Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 20:
Blandt de mest berømte norske hirdskjalde var [[Thjodolf den Hvinverske|Þjóðólfr úr Hvini]], [[Thorbjørn hornklofi|Þorbjǫrn hornklofi]] og [[Eyvind Skaldaspillir|Eyvindr skaldaspillir]]. De norske skjalders overleverede saga blev kort. Med Eyvindr nåede den norske skjaldekunst allerede sit højdepunkt omkring midten af det 10. århundrede og så slap nordmændene op. Derefter overtoges rollen af islændinge. Deres guldalder varede et par århundreder, men med norske bidrag var det forbi.<ref>Om danskere og svenskere har gjort sig gældende vides så godt som intet, men i det 11. århundrede var de nordiske sprog allerede i færd med at skilles. Men man ved dog, at danskerne forstod islændingerne, idet islandske skjalde kunne finde på at digte til danske kongers ære, og [[Saxo]] nævner islændingene kollektivt blandt sine hjemmelsmænd.</ref>
Den største blandt skjaldene - der dog ikke
Guder for skjaldskab var [[Brage|Bragi]] og [[Odin (guddom)|Óðinn]]<ref>Den teori er blevet foreslået, at guden Bragi faktisk er den norske skjald Bragi Boddason, som digtede de ældste kendte dróttkvætt-strofer og så er blevet deificeret. Måske usandsynligt, men ''bragr'' betyder netop ''digt'', navnet Bragi er i samme slægt, og man regner med at mennesket Bragi Boddason er en historisk person.</ref>.
|