Forskel mellem versioner af "Skjaldekunst"

7 bytes fjernet ,  for 10 år siden
Den vel største historieskriver, Snorri Sturluson, var lægmand, og læsefærdigheden i Island stod dengang som senere på et meget højt nivaeu sammenlignet med Europa i øvrigt.
(Ændrede beskrivelsen af Egill Skalla-Grímsson. Han var alt andet end freelancer, og freelancer er jo næppe dansk. Sine venner var han urokkeligt tro. Polerede også lidt dansk.)
(Den vel største historieskriver, Snorri Sturluson, var lægmand, og læsefærdigheden i Island stod dengang som senere på et meget højt nivaeu sammenlignet med Europa i øvrigt.)
Digtene synes at have bredt sig blandt folk som en løbeild, og de bedste af dem blev husket ordret i mange generationer.
Mange af de kvad som er nedskrevet i de islandske middelalderhåndskrifter, menes at været stort set ordrette overleveringer
som er gået fra mund til mund i et århundrede eller mere, inden de blev nedskrevet af historieinteresserede islandske præsterislændinge.
 
Blandt de mest berømte hirdskjalde var [[Thjodolf den Hvinverske]] og [[Eyvind Skaldaspillir|Eyvindr Skaldaspillir]], begge nordmænd. Med Eyvindr nåede den norske skjaldekunst sit højdepunkt og efter ham overtoges rollen af islændinge. Deres guldalder varede et par århundreder, men med norske bidrag var det forbi.<ref>Om danskere og svenskere har gjort sig gældende vides så godt som intet, men i det 11. århundrede var de nordiske sprog allerede i færd med at skilles. Men man ved dog, at danskerne forstod islændingerne, idet islandske skjalde kunne finde på at digte til danske kongers ære, og [[Saxo]] nævner islænginge blandt sine hjemmelsmænd.</ref>