Forskel mellem versioner af "Niels Trolle"

557 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
wiki
m (Typo fixing, typos fixed: tilsidst → til sidst)
m (wiki)
{{wikify}}
{{sprog}}
''' Niels Trolle''' ([[20. december]] [[1599]] på [[Lundenæs]] - [[20. september]] [[1667]]) var en [[danmark|dansk]] [[godsejer]], [[søofficer]], [[rigsviceadmiral]] og [[statholder]] i [[Norge]].
 
==Biografi==
SønTrolle var søn af [[lensmand]] Børge Trolle (d. [[1610]]). Han blev født 20. december 1599 på Lundenæs, hvor Faderen var lensmand. Han gik 2 år i Herlufsholms[[Herlufsholm Skole]], hvorefter han blev sendt på uddannelsesrejse til [[Leipzig]]. Han vendte hjem i [[1615]], hvorefter han en tid var i huset hos [[Kansler]] [[Christen Friis til Borreby]] og derefter hos [[professor]], senere Biskop[[biskop]], [[Jesper Brockmand]]. Han rejste atter udenlands for at studere i [[Giessen]] og efter et kort besøg hjemme i Danmark drog han ud på en længere udenlandsrejse, hvor han blandt andet opholdt sig i [[Strasbourg]], ved [[Università degli Studi di Padova|universitetet i Padua]], hvor han [[Immatrikulation|immatrikuleredes]] [[1621]], og i [[Frankrig]] og [[England]]. Da han kom hjem i [[1623]], blev han Hofjunker[[hofjunker]] i et par år og fulgte [[Christian IV]] til [[Tyskland]] i Kejserkrigens[[Kejserkrigen]]s første år.
 
Den [[23. Julijuli]] [[1626]] giftede han sig med Mette Corfitzdatter Rud; han blev Ritmester[[ritmester]] ved den sjællandske[[sjælland]]ske [[1628]] og 5 år senere ved den Skaanske[[skåne|skånske]] [[rostjeneste]]; og i [[1634]] blev han udnævnt til lensmand på [[Københavns Slot]], hvor han var, til han i [[1641]] fik [[Roskilde Len]] i stedet. Imidlertid var hans Mette Rud død [[25. februar]] [[1632]], og han havde giftet sig igen [[16. oktobteroktober]] [[1636]] med Helle Rosenkrantz, datter af [[Holger Rosenkrantz til Glimminge (XIV, 231)]].
 
===Karriere===
Efter flere gange at have været befuldmægtiget for adelen[[adel]]enstændermøder[[stændermøde]]r, blev han i [[1638]] blevet valgt til Landkommissær[[landkommissær]] i Sjælland, og i [[1639]] blev han medlem af [[Admiralitetsretten]][[Bremerholm]]. Ved Torstenssonkrigens[[Torstenssonkrigen]]s udbrud i [[1643]] blev han Generalproviantkommissær[[generalproviantkommissær]], men i foråret [[1645]] tilbød Kongenkongen ham en langt større stilling, nemlig som Rigsviceadmiral[[rigsviceadmiral]]. Han ville dog først ikke modtage denne stilling, idet han med megen grund «''"prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office»"'', for han havde praktisk taget aldrig tidligere haft med søvæsenet at gøre, men til sidst gav han alligevel efter og overtog stillingen omkring 1. juni; samtidig blev han medlem af [[Rigsrådet]].
 
Han kom dog ikke til at spille nogen større rolle som flådefører; i juni fik han vel ordre om at søge at undsætte [[Bornholm]], men allerede før ordrens udstedelse var øen faldenfaldet i fjendernes hånd. Desuden var flåden i slet tilstand, og hans virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for [[Københavns havnHavn]]. Han så med stor bitterhed på Nederlandenes[[Nederlandene]]s optræden. I august sluttedes [[Brømsebrofreden]], og i september deltog han i ratifikationernes[[ratifikation]]ernes udveksling i [[Markaryd]], hvorpå flåden blev aftaklet. Krigsbegivenhederne fik dog for hans vedkommende et efterspil, idet Christian IV blev meget forbitret på ham for hans holdning under processen for Herredagen[[herredag]]en i [[1646]] mod hans svigerfar Holger Rosenkrantz i anledning af Bornholms overgivelse.
 
[[1647]] var han medlem af en kommission til at undersøge finansernes tilstand, i august [[1648]] fulgte han [[Frederik III]] til [[hylding]]en på [[Akershus]] og modtog samme år [[ridderslag]]et af kongen. I februar [[1650]] var han end videre medlem af en kommission til at give betænkning om søstaten, men i januar [[1651]] fik han sin afsked som rigsviceadmiral på grund af svagelighed. Han hørte nu til [[Hannibal Sehested]]s og [[Corfits Ulfeld]]s modstandere, og efter den sidstes fald fik han i juli [[1651]] sæde i den revisionskommission, der skulle undersøge leverancerne til holmen. I [[1655]] blev han medlem af det nyoprettede [[Admiralitet]].
1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen
paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der
skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
 
En langt vigtigere Virksomhedvirksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i detidet han, der allerede havde været stærkt paa Taletale som tilkommende Statholderstatholder i Norge [[1651]] efter Hannibal Sehesteds Faldfald, i [[1656]] efter [[Gregers KrabbesKrabbe]]s Døddød udnævntes dertil og samtidig fik [[Akershus Len]] i Stedetstedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mandmand til Pladsenpladsen; i alt Faldfald angreb senere Generallieutenantgeneralløjtnant [[Jørgen Bielke]] ham stærkt for hans Modløshedmodløshed og Uvirksomheduvirksomhed under den [[Anden Karl Gustav-krig|anden Krigkrig med Sverige]] [[1658]]-[[1660|60]]; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustruhustru. I 1660 var han tilstede ved det store Stændermødestændermøde i KjøbenhavnKøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraaderrigsråder, der varevar mest forbitrede over Kongenskongens Planerplaner; i Dagenedagene omkring [[10. Okt.oktober]] tillagdes der ham den Ytringytring: «''"Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?»"'', medensmens der paa den anden Sideside gik Rygterrygter om, at han var blevenblevet pryglet af en kjøbenhavnskkøbenhavnsk Borgerborger. Som sine Fællerfæller bøjede han sig dog, var Rigsraadetsrigsrådets og vel ogsaaogså Adelensadelens Ordførerordfører ved Arveerklæringensarveerklæringens Overdragelseoverdragelse [[13. Okt.oktober]], og ved Arvehyldingenarvehyldingen [[18. Okt.oktober]] bar han Rigssværdetrigssværdet; [[7. Nov.november]] aflagde han den nye Raadsedrådsed. Samtidig havde han ogsaaogså haft personlige Fortrædelighederfortrædeligheder i Anledninganledning af Oberstoberst [[Jørgen Løvenklaus]]' Angrebangreb paa ham (X, 600); i Okt.oktober var det kommet til heftige Sammenstødsammenstød mellem dem ved Forhøreneforhørene for en i den Anledninganledning nedsat kongelig Kommissionkommission. I Martsmarts [[1661]] fik han dog den Oprejsningoprejsning, at Højesteret[[højesteret]] frikjendtefrikendte ham for alle Løvenklaus' Beskyldningerbeskyldninger og dømte hans Modstandermodstander til at lide som en Løgnerløgner; han havde dog beklaget sig over, at han skuldeskulle dømmes af en Domstoldomstol, hvori der sad andre end hans Ligelige.
 
===Den sidste tid===
Snart efter varevar imidlertid hans Dagedage som Statholderstatholder endte, i detidet han i Sept.september [[1661]] afløstes af [[Iver Krabbe]]. Han tog derefter Opholdophold i KjøbenhavnKøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegierforvaltningskollegier; kun Højesterethøjesteret blev han Medlemmedlem af som de andre gamle Rigsraaderrigsråder. Han følte sig ogsaaogså stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelserrangbestemmelser af [[1662]] og regnedes endnu flere Aarår efter
iblandt Regeringensregeringens Modstanderemodstandere; tilmed havde han den Græmmelsegræmmelse, at hans Gaardgård paa Østergade afbrændte [[1666]]. Dog kom han endnu til Hoffethoffet, og paa en Kjøreturkøretur med Kongenkongen ved [[Frederiksborg]] i Julijuli [[1667]] kom han til Skadeskade. Den 20. Sept.september s.samme A.år døde han. Han blev begravet i [[Roskilde Domkirke]] i det Kapelkapel, som han i [[1644]] havde faaetfået Tilladelsetilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustruhustru overlevede ham til [[22. Nov.november]] [[1685]]. Foruden [[Trolholm]], til hvilket Godsgods han [[1648]] havde faaetfået [[Birkeret]], ejede han paa Sjælland [[Rygaard]], [[Jonstrup]] og [[Snedinge]], [[Krumstrup]] paa [[Fyn]], [[Pallesbjærg]] i [[Jylland]] samt [[Skarholt]] i SkaaneSkåne, hvilken sidste Gaardgård han dog allerede tidlig havde afstaaetafstået til sin Sønsøn Corfits T.
 
== Kilder ==
14.656

redigeringer