Eleonora af Aquitanien: Forskelle mellem versioner

Eleonora var det ældste barn af Wilhelm 10. (hertug af [[Aquitanien]]) og Aenor af Châtellerault. Hertugens hof var et af de ledende i det tidlige 12. århundrede. Eleonora blev navngivet Aliénor efter sin mor, Aenor, fra [[latinsk]] ''alia Aenor'', der betyder ''den anden Aenor''. Det blev til Aleonòr på [[langues d'oïl]] og Eleanor på engelsk.

 

Efter faderens død i 1137 arvede Eleonora hertugdømmet Aquitanien og grevskabet Poitou, efter at hendes yngre bror og begge forældre var døde. Denne arv gjorde hende til den rigeste kvinde i Europa. Dermed blev hun et af de mest efterspurgte brudeemner i [[Europa]]. Eleonora havde fået en grundig uddannelse og havde været en glimrende elev, der kunne læse og tale latin, og som var øvet i musik og litteratur. De mandlige ridderbeskæftigelser, ridning, jagt og falkonerkunst var også en del af hendes interesser.

 

I 1137, dvs. i en alder af 15 år, blev hun gift med Ludvig 7., kongen af Frankrig. Ludvig 7. var en kedsommelig og alvorlig person, og passede dårligt til den livlige Eleonora. Som 19-årige tilbød hun at slutte sig til det [[2. korstog]] med sine riddere. Det siges, at hun opsøgte [[Bernard af Clairvaux]] i Vézelay, klædt som en amazone, der galoperede gennem menneskemængden på en hvid hest, mens hun tryglede om at måtte slutte sig til korstoget. Hun drog af sted med sine kvindelige riddere, der var iført panser og plade og bevæbnet med lanser, men de nåede aldrig i kamp.

 

I 1152 blev Eleonoras ægteskab med Ludvig 7. omstødt med henvisning til blodslægtskab. Derefter fik hun sine besiddelser tilbage, men måtte forlade sine to døtre, der voksede op ved det franske hof.

 

Kort efter stadig i 1152 blev hun gift med Henrik af Anjou, der var engelsk tronarving (den senere [[Henrik 2. af England]]. To år senere blev han konge som Henrik 2. af England. Eleonora og Henrik fik sammen 8 børn, tre døtre og fem sønner, heriblandt de to senere konger af England, [[Richard Løvehjerte|Richard 1.]] og [[Johan uden Land|Johan]].

 

I 1169 havde Henrik sendt Eleonora tilbage til Aquitanien for at genoprette ro og orden dér, men hun besluttede at starte sit eget rige der. Da Eleonoras børn voksede op, udbrød der arvestrid i England, og Eleonora stod i spidsen for tre af sine sønner i et oprør mod deres far. Oprøret slog fejl, og Eleonora blev holdt fanget gennem i de næste 15 år. I 1189 døde Henrik 2., og Eleonoras søn, Richard 1. (1157-1199), overtog tronen.

 

På vej fra det [[3. korstog]] tilbage til England blev Richard i 1192 taget til fange af den tysk-romerske kejser, Henrik 4., som krævede løsepenge. Eleonora arbejdede uophørligt for at skaffe pengene, og den 4. februar 1194 blev Richard frigivet.

 

Den 31. marts 1204 døde Eleonora på Frontevrault, og blev begravet sammen med Henrik 2.

 

{| border="1" align="center" cellspacing="0" cellpadding="5"

|- bgcolor=cccccc

|[[Johanne af England, dronning af Sicilien|Johanne, dronning af Sicilien]]||Oktober 1165||4. september 1199|| gift med 1) [[Wilhelm II af Sicily]] 2) [[Raymond VI af Toulouse]], som hun fik børn med

|-

|}

 

* Jean Flori: ''Aliénor d'Aquitaine. La Reine insoumise'', 2004, ISBN 2-228-89829-5

* Alain-Gilles Minella: ''Aliénor d'Aquitaine. L'amour, le pouvoir et la haine'', 2004, ISBN 2-262-02053-1

* Régine Pernoud: ''Königin der Troubadoure. Eleonore von Aquitanien'', 13. oplag, 1995, ISBN 3-423-30042-6

 

{{DEFAULTSORT:Eleanora af Aquitanien}}

[[Kategori:Personer fra middelalderen]]

 

[[br:Eleanora Akitania]]

[[ca:Elionor d'Aquitània]]