Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Den vel største historieskriver, Snorri Sturluson, var lægmand, og læsefærdigheden i Island stod dengang som senere på et meget højt nivaeu sammenlignet med Europa i øvrigt.
No edit summary
Linje 18:
som er gået fra mund til mund i et århundrede eller mere, inden de blev nedskrevet af historieinteresserede islændinge.
 
Blandt de mest berømte norske hirdskjalde var [[Thjodolf den Hvinverske|Þjóðólfr úr Hvini]], [[Thorbjørn hornklofi|Þorbjǫrn hornklofi]] og [[Eyvind Skaldaspillir|Eyvindr Skaldaspillirskaldaspillir]],. beggeDe nordmændnorske skjalders overleverede saga blev kort. Med Eyvindr nåede den norske skjaldekunst allerede sit højdepunkt omkring midten af det 10. århundrede og efter hamslap nordmændene op. Derefter overtoges rollen af islændinge. Deres guldalder varede et par århundreder, men med norske bidrag var det forbi.<ref>Om danskere og svenskere har gjort sig gældende vides så godt som intet, men i det 11. århundrede var de nordiske sprog allerede i færd med at skilles. Men man ved dog, at danskerne forstod islændingerne, idet islandske skjalde kunne finde på at digte til danske kongers ære, og [[Saxo]] nævner islængingeislændingene kollektivt blandt sine hjemmelsmænd.</ref>
 
Den største blandt demskjaldene - der dog ikke kun levede af sin digtning, men af diverse handels- og plyndringstogter samt som høvding på Island - var vel nok [[Egil Skallagrimson|Egill Skalla-Grímson]]<ref>Egill var en af sin tids stormænd på Island. I en noget skærende kontrast til hans eventyr i udlandet, beskrives han som ret fredelig, i hvert fald i voksen alder, når han var hjemme og bilagde strider ad lovens vej.</ref>. Egill var, måske sammen med Eyvindr skaldaspillir sin tids personligste skjald, idet hans overleverede digtning vidner om en stærk, splittet sjæl, som benytter sin gave til at få luft &mdash; se hans bevarede sørgedigte, og så hans hadske viser.
 
Guder for skjaldskab var [[Brage|Bragi]] og [[Odin (guddom)|Óðinn]]<ref>Den teori er blevet foreslået, at guden Bragi faktisk er den norske skjald Bragi Boddason, som digtede de ældste kendte dróttkvætt-strofer og så er blevet deificeret. Måske usandsynligt, men ''bragr'' betyder netop ''digt'', navnet Bragi er i samme slægt, og man regner med at mennesket Bragi Boddason er en historisk person.</ref>.