Charlotte Schimmelmann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: no:Charlotte Schimmelmann |
link til salonliv |
||
Linje 24:
Jens Baggesen kaldte hende for "kamæleonen" fordi hun hele tiden skiftede sind og holdninger. Hun formåede at opretholde venskabet med hertug Frederik Christian II samtidig med at hun modtog hans fjende, romantikeren Steffens. Men hun forsøgte også gentagne gange at gribe ind i andre menneskers liv: hun var en Kirsten Giftekniv, som endog forsøgte at afsætte sin søsterdatter til en fremmed lykkejæger i en meget ung alder.
I hendes senere leveår, da hun hjemsøgtes af svagelighed, trådte de mindre behagelige sider af hendes karakter, som [[Jacob Peter Mynster]] og [[Heinrich Steffens]] omtaler, påståelighed, pirrelighed og omskiftelighed, stærkere frem. Hun brød sig ikke om hverken udvikling eller politik. Hendes mand måtte påtage sig en stor del af skylden for statsbankerotten, og familiens sorgløse liv sluttede i 1813. Formuen var bygget på salg af sukker, slaver, våben, og indtægterne sank brat. Ernst Schimmelmann var ikke længere minister, Danmark havde tabt krigen, Norge blev en del af det svenske rige, og det glansfulde [[salonliv]] sluttede. Fra nu af var det Bakkehuset og familien Rahbeks borgerlige liv, som blev norm og ideal.
Charlottes helbred blev gradvist nedbrudt. Hun døde 2. december 1816. [[Schack von Staffeldt]] skrev et ægtefølt digt i klassisk form til minde om "de danske Skjaldes Moder". Hun, som engang havde åbnet sit hus for tusindvis af mennesker, blev fulgt af en håndfuld til Sankt Petris tyske kirke, hvor hun i dag står i sin kiste ved siden af Ernst og hans første hustru Emilie Rantzau. Der er ingen kristne symboler på hendes kiste.
| |||