Wikipedia

Bruger:Nis Hoff/Kladde1: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
No edit summary
Linje 14:
|styrke1 = 221.000 soldater<br>702 kanoner
|tab1 = 1.929 døde<br>6.948 sårede<br>276 savnede<br>940 heste
|part2 = [[Fil:Flag of the Habsburg Monarchy.svg|border|22px]] [[Kejserriget Østrig-Ungarn]]
|fører2 = [[Ludwig von Benedek]]
|styrke2 = 206.100 soldater (22.000 fra Sachsen)<br>650 kanoner
Linje 26:
}}
{{Preussisk-østrigske krig}}
'''Slaget ved [[Hradec Králové|Königgrätz]]''' var det afgørende slag i den [[Preussisk-østrigske krig]]. Det udkæmpedes den [[3. juli]] [[1866]] i nærheden af fæstningen [[Hradec Králové|Königgrätz]] ved landsbyen [[Sadová|Sadowa]] mellem tropper fra kongeriget [[Preussen]] på den ene side mod tropper fra [[Østrig-Ungarn]] og [[Kongeriget Sachsen|Sachsen]] på den anden.
På et område, som var omkring 10 km langt og 5 km bredt kæmpede over 400.000 soldater. Slagets centrum udgjordes af de strategisk vigtige bakker Svib ved [[Máslojedy|Maslojed]] og Chlum ved [[Chlum (Všestary)|Chlum]].
Som følge af sejren i dette afgørende slag blev Preussen den førende magt i [[Tyskland]], og [[Otto von Bismarck|Bismarck]] kunne dermed gennemføre den "[[LilletyskeLille-tyske løsning]]". Slaget var en af forudsætningerne for etableringen af det [[tyske kejserrige]] i [[1871]].
 
== Forhistorie ==
Efter [[Napoleonskrigene]] blev magtbalancen mellem europæiske stater genoprettet på [[Wienerkongressen]] i [[1814]]-[[1815]]. Ud af ruinerne af det [[tysk-romerske rige]] opstod det [[Tyske forbund]] som et løst statsforbund med [[Østrig-Ungarn]]. Årsagen til den preussisk-østrigske krig skulle findes i at spændingerne mellem Preussen og Østrig-Ungarn om herredømmet i det tyske forbund blev stadig større, ikke mindst som følge af Preussens unionspolitik. Den direkte anledning til krigen var uenighed om besiddelsen af de af Østrig og Preussen i fællesskab forvaltede hertugdømmer [[Slesvig]] og [[Holsten]] efter [[krigen i 1864]] mod [[Danmark]]. I [[1865]] blev modsætningerne i første omgang bilagt i [[Gastein-aftalen]]. Da Preussen i strid med aftalen besatte Holsten, forlangte Østrig den tyske forbundshær mobiliseret. Herefter trådte Preussen ud af det tyske forbund og erklærede Østrig-Ungarn krig den [[19. juni]] [[1866]].
 
De tyske mellemstater [[Kongeriget Bayern|Bayern]], [[Hannover (land)|Hannover]], [[Kongeriget Sachsen|Sachsen]], [[Württemberg]], [[Baden]] foruden en række tyske småstater sluttede sig til Østrig.
 
De [[Thüringen|thüringske småstater]] ([[Augusta von Sachsen-Weimar-Eisenach]] var gemalinde til den preussiske konge), nogle nordtyske stater samt [[Italien]], som i tilfælde af en sejr skulle have provinsen [[Veneto]] omkring [[Venedig]] fra Østrig, sluttede sig til Preussen.
 
== Militærhistorisk betydning==
[[Fil:1866_prinz-friedrich-karl-bei-koeniggraetz_1b-640x428.jpg|thumb|Prins Friedrich Karl kommanderer tropper som begejstret vinker til ham]]
Betydningen af slaget ved Königgrätz skal både i almindelig politisk og i militærstrategisk perspektiv ses som en milesten i udviklingen i [[Europa]]. Med Königgrätz begynder tidsalderen med massehærene, som ved hjælp af de nye [[jernbane]]r hurtigt og let kunne manøvreres rundt, og i modsætning til f.eks. [[Napoleonskrigene]] gennemførtes slag udelukkende med brug af skydevåben. Brugen af [[bajonet]]ten som det afgørende våben i kamp mand-mod-mand, var blevet forældet i takt med den trinvise overgang til automatiserede håndskydevåben. Samtidig gik man for første gang i stor stil over til at benytte ''opgavetaktik'', som havde rødder tilbage til [[Frederik den Store af Preussen|Frederik den stores]] og [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleons]] videreudvikling af taktikken, der indebar at de enkelte officerer fik en større grad af selvstændighed i forhold til udførelsen af de overordnede operationelle mål, som blev udstukket af hærchefen, således at de f.eks. kunne tilpasse kampindsatsen efter terrænforholdene. Nu kunne selv kompagnichefer, dvs. officerer med rang af [[kaptajn]] eller [[løjtnant]] i tvivlstilfælde selv træffe beslutninger uden at måtte frygte for at blive straffet for [[lydighedsnægtelse]] af deres foresatte.
 
Næsten vigtigere synes mobiliseringen af store troppestyrker ved hjælp af de moderne jernbaner. Den preussiske generalstabschef [[Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke|Helmuth von Moltke]] anvendte konsekvent jernbanerne til at gennemføre sine komplicerede opmarchplaner, som var baseret på præcis overholdelse af udstukne tidsrammer. Clark <ref>Christopher Clark, Preußen, Aufstieg und Niedergang. 1600-1947, DVA, 7. Auflage, ISBN 978-3-421-05392-3, Side 612 ff.|Clark, Preußen, Aufstieg und Niedergang. 1600-1947, S. 612</ref> mener imidlertid, at Moltkes omfattende logistiske planlægning nær havde styrtet Preussen i ulykke, da forsyningstogene først ankom da slaget ved Königgrätz allerede var vundet.
Linje 55:
På preussisk side havde generalstabschefen Helmuth von Moltke planlagt en knibtangsmanøvre. Moltkes slagplan var, som han selv sagde det: "yderst enkel". Han byggede på det simple, men i gennemførelsen bestemt problematiske princip: "Adskilt marchere, forenet slås!. Således satte den preussiske overkommando i slutningen af juni 1866 tre arméer i bevægelse: Den 1. armé under prins [[Friedrich Karl af Preußen]], den 2. under dennes fætter, kronprins [[Frederik 3. af Preussen|Friedrich-Wilhelm]] og Elbenarméen under general [[Eberhard Herwarth von Bittenfeld|Herwarth von Bittenfeld]] – som i en stort anlagt bue skulle indkredse de østrigske styrker og rive dem op, hvorefter dne 1. armé skulle binde østrigerne i vest og den 2. og Elbenarméen indeslutte østrigerne fra nord og syd.
 
Efter flere kampe, hvor preusserne sejrede i de fleste i det bøhmiske højland ved [[Prag]] mellem den [[26. juni]] og [[3. juli]] kom det i de tidligere morgentimer den 3. juli til et sammenstød mellem de fjendtlige hære ved Swiep (Svíb) ved [[Sadová]].
 
Slaget begyndte i kraftig regn. Fortroppen fra 1. armé blev indviklet i en artilleriduel med artilleriet fra det østrigske 10. korps. Da preusserne forsøgte at overskride Bistritz blev de beskudt fra højre side af to østrigske korps, som prøvede at markere sig i slaget. Uden at bemærke 2. preussiske armé, som var i anmarch forlod [[Tassilo Festetics]] med 4. korps og Thun med 2. korps deres stillinger og rykkede vestpå, hvorved der opstod et hul i det østrigske forsvar i nordlig retning, dvs. netop der hvorfra 2. armé kom. I den sydlige ende af fronten overskred Elbenarméen Bistritz om morgenen og stødte derpå mod øst, hvorved dele af 8. østrigske korps blev slået på flygt og den saksiske hær blev trængt tilbage om eftermiddagen, inden presset ebbede ud.
Linje 64:
Hen ad klokken 13, da Benedek ville give ordre til indsættelse af reserven, fik han en nyhed nordfra. Den preussiske garde - en del af den 2. armé - angreb Chlum. De østrigske stillinger i Swiepskoven brød sammen. Thun gav ordre til sit korps om at trække sig tilbage over Elben, hvorved den østrigske stilling blev endnu mere udsat. Benedek selv anførte en infanteribrigade i et virkningsløst modangreb. Den østrigske reserve angreb i nord, og det lykkedes næsten at generobre Chlum i nærkampe, men de blev bremset kort før målet. Til sidst angreb det østrigske kavaleri uden succes. Modangrebet var dermed afsluttet. Da et omringning af hele den østrigske armé truede, opgav von Benedek hen ad kl. 16 slaget og gav ordre til tilbagetrækning til Königgrätz. Tropperne blev forfulgt af preussisk kavaleri. Det østrigske artilleri skød kraftigt hen over vejen til Königgrätz og dækkede dermed hærens tilbagetog.
 
== FolgenKonsekvenser ==
Betydningen af slaget var tydelig for de samtidige i tiden. Også i Paris frygtede man i [[det andet franske kejserdømme]] at der var den mægtig ny nabo i støbeskeen under preussisk ledelse.
Die Bedeutung der Schlacht blieb auch den Zeitgenossen nicht verborgen. Auch im Paris des [[Zweites Kaiserreich|Zweiten Kaiserreiches]] fürchtete man, dass sich an der Ostgrenze ein mächtiger, geeinter Nachbar unter preußischer Vormachtstellung bildete. Um Preußen an der weiteren Einigung Deutschlands zu hindern, kam schon bald der Schlachtruf ''Revanche pour Sadowa!'' („[[Liste geflügelter Worte/R#Rache für Sadowa!|Rache für Sadowa!]]“) auf. Ziel war es, den neuen Nachbarn „im Keim zu ersticken“.
For at hindre en yderligere tysk samling hørte man snart slagordet ''Revanche pour Sadowa!''. Det var målet at kvæle den nye nabo i fødslen.
 
DieSlaget Schlachthavde hatteogså auchfatale fürfølger dasfor Österreichischedet Kaiserreichøstrigske weitreichende Folgenkejserdømme. TrotzTrods dersejrene erfolgreicheni [[SchlachtSlaget beived Custozza (1866)|SchlachtenSlaget beived Custoza]] (24. Junijuni) undog [[SeeschlachtSlaget vonved Lissa|Søslaget ved Lissa]] (20. Julijuli) gegenmod dieitalienerne, aufsom Seitenvar dertrådt Preußenind ini denkrigen Kriegpå eingetretenenpreussisk Italienerside, sahså sich Kaiserkejser Franz Joseph nachsig derefter verheerendendet Niederlagekatastrofale beinederlag ved Königgrätz zurtvunget Kapitulationtil undat zurkapitulere Abtretungog [[Venetien]]safstå anVeneto til [[Napoléon III3. af Frankrig|Napoleon 3.]] gezwungen, dersom dieoverdrog Provinzområdet antil Italien abtrat. WeiterØstrig schiedtrådte Österreichogså ausud demaf Deutschendet Bundtyske ausforbund, undog Preußenpreussen annektierteannekterede [[Schleswig-Holstein]], [[KönigreichKongeriget Hannover|Hannover]], [[Kurhessen]], [[HerzogtumHertugdømmet Nassau|Nassau]] undog [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] undog schufetablerede dendet [[NorddeutscherNordtyske Bund|Norddeutschen Bundforbund]]. AmDen 26. Julijuli 1866 wurdeblev derden [[Vorfriedenforeløbige fred voni Nikolsburg]] geschlossenafsluttet, demsom derblev endgültigefulgt af den endelige [[PragerFreden Friedeni (Deutscher Krieg)Prag|Friedensschlussfredsslutning voni Prag]] amden [[23. August folgteaugust]].
 
Den østrigske øverstbefalende var ganske vist en dygtig strateg, men havde forsøgt at undslå sig fra posten som øverstbefalende for nordarméen, da han ikke havde erfaring med forholdene i Bøhmen og da nordarméen befandt sig i en yderst ringe tilstand, hvilket medvirkede til at afgøre slaget. Efter slaget ved Königgrätz blev han fjernet fra sin post og stillet for en krigsret. Efter pres fra kejseren blev sagen imidlertid indstillet, og Benedek fik ordre til at tie om slaget indtil sin død, hvilket han gjorde. Nutidige historikere er af den opfattelse, at Benedek godt nok begik nogle fodfejl, men at nederlaget skyldtes ungarske officerer, som i modstrid med hans ordrer indledte et modangreb i skovene ved Svip og frembragte et hul i den østrigske front, hvorved de blev overrumplet af det "forsinkede" 1. preussiske garderegiment. Benedek var ganske godt informeret om de preussiske geværers overlegenhed, ikke mindst fordi lederen af det østrigske "Evidenzbüro" - militærets efterretningstjeneste - [[Georg von Kees]] var i hans stab. Derfor valgte han at placere de østrigske stillinger i områder med tyk skov (såsom i skovene ved Svip), for at tvinge preusserne til nærkamp, hvor deres moderne geværer ikke var til særlig nytte. Denne taktik fungerede også ganske godt indtil dette for østrigerne skæbnesvangre modangreb.
Der österreichische Oberbefehlshaber Ludwig von Benedek war zwar ein geschickter Stratege, hatte zuvor aber versucht, das Amt des Oberbefehlshabers der Nordarmee abzulehnen, da er auf dem böhmischen Schauplatz keinerlei Erfahrung besaß und sich die Nordarmee in einem äußerst desolaten Zustand befand, was auch die Schlacht mitentscheiden sollte. Nach der Schlacht von Königgrätz wurde er seines Amtes enthoben und vor ein Kriegsgericht gestellt. Das Verfahren wurde jedoch auf kaiserlichen Druck eingestellt und Benedek befohlen, bis an sein Lebensende über die Schlacht zu schweigen, woran er sich auch hielt. Heutige Historiker sind der Ansicht, dass Benedek zwar einige Missgeschicke unterliefen, aber die Niederlage durch ungarische Offiziere verschuldet gewesen sei, die entgegen Benedeks Befehlen zu einem Gegenangriff im Swiepwald ansetzten, die österreichische Front damit zerrissen und so von dem „verspäteten“ 1. preußischen Garderegiment überrumpelt wurden. Über die Überlegenheit der Zündnadelgewehre war Benedek jedoch ziemlich gut informiert, nicht zuletzt weil der Leiter des [[Evidenzbüro|militärischen Nachrichtendienstes]] [[Georg von Kees]] zu seinem Stab gehörte. Daher wählte er für die österreichischen Stellungen meist dichtes Waldgelände (wie im Swiepwald), um die Preußen in den Nahkampf zu zwingen, bei dem ihnen ihre moderneren Gewehre kaum von Nutzen waren. Diese Taktik funktionierte auch ziemlich gut, bis zu jenem für die Österreicher verhängnisvollen Gegenangriff.
 
Indenrigspolitisk kom kejser Franz Joseph ligeledes under pres. Monarkiet var svækket udenrigspolitisk og den 21. december 1867 blev ligestillingen med Ungarn og decemberforfatningen vedtaget i det østrigske rigsråd.
In der Österreichischen Innenpolitik geriet Kaiser Franz Joseph ebenfalls unter Druck. Die Monarchie war außenpolitisch geschwächt und im Jahr 1867 wurde am 21. Dezember der Ausgleich mit Ungarn sowie die Dezemberverfassung im österreichischen Reichsrat beschlossen.
[[Fil:Sochor Batterie derToten 1866.jpg|thumb|DieDe Batteriedødes der Totenbatteri. MonumentalgemäldeMonumentalmaleri vonaf Vaclav Sochor imi [["Heeresgeschichtliches Museum|Heeresgeschichtlichen Museum]]" Wien]]▼
 
▲[[Fil:Sochor Batterie derToten 1866.jpg|thumb|Die Batterie der Toten. Monumentalgemälde von Vaclav Sochor im [[Heeresgeschichtliches Museum|Heeresgeschichtlichen Museum]] Wien]]
 
== Kuriosa ==
=== Effi Briest ===
In [[Theodor Fontane]]s Roman ''[[Effi Briest]]'' bringt die Titelfigur am Tag von Königgrätz, dem 3. Juli, ihr einziges Kind, die Tochter Annie, zur Welt. Zitat aus dem 14. Kapitel: „… und am Morgen des 3. Juli stand neben Effis Bett eine Wiege. Doktor Hannemann patschelte der jungen Frau die Hand und sagte: ‚Wir haben heute den Tag von Königgrätz; schade, dass es ein Mädchen ist. Aber das andere kann ja nachkommen, und die Preußen haben viele Siegestage.‘“
 
=== SoSå schnellhurtigt schießenskyder diepreusserne Preußen nichtikke! ===
I de talrige historier, som fortælles om denne mindeværdige kamp mellem Preussen og Østrig optræder ofte sætningen: "So schnell schießen die Preußen nicht!" Dette skulle være en henvisning til de preussiske bagladegeværer, som gav disse en stor fordel, som dog ikke var afgørende for slagets eller krigens udgang.
In den zahlreichen Anekdoten, die über diese denkwürdige Auseinandersetzung zwischen Preußen und Österreich erhalten sind, findet sich auch immer wieder der Ausspruch: „So schnell schießen die Preußen nicht!“ Dies soll eine Anspielung auf die [[Zündnadelgewehr]]e der Preußen sein, die diesen einen großen Vorteil verschafften, wenn auch nicht schlacht- oder gar kriegsentscheidend.
 
[[Sebastian Haffner]] widersprichttaler dieserimod Herleitungdenne inudlægning seinemi Buchsin bog ''Preußen ohne Legende'':
{{Zitatcitat|Die RedensartTalemåden … beziehtvedrører sichikke nichthvor aufhurtigt ihrde (der Preußenpreusserne) Schießenskød imi Gefechtkamp –- da schossenskød siede sogarendog besondersmeget schnellhurtigt …- sondernmen siederimod schreibtom sichat daher,de dassikke siehavde mitså demtravlt Erschießenmed vonat Deserteurenskyde nichtdesertører so… schnellI beiPreussen derblev Handsådanne warenulykkelige …mennesker Inganske Preußenvist wurdenpryglet solchehalvt Unglücklichenihjel, zwarmen halbtotderefter geprügelt,blev aberde dannplejet wiedertil gesundde gepflegtvar raske, soså dassde sieigen wiederkunne dienenindtræde konnteni tjenesten. FürsDet Erschießenvar warenalt siefor vielværdifulde zutil at kunne skydes. wertvoll;Også preußischeher Sparsamkeitgjalt auchpreussisk hiersparsommelighed.<ref>[[Sebastian Haffner]], Ulrich Weiland: ''Preußen ohne Legende''. Verlag RM-Buch-und-Medien-Vertrieb, Gütersloh 1999, S. 106.</ref>}}
 
Uanset hvorledes fortolkningen falder ud, blev talemåden i eftertidens øjne knyttet til slaget ved Königgrätz og den dermed forbundne endelige preussiske sejr og opstigen til dominerende magt i tysk politik.
Wie immer die Interpretation ausfällt, der Ausspruch bleibt in den Augen der Nachwelt mit der Schlacht von Königgrätz und dem damit verbundenen endgültigen Aufstieg Preußens zur dominierenden Macht in der deutschen Politik verbunden.
 
En anden fortolkning er baseret på det forhold, at efter fransk forbillede var der siden 1742 indgraveret "Ultima ratio regis" "kongens sidste middel" på alle preussiske kanoner, og det skulle i folkemunde være blevet til "Så hurtigt skyder preusserne ikke".
Eine andere Interpretation leitet sich aus dem Umstand ab, dass nach französischem Vorbild seit 1742 auf allen preußischen Kanonen die Inschrift "Ultima ratio regis" = "des Königs letztes Mittel" eingraviert war und sich im Volksmund zu "So schnell schießen die Preußen nicht" weiterentwickelte.
 
=== „BenedekBenedek, derdet Trottel“fjols ===
Den østrigske kejser Franz Joseph skal, efter at han havde fået overbragt nyheden om slagets udgang, ganske ukejserligt have skældt ud over sin feltherre og sagt: "Benedek, det fjols!"“.
Der österreichische Kaiser Franz Joseph soll, nachdem ihm die Nachricht vom Ausgang der Schlacht überbracht worden war, ganz unkaiserlich über seinen Feldherrn geschimpft haben: „Benedek, der Trottel!“. Der Feldzeugmeister wurde daraufhin unehrenhaft entlassen (siehe auch den Artikel über [[Ludwig von Benedek]]).
Generalen blev derefter afskediget i unåde.
 
=== FürstFyrst Pückler verschläftsov dieunder Schlachthele slaget ===
[[Wilhelm I1. (Deutschesaf Reich)Tyskland|Wilhelm I1.]] gestattetegav demtilladelse damalstil, at den bereitsdengang 80-jährigenårige Fürstenfyrst [[Hermann von Pückler-Muskau]], sichsluttede demsig königlichentil Gefolgedet anzuschließenkongelige følge. AmPå Tagdagen derfor Schlachtslaget versäumteglemte man esimidlertid jedoch,at vække den altengamle Herrenmand. zuSelv wecken.om Obwohlhan ersov diefra Ereignissealle verschlief,begivenhederne wurdefik erhan fürsenere seineen Teilnahmeudmærkelse späterfor ausgezeichnetsin deltagelse.
 
== Kunstnerisk modtagelse ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Nis_Hoff/Kladde1"