt sprog. Efterhånden kræves brugsanvisninger og anden teknisk dokumentation bilagt apparater ved lov. Relevante love, standarder og retningslinjer indgår i dag også i de generelle [[rammebetingelse]]r for den tekniske redaktør.
 
Med internettets almene indtog på [[arbejdsplads]]er og private hjem influerer dette også på den tekniske redaktørs arbejde. Allerede i dag benytter 14-17 årige unge internettet som deres hyppigste informationskilde. [[Interaktiv]]e medier er i stigende grad tilgængelige overalt og til enhver tid på døgnet. Opmærksomheden sløves og kravet om informativ underholdning stiger på trods af [[trend]]en mod stadig mere komplekse produkter. Denne udvikling kræver en mere omfangsrig dokumentation med en øgende indsats af standardiserede processer til følge. Samtidig tilpasses produkter i stigende grad individuelle behov: Målgruppen bliver mindre men specialiseringen øges. For den tekniske redaktør betyder dette at hun/han ligeledes må specialisere sig for at kunne imødekomme de stadigt øgende komplekse behov. Hvor en teknisk redaktør for bare få år siden kunne dække et bredt en bred produkt palette, fokuseres der i dag stadig mere på enkelte produkter/ produkt serier.
For bare få årtier siden var funktion og opbygning af apparater en synlig og umiddelbart forståelig process. I dag er det nødvendigt med brugsanvisninger, der somme tider kun forstås af fagfolk, på trods af brugen af klart og enkelt sprog. Efterhånden kræves brugsanvisninger og anden teknisk dokumentation bilagt apparater ved lov. Relevante love, standarder og retningslinier indgår i dag også i de generelle rammebetingelser for den tekniske redaktør.
 
Også sammensætningen og måden hvorpå teknisk dokumentation fremstilles har ændret sig. Hvor man tidligere producerede oplæg til trykkeriet ved hjælp af [[skrivemaskine]], [[korrekturlak]] og [[kopimaskine]], arbejder man i dag udelukkende med komplekse [[EDB]]-systemer som f.eks. [[Content Management]]-systemer (CMS) i [[XML]]-sproget. Kontinuerlig udvikling af stadig mere kompleks software øger også her kravene til den tekniske redaktør og dennes "værktøjer".
Med internettets almene indtog på arbejdspladser og private hjem influerer dette også på den tekniske redaktørs arbejde. Allerede i dag benytter 14-17 årige unge internettet som deres hyppigste informationskilde. Interaktive medier er i stigende grad tilgængelige overalt og til enhver tid på døgnet. Opmærksomheden sløves og kravet om informativ underholdning stiger på trods af trenden mod stadig mere komplekse produkter. Denne udvikling kræver en mere omfangsrig dokumentation med en øgende indsats af standardiserede processer til følge. Samtidig tilpasses produkter i stigende grad individuelle behov: Målgruppen bliver mindre men specialiseringen øges. For den tekniske redaktør betyder dette at hun/han ligeledes må specialisere sig for at kunne imødekomme de stadigt øgende komplekse behov. Hvor en teknisk redaktør for bare få år siden kunne dække et bredt en bred produkt palette, fokuseres der i dag stadig mere på enkelte produkter/ produkt serier.
 
Også sammensætningen og måden hvorpå teknisk dokumentation fremstilles har ændret sig. Hvor man tidligere producerede oplæg til trykkeriet ved hjælp af skrivemaskine, korrektur lak og kopimaskine, arbejder man i dag udelukkende med komplekse EDB systemer som f.eks. Content Management Systemer (CMS) i XML sproget. Kontinuerlig udvikling af stadig mere kompleks software øger også her kravene til den tekniske redaktør og dennes ”værktøjer”.
 
== Erhvervsprofil ==
=== Arbejdsmarked ===
Erhvervet som teknisk redaktør kan udøves enten som [[ansat]], [[selvstændig]] eller [[freelance]]. Ansatte arbejder oftest i industrivirksomheder[[industrivirksomhed]]er (f.eks. jernindustrien eller elektroindustrien), i [[IT virksomheder-virksomhed]]er eller i konsulent firmaer[[konsulentfirma]]er med teknisk dokumentation som speciale.
 
=== Jobbeskrivelse ===
Den tekniske redaktør beskriver processer og produkter i et forståeligt sprog og gør dem dermed mere tilgængelige for forbrugeren[[forbruger]]en. Hun/han fungerer derfor som formidler mellem [[producent]] og bruger. Medens erhvervet[[erhverv]]et i fortiden hovedsageligt koncentrerede sig om dokumentation af tekniske produkter, er den tekniske redaktør i dag ansvarlig for det totale [[informations management]]. Hun/han er ansvarlig for virksomhedens planlægning og produktion af dokumentation og stiller den nødvendige viden til rådighed for firmaet samt fungerer som formidler mellem afdelinger og mellem producent og kunde.
 
På grund af sin didaktiske kunnen er hun/han i stand til sagligt, målrettet, overskueligt og logisk at fremstille komplekse tekniske sammenhænge for definerede målgrupper. I den sammenhæng må hun/han være i stand til at se tingene fra forskellige vinkler, såvel fra udviklerens side som fra brugerens side. I ideal tilfældet[[idealtilfælde]]t kan den tekniske redaktør, fra et bruger synspunktbrugersynspunkt, udøve en korrigerende indflydelse på udviklingen af produkter. På grund af en stadig hurtigere udvikling indenfor [[informationsteknologi|informations-]] og kommunikations teknologien[[kommunikationsteknologi]]en er den tekniske redaktør, i tillæg til sit normale arbejde med fremstilling af oplæg til tryk, også ansvarlig for introduktionen af nye former for formidling af dokumentation, såsom databaser[[database]]r, CDROMs og [[internet]].
 
Jobbet som teknisk redaktør omfatter planlægning af tid [(deadlines, personale ressourcer, udlicitering af del-opgaver til andre afdelinger/firmaer, omkostninger og arbejdsmidler]), analyser [(formåls-, produkt- og målgruppe analyser, undersøgelse af juridiske- og sikkerheds relevante aspekter]), indsamling af og udvælgelse af information, vurdering og [[systematisering]] af tilgængeligt materiale. Valg af et egnet [[medium]] ([[online]], [[tryk]], CDROM[[Cd-rom]], m.m.), [[koncept]] (fastlæggelse af det overordnede koncept, enkelt elementer og processer), fremstilling af master manuskript[[mastermanuskript]] (producere tekst, grafik, fotos og illustrationer samt oversættelse til andre sprog), intern- og ekstern korrektur læsning[[korrekturlæsning]], intern [[slut-korrektur]], forberedelse til trykning, ændringer, [[opdatering]], [[arkivering]] og styring af den fremstillede dokumentation.
 
For at bruger dokumentationenbrugerdokumentationen kan opfylde sit formål, må denne opfylde meget høje kvalitetskrav[[kvalitet]]skrav til indhold og opbygning. Dokumentationen må derfor fremstilles med [[professionalisme]] i højsædet[[højsæde]]t. Det er den tekniske redaktørs opgave at imødekomme og implementere dette – at finde egnede kommunikations måderkommunikationsmåder til både producent- og bruger grupperbrugergrupper og indføre disse i det overordnede dokumentations konceptdokumentationskoncept.
 
=== Arbejdsmidler ===
Tekniske redaktører arbejder som regel i [[kontor]]omgivelser. Mindre omfangsrige dokumenter kan fremstilles med [[kontorprogram|standardkontorsoftware]]. Til større komplekse opgaver med krav om høj effektivitet egner [[Destop publishing|DTP-programmer]] sig imidlertid bedre, fordi disse byder på større muligheder for fremstilling, opbygning, automatisering og dokumentgenbrug.
 
Ofte bruges en struktureret dataopbygning (som i [[XML]]) i forbindelse med såkaldte [[Content Management]]-systemer (CMS) for at muliggøre en struktureret opbygning, [[modul]]arisering og genbrug af elementer. I tillæg bruges ofte [[Authoring Memory]]-systemer, som hjælper den tekniske redaktør med en konsistent formulering. Et skifte til sådanne systemer kræver en nytænkning af opbygning, strukturering og arbejdsmåder i tillæg til en grundig forberedelse – de enkelte elementer bør så vidt mulig være neutrale i formulering og opbygning for at muliggøre en øget genbrugsrate og mindre opdatering af eksisterende dokumenter.
Tekniske redaktører arbejder som regel i kontor omgivelser. Mindre omfangsrige dokumenter kan fremstilles med standard kontor software. Til større komplekse opgaver med krav om høj effektivitet egner DTP programmer sig imidlertid bedre fordi disse byder på større muligheder for fremstilling, opbygning, automatisering og dokument genbrug.
 
For det meste anvender tekniske redaktører også [[Computer aided design|CAD-programmer]], layout- og grafikprogrammer for at kunne bearbejde indkommende data, fotos og illustrationer.
Ofte bruges en struktureret data opbygning (som i XML) i forbindelse med såkaldte Content Management Systems (CMS) for at muliggøre en struktureret opbygning, modularisering og genbrug af elementer. I tillæg bruges ofte Authoring Memory systemer, som hjælper den tekniske redaktør med en konsistent formulering. Et skifte til sådanne systemer kræver en nytænkning af opbygning, strukturering og arbejdsmåder i tillæg til en grundig forberedelse – de enkelte elementer bør så vidt mulig være neutrale i formulering og opbygning for at muliggøre en øget genbrugsrate og mindre opdatering af eksisterende dokumenter.
 
Som en følge af den tiltagende [[internationalisering]] må dokumenter ofte oversættes til forskellige sprog. Til dette formål behøver den tekniske redaktør viden om oversættelsestilpassede skrivemåder. Redaktørens computer må understøtte bearbejdelsen af forskellige [[skriftsystem]]er og [[skriftssprog]]. Hvis den tekniske redaktør også har ansvaret for styringen af oversættelser, arbejder hun/han også med [[Translation Memory]]-systemer.
For det meste anvender tekniske redaktører også CAD programmer, layout- og grafik programmer for at kunne bearbejde indkommende data, fotos og illustrationer.
 
En redaktions arbejdsplads kræver oftest [[hardware]] med en høj ydelse på grund af de store data mængder, som skal bearbejdes (f.eks. billeder og grafik). Flere [[monitor]]er kan lette arbejdet. Den tekniske redaktør må ofte også kunne bruge både [[skanner]] og [[digitalkamera]]. Herudover kan det ved dokumentation af [[software]] være hensigtsmæssig at bruge flere computere for at kunne teste den fremstillede dokumentation sideløbende med fremstillingen af samme.
Som en følge af den tiltagende internationalisering må dokumenter ofte oversættes til forskellige sprog. Til dette formål behøver den tekniske redaktør viden om oversættelse tilpassede skrivemåder. Redaktørens computer må understøtte bearbejdelsen af forskellige skriftsystemer og sprog. Hvis den tekniske redaktør også har ansvaret for styringen af oversættelser, arbejder hun/han også med Translation Memory systemer.
 
En redaktions arbejdsplads kræver oftest hardware med en høj ydelse på grund af de store data mængder, som skal bearbejdes (f.eks. billeder og grafik). Flere monitorer kan lette arbejdet. Den tekniske redaktør må ofte også kunne bruge både skanner og digital kamera. Herudover kan det ved dokumentation af software være hensigtsmæssig at bruge flere computere for at kunne teste den fremstillede dokumentation sideløbende med fremstillingen af samme.
 
=== Arbejdsområde ===
I en stadig mere teknologistyret verden får den tekniske dokumentation en stadig større betydning. Et bredt arbejdsområde åbner sig derfor for den tekniske redaktør i [[dagligvare]]industrien såvel som indenfor [[medicin]], [[maskiningeniør|jernindustri]], [[elektroteknik]] og [[softwareudvikling]].
 
I en stadig mere teknologi styret verden får den tekniske dokumentation en stadig større betydning. Et bredt arbejdsområde åbner sig derfor for den tekniske redaktør i forbrugsvare industrien såvel som indenfor medicin, jernindustri, elektroindustri og software udvikling.
 
Andre arbejdsområder med lignende udfordringer er:
#[[PR]]
 
#Undervisning
* Offentligheds arbejde
#Forskning
* Undervisning
#[[Videnskabelig journalistik]]
* Forskning
* Videnskabelig journalistik
 
=== Forudsætninger ===
Arbejdet som teknisk redaktør er ikke reguleret. Man kan kvalificere sig via et relevant universitets studium[[universitet]]sstudium, [[efteruddannelse]] eller [[omskoling]]. Mange tekniske redaktører er autodidakte[[autodidakt]]e med en [[tværfaglig]] baggrund, i både humanistisk og/eller teknisk retning.
 
Den tekniske redaktør må sideløbende med en teknisk faglig viden også have eller erhverve [[pædagogik|pædagogiske-]], sproglige-[[sprog]]lige og [[didaktik|didaktiske]] kvalifikationer. Hun/han må være nysgerrig og flexibelfleksibel, kunne lide at skrive og skabe og problemfrit, kunne omgås de forskellige målgrupper[[målgruppe]]r og [[kollega|kolleger]] i andre afdelinger.
 
En sikker beherskelse af modersmålet[[modersmål]]et er et krav. Også kendskab til andre sprog er en fordel, afhængig af graden af internationalisering i firmaet.
 
== Uddannelse ==
I USA eksisterer der siden [[2. verdenskrig]] formelle studiemuligheder på [[universitet]]sniveau. Dog drejede disse første uddannelser sig i starten mest om fremstilling af firmainterne dokumenter og projektbeskrivelser.
 
I Tyskland startede de første studier til teknisk redaktør i 1990 ved [[Fachhochschule Hannover]]. I dag tilbydes studier og uddannelser på en række tyske uddannelsessteder.
I USA eksisterer der siden 2den Verdenskrig formelle studiemuligheder på universitets niveau. Dog drejede disse første uddannelser sig i starten mest om fremstilling af firmainterne dokumenter og projektbeskrivelser.
 
I Tyskland startede de første studier til teknisk redaktør i 1990 ved [[Fachhochschule Hannover]]. I dag tilbydes studier og uddannelser også af:
 
• Fachhochschule Hannover: Seit 1991 Ausbildung zum Diplom-Redakteur (Diplomstudiengang bis 2005, Regelstudiendauer: 8 Semester). Seit 2005 Studiengang Bachelor Technische Redaktion (Regelstudiendauer: 6 Semester) und Studiengang Master of Arts Technische Redaktion (Weiterbildungs-Master, berufsbegleitend, Fernstudienanteile; Regelstudiendauer: 4 Semester)
• Hochschule Karlsruhe - Technik und Wirtschaft: Bachelor und Master zum Technischen Redakteur
• Hochschule Merseburg: Seit 1992 Studiengang Kommunikation und Technische Dokumentation, Abschluss Diplom Technischer Redakteur (Regelstudiendauer: 8 Semester), im Zuge der Umstellung auf Bachelor/Master als Master Technische Redaktion und Wissenskommunikation weitergeführt
• Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften: Seit Herbst 2006 Ausbildung zum Bachelor in Sprache und Kommunikation; Studienrichtung Technikkommunikation
• Donau-Universität Krems: Berufsbegleitender Studiengang Master of Science Technische Kommunikation (4 Semester, teilweise Telekurse und Selbststudium, wenige Präsenzschulungen)
• Hochschule für Technik und Wirtschaft Aalen
• Fachhochschule Gießen-Friedberg: Masterstudiengang Technische Redaktion und Multimediale Dokumentation (Master of Arts in Technical Communication) als Vollzeit- und Fernstudium
• Technische Universität Chemnitz: Bachelor of Arts „Technikkommunikation“, Kommunikationswissenschaft mit technischen und naturwissenschaftlichen Grundlagen
• RWTH Aachen: ab 1999 Magister Artium „Technische Redaktion“ als Zwei-Fach-Studiengang aus Kommunikationswissenschaft und einem von vier technischen Fächern (Elektrotechnik, Georessourcen und Materialtechnik, Informatik, Maschinenbau), 2003 umbenannt in „Technikkommunikation“, ab 2008 als Bachelor of Science und ab 2010 als Master of Science jeweils mit Werkstofftechnik als Ersatz für Georessourcen
 
== Standarder ==
Indenfor mange fagområder må den tekniske redaktør iagttage lovmæssige bestemmelser og industri standarder. Særlig stærkt er områder reglementeret, hvor instruktions fejl kan føre til personskader. Det „klassiske“ eksempel herpå er maskinindustrien.
 
=== Dansk/Europæisk Standard – [[DS/EN]] ===
===GPS - Geometriske produktspecifikationer===
GPS er det eneste standardiserede internationale værktøj til udarbejdelse og tolkning af tekniske tegninger, hvilket gør kendskabet til- og forståelsen af GPS helt afgørende i kommunikationen med leverandører[[leverandør]]er, [[underleverandør]]er og aftagere af produkter i hele verden. GPS sikrer, at uanset hvem der skal anvende dine tegninger, bliver de forstået entydigt og korrekt. Dansk Standard har udgivet en serie af håndbøger om emnet.
 
====Maskintegning====
Håndbogen "''Teknisk produktdokumentation - Maskintegning"'' omfatter standarder for: [[dokumentation]], [[terminologi]], tegningsarket[[tegningsark]]et, skrifttyper[[skrifttype]]r, projektioner[[projektion]]er og [[disposition]] af tegningsarket, almene tegneregler samt specifikke tegningsangivelser og maskinelementer. Håndbogens brede indhold gør, at den er egnet for både [[industri]]en, [[rådgiver]]e og tekniske uddannelsessteder. Standarder for mål- og tolerancesætning er ikke med i bogen, men findes i [[DS-håndbog]] [[114-serien]].
Håndbogens brede indhold gør, at den er egnet for både industrien, rådgivere og tekniske uddannelsessteder. Standarder for mål- og tolerancesætning er ikke med i bogen, men findes i DS-håndbog 114-serien.
 
Håndbogen består af 3 dele:
*Del 1 omfatter standarder for dokumentation, terminologi, tegningsarket, skrifttyper, projektioner og disposition af tegningsarket. Standarderne er specielt udvalgt efter deres grundlæggende karakter.
*Del 2 omfatter standarder for almene tegneregler. Standarderne er specielt udvalgt efter deres grundlæggende karakter.
*Del 3 omfatter standarder for generelle tegningsangivelser og maskinelementer.
 
==== Dokumentation af procesanlæg ====
”Dokumentation''Dokumentation af procesanlæg - Grafiske symboler for processkemaer"'' indeholder standarderne for processkemaer[[processkema]]er, der anvendes til tekniske formål, standarder og manualer. Sammen med håndbogen får duman en [[cd-rom]] med bl.a. standardernes grafiske symboler i [[TIFF]]-, [[EPS]]- og [[DWG]]-format til anvendelse i [[CAD]]-anlæg.
 
<!-- Hvis dette afsnit skal "frem i lyset" må det tilpasses normerne, så det fremstår encyklopædisk
Nummer Titel dansk Titel engelsk
DS/EN 62079:2003 + CD-rom
Lists of Spare Parts; General
Publication date : 1976-09 , German
-->
== Selskaber ==
I Danmark er en del tekniske redaktører og lignende samlet i [[TechWriters.dk]].
 
I Tyskland er mange tekniske redaktører organiseret i [[Gesellschaft für Technische Kommunikation]] [[tekom]]. Selskabet udgiver tidsskriftet ''Technische Kommunikation'', som udkommer 6 gange om året.
== Faglige selskaber og litteratur ==
 
[[Society for Technical Communication]] (STC) i USA er en medlemsorganisation viet til fremme af kunsten og viden om teknisk kommunikation. Dette er den største organisation af sin art i verden. Dens 14,000 medlemmer inkluderer tekniske redaktører, -udviklere, dokumentationsspecialister, tekniske illustratorer, designere af instruktioner, akademikere, informationsarkitekter, Web designere og translatører – enhver, som arbejder på at gøre teknisk information tilgængelig for de, som behøver denne. Selskabet udgiver et [[online magasin]], ''[[Technical Communication Online]]'', som udkommer 4 gange om året.
=== Selskaber ===
I Danmark er en del tekniske redaktører og lignende samlet i TechWriters.dk ([www.techwriters.dk]).
 
Det engelske [[Institute of Technical Communicators]] (ISTC) blev dannet i [[1973]] ved en sammenslutning af 3 organisationer: Presentation of Technical Information Group, Technical Publications Association og Institute of Technical Publicity & Publications. Instituttet er medlem af [[Professional Associations Research Network]] (PARN) og har en egen [[Code of Professional Practice]]. Instituttet udgiver magasinet ''[[Communicator]]'' som udkommer 4 gange om året.
I Tyskland er mange tekniske redaktører organiseret i [[Gesellschaft für Technische Kommunikation]] [[tekom]], www.tekom.de. Selskabet udgiver tidsskriftet ”technische kommunikation” som udkommer 6 gange om året.
 
==Eksterne henvisninger==
[[Society for Technical Communication]] [STC] i USA er en medlems organisation viet til fremme af kunsten og viden om teknisk kommunikation. Dette er den største organisation af sin art i verden. Dens 14,000 medlemmer inkluderer tekniske redaktører, -udviklere, dokumentations specialister, tekniske illustratorer, designere af instruktioner, akademikere, informations arkitekter, Web designere og translatører – enhver som arbejder på at gøre teknisk information tilgængelig for de som behøver denne. Selskabet udgiver et online magasin, ”Technical Communication Online” som udkommer 4 gange om året. Se også deres hjemmeside, www.stc.org.
=== Foreninger ===
 
*[http://ewh.ieee.org/soc/pcs/ IEEE Professional Communication Society]
Det engelske [[Institute of Technical Communicators]] [ISTC] blev dannet i 1973 ved en sammenslutning af 3 organisationer: Presentation of Technical Information Group, Technical Publications Association og Institute of Technical Publicity & Publications. Instituttet [www.istc.org.uk/] er medlem af Professional Associations Research Network (PARN) og har en egen Code of Professional Practice. Instituttet udgiver magasinet ”Communicator” som udkommer 4 gange om året.
*[[Institute of Scientific and Technical Communicators]] (UK-based)
• IEEE Professional Communication Society
*[http://www.intecom.org International Council for Technical Communication]
• Institute of Scientific and Technical Communicators (UK-based)
• International Council*[[Society for Technical Communication]]
*[[Technical Communicator's Association of New Zealand]] (NZ-based)
• Society for Technical Communication
• Technical*[[Usability CommunicatorProfessional's Association of New Zealand]] (NZ-based)
*[http://www.tekom.de Tekom] (pages available in English) Professional organization for technical communication, Germany
• Usability Professional's Association of New Zealand (NZ-based)
• Tekom*[http://elephant.org.il Elephant] (pages available in English) Professional organization for technicalTechnical communicationWriters, Germany Israel
• Elephant (pages available in English) Professional organization for Technical Writers, Israel
 
=== Litteratur ===
*[http://ewh.ieee.org/soc/pcs/?q=node/24 IEEE Transactions on Professional Communication]
 
*[http://www.stc.org/pubs/techcommGeneral01.asp Technical Communication: Journal of the Society for Technical Communication]
• IEEE Transactions on Professional Communication
* Marlana Coe: ''Human Factors – for Technical Communicators.'' Wiley, New York 1996
• Technical Communication: Journal of the Society for Technical Communication
* Susanne Göpferich: ''Interkulturelles Technical Writing.'' Gunter Narr, Tübingen 1998 (Aktualisierungen in der [http://www.susanne-goepferich.de/itw_sw.html Website der Autorin])
• Marlana Coe: Human Factors – for Technical Communicators. Wiley, New York 1996
* Karen Schriver: ''Dynamics in Document Design.'' Wiley, New York 1997
• Susanne Göpferich: Interkulturelles Technical Writing. Gunter Narr, Tübingen 1998 (Aktualisierungen in der Website der Autorin)
* Dietrich Juhl: ''Technische Dokumentation. Praktische Anleitungen und Beispiele.'' 2. Aufl., Springer, Berlin 2005
• Karen Schriver: Dynamics in Document Design. Wiley, New York 1997
* Walter Hoffmann, Brigitte G. Hölscher: ''Erfolgreich beschreiben, Praxis des technischen Redakteurs.''
• Dietrich Juhl: Technische Dokumentation. Praktische Anleitungen und Beispiele. 2. Aufl., Springer, Berlin 2005
* Jörg Hennig, Marita Tjarks-Sobhani (Hrsg.): ''Aus- und Weiterbildung für Technische Kommunikation.'' Schmidt-Römhildt, Lübeck 2006 (tekom Schriften zur Technischen Kommunikation, 10)
• Walter Hoffmann, Brigitte G. Hölscher: Erfolgreich beschreiben, Praxis des technischen Redakteurs
* Walter Hoffmann, Brigitte G. Hölscher, Ulrich Thiele: ''Handbuch für technische Autoren und Redakteure. Produktinformation und Dokumentation im Multimedia-Zeitalter.'' Publicis Corporate Publishing, 2002, ISBN 978-3895781872
• Jörg Hennig, Marita Tjarks-Sobhani (Hrsg.): Aus- und Weiterbildung für Technische Kommunikation. Schmidt-Römhildt, Lübeck 2006 (tekom Schriften zur Technischen Kommunikation, 10)
* Christine Wallin-Felkner: ''Lexikon für technische Kommunikation.'' Doculine Verlags-GmbH, Reutlingen 1998
• Walter Hoffmann, Brigitte G. Hölscher, Ulrich Thiele: Handbuch für technische Autoren und Redakteure. Produktinformation und Dokumentation im Multimedia-Zeitalter. Publicis Corporate Publishing, 2002, ISBN 978-3-89578-187-2
• Christine Wallin-Felkner: Lexikon für technische Kommunikation. Doculine Verlags-GmbH, Reutlingen 1998.
 
== Teknisk kommunikation ==
• Technical Communicator's Glossary
• Articles on trends in technical writing
• EServer Technical Communication (and Technical Writing) Library
• Institute of Scientific and Technical Communicators, The professional body for UK Technical Authors
• KeyContent.org
• TECHWR-L, The Internet Forum for Technical Communication
• TWIN - Technical Writers of India
• The Association of Teachers of Technical Writing
• MITWA • Mentors, Indexers, Tech Writers & Associates
 
== Teknisk redaktion ==
• Free Wikiversity Technical Writing Courses
• Docsymmetry
• Free online guide to breaking into Technical Writing as a career
• EServer Technical Communication (and Technical Writing) Library
• FCH Communications: What is Technical Writing?
• Technical Communicator's Association of New Zealand
• The Death of the Technical Author?
• Writing User Manuals from the Middle Out
• Usability Professional's Association of New Zealand
• Money Magazine ranks Technical Writing as 13th best job in America
• Keycontent.org: Online community devoted to discussion of content development, technical communication, and related disciplines
• DITA Users - a member organization helping people get started with topic-based structured writing.
• Different section where technical writing is needed
• TechTact.org Technical and Tactful writing
• What does the Technical Writer have to offer?
 
[[Kategori:Stillingsbetegnelser]]
14.438

redigeringer