|
En '''solsten''' er den [[norrønt|oldnordiske]] betegnelse for et instrument, sandsynligvismuligvis en [[krystal]], der skulle kunne bestemme solens nøjagtige position på himlen. Brugen af solsten er dog omdiskuteret, og der foreligger ingen arkæologiske fund til at underbygge hypotesen.
OprindelsenIfølge tilvisse solstenenforskere videsskulle ikke,solstenen menvære denblevet kendesbrugt frai [[vikingetid]]en hvor denet optræderlignende flerefænomen gangeer inævnt deen gamlegammel [[saga]]er. I fortællingen om Rødulf ses det hvordan den bliver brugt, da den norske konge [[Olav den Hellige]] vil teste en af sine høvdinge, Sigurd Syrs astronomiske evner:
{{citat|Da lod kongen se ud, og man kunde intet sted se skyfri himmel. Da bad han Sigurd sige hvor solen stod. Han bestemte det nøjagtigt. Da lod kongen tage solstenen og holdt den op, og han så, hvor detr strålede fra stenen, og det viste nøjagtigt det sted, som Sigurd havde udpeget.<ref>''Fortællingen om Rødulf og hans sønner'' i ''Oldnordiske Sagaer'' udgivne i oversættelse af det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, Femte Bind, København, 1831</ref>|}}
Solstenen bestodkunne muligvis have bestået af en krystal, der rettes mod solen når den står lavt mod horisonten (fra højde +30° til -7°). I denne position bliver solens stråler nemlig [[Optisk polarisering|polariseret]] af [[Jordens atmosfære]]. Ved at opfange disse polariserede stråler i et krystal af arten cordierit, vil denne krystal optræde som en såkaldt analysator, der kan angive svingningsretningen af lysets stråler. Ved at holde solstenen mod lystrålen og dreje let vil lyset der går igennem krystallen skifte i intensitet. Den kraftigste vil fremkomme når man har krystallen vinkelret mod solens polariserede stråler, mens lyset helt vil forsvinde ved 90° drejning af krystallen fra denne retning, og det vil betyde at man da kan bestemme solens position. I perioden hvor solen er tæt på horisonten vil dette være omkring [[zenith]] hvilket letter observationen. Det er også nødvendigt at der er skyfrit i zenith, trods sagaens angivelse virker en solsten ikke hvis der er skyer i det præcise område hvor zenith befinder sig. Til gengæld kan man med brug af en solsten bestemme solens position med en +/- 5° nøjagtighed, hvilket er mere end tilstrækkeligt for et fartøj med så lav hastighed som et vikingeskib<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 70</ref>.
Der er imidlertid ikke fundetgjort nogen solstenarkæologiske arkæologiskfund af solsten, menog arkæologeni kilderne nævnes de på intet tidspunkt i forbindelse med navigation. Arkæologen og tidligere museumsinspektør ved [[Nationalmuseet]] [[Thorkild Ramskou]] fik i forbindelse med arbejdet på sin bog ''Solstenen'' fremstillet diverse solsten af forskellige krystaller for at efterprøve deres virkning<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 10 </ref>., og han kom frem til at det sandsynligvis drejede sig om cordierit, der blandt andet findes ved [[Kragerø]] i [[Oslofjorden]]<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 69</ref>. ▼I moderne tid har lignende anordninger, i form af såkaldte "Sky Compasses" og "Twilight Compasses", været brugt ved flyvning i polarområderne. Her er det bare et kunstigt polaroid filter der anvendes i stedet for en krystal.
Andre hypoteser vedrørende vikingernes navigation omfatter bl.a. [[pejleskive]]n og detaljerede tabeller over solens gang på himlen<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 44</ref>.
▲Der er ikke fundet nogen solsten arkæologisk, men arkæologen og tidligere museumsinspektør ved [[Nationalmuseet]] [[Thorkild Ramskou]] fik i forbindelse med arbejdet på sin bog ''Solstenen'' fremstillet diverse solsten af forskellige krystaller for at efterprøve deres virkning<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 10</ref>., og han kom frem til at det sandsynligvis drejede sig om cordierit, der blandt andet findes ved [[Kragerø]] i [[Oslofjorden]]<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 69</ref>.
Foruden solstenen havde de nordiske søfarere havde adskillige navigationsredskaber f.eks. [[pejleskive]]n og detaljerede tabeller over solens gang på himlen<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 44</ref>. Det er ikke klart hvor udbredt solstenen var som navigationsinstrument, men på grund af krystallets forholdsvis store sjældenhed er det sandsynligt at det kun har været få forundt at kunne anvende en sådan. At det har været et kostbart instrument, der har været værd at passe på men som ikke alle forstod værdien af, viser følgende citat fra ''Gudmundursagaen'':
{{citat|Der røvede de også mange og gode kostbarheder før de forlod stedet. Der omtales særlig to ting, som biskop Gudmund have givet Ravn. Det var en solsten og en sortbræmmet kvindekjortel med besætning. Men da de vilde tage den med, forekom det dem, at den kun var en sort las, og de kastede den fra sig. Men solstenen tog de med til stranden. Da forekom den dem at ligne enhver anden strandsten og de kastede den fra sig. Og da de var borte genfandt man solstenen.<ref>Thorkild Ramskou, 1969, s. 19</ref>|}}
==Henvisninger==
{{reflist|2}}
|
