Damodar K. Mavalankar: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 7:
Han fortsatte sit arbejde på denne måde ind til 1885, hvor han rejste til [[Tibet]] for at opsøge en af de teosofiske Mestre. Mesteren K.H., som Damodar sagdes at samarbejde med for den teosofiske sag. Hans rejse sigtede imod mestrenes bolig i Tibet.<ref>Henry Steel Olcott, 'Old Diary Leaves', Vol. 3, 1904, pp. 265-6</ref>.
 
Damodar's sidste ord til verden var følgende ord, som var nedføldetnedfældet i hans egen private dagbog som han overgav til nogle rejsefæller kort før han forstsattefortsatte sin rejse mod Tibet. Dagbogen findes så vidt vides i dag i Det Teosofiske Samfund's hovedkvarter i Adyar, Indien.
 
Damodar's sidste officielle ord skrevet på vejen til Sikkim var fra 1885:
Linje 13:
 
Men senere skrev H. P. Blavatsky:
::<div class="references-small">''I et brev jeg modtog fra Damodar i 1886, notificerede han mig om at Mestrenes indflydelse hver dag blev svagere og svagere i Adyar; og at de dagligt blev præsenteret på et lavere niveau en "andenrangs Yogier," og benægtet af nogle, mens de som var forblevet loyale og troede på dem, frygtede at udtale deres navne. Til slut tilskyndede han mig meget stærkt til at vende tilbage, og sagde at Mestrene selvfølgelig ville se til at mit helbred ikke skulle lide under det. Jeg skrevneskrev i denne forbindelse til Oberst Olcott, og bønfaldt ham om at lade mig vende tilbage, og lovede at jeg om nødvendigt ville leve i Pondicherry, hvis mintilstedemin værelsetilstedeværelse var uønsket i Adyar. Til dette fik jeg det håbløse svar at ikke førend at jeg vendte tilbage, så ville jeg blive sendt til Andaman øerne som en Russisk spion, npgetnoget som Oberst Olcott efterfølgende selvfølgelig fandt ud af var absolut usandt. Den parathed hvormed sådan et frugteløst påskud for at holde mig fra Adyar blev valgt, viser i de klareste kulører den utaknemmelighed blandt de som jeg har givet mit liv og helbred for.''<ref>Blavatsky Collected Writings Volume 12 Page 157 - http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v12/y1890_015.htm</ref></div>
 
 
Linje 19:
Og d. 5. juni 1886, skrev Tukaram Tatya, en Bombay teosof, til H. S. Olcott for at eftersøge Damodar's skæbne. Da Olcott modtog brevet to dage senere, der fandt han at [[H. P. Blavatsky|Mester KH]] havde tilføjet en besked i hans velkendte håndskrift i brevet mens der var på vej:
 
::<div class="references-small">''Den stakkels dreng har haft hans fald. Før han kunne stå i 'Mestrenes' nærværelse måtte han undergå de hårdeste prøvelser som en neofyt nogen sinde har gennemgået, for at råde bod på de mange tvivlsomme handlinger som han over-ivrigt havde taget del i, og derved havde bragt skam over vores hellige videnskab og dens adepter. Den mentale pgog fysiske lidelse var for meget for hans svage legeme, som var blevet meget udmattet, men han vil komme sig med tiden. Det bør være en advarsel til jer alle....For at åbne mysteriernes porte så må i ikke kun lede det mest retskafne liv, men også lære at skelne sandhed fra falskhed.''<ref>Letters from the Masters of the Wisdom, 1:64; Victor A. Endersby, The Hall of Magic Mirrors, Hearthstone, 1969, pp. 299-300</ref> <ref name=mavalankar>Damodar K. Mavalankar – theosophical pioneer - http://ourworld.compuserve.com/homepages/dp5/damodar.htm</ref></div>