|
[[Fil:Jefferys - The Russian Discoveries.jpg|thumb|360px|EinesEt deraf wichtigstende Einzelergebnissevigtige derenkeltresultater Expeditionaf warekspeditionen dievar kartografischekortlægningen Erfassungaf undden Darstellungnordøstlige desdel nordöstlichenaf Teils AsiensAsien. Im JahrI [[1754]] veröffentlichteoffentliggjorde dasden Geografischegeografiske Departementafdeling deraf Sanktvidenskabernes Petersburgerakademi Akademiei der WissenschaftenSankt einePetersborg Karteet mitkort demmed Titeltitlen ''Nouvelle Carte des Découvertes faites par des Vaisseaux Russiens'', diesom auchogså dieindeholder Schiffsroutenskibsruterne, som blev gennemsejlet af [[Vitus Bering]]s undog [[AlexeiAleksey IljitschIlich TschirikowChirikov]]s festhielt. DieDen neugewonnenennyvundne geografischengeografiske Informationeninformation fandenvandt großenstor Anklanggenklang ini ganzhele Europa undog wurdenblev schnellhurtigt verbreitetudbredt. EineEn englischeengelsk Übertragungudgave deraf Kartekortet mitmed dem Titeltitlen ''The Russian Discoveries'' fertigteblev derfremstillet Londoneraf KartografLondonkartografen [[Thomas Jefferys]] an (hierher alsgengivet Nachdruckfra ausden demposthumt posthum vonaf Robert Sayer herausgegebenenudgivne ''American Atlas'' aus dem Jahrfra 1776).]]
Den '''2. Kamtjatka ekspedition''' var en russisk forsknings- og opdagelsesrejse, som mellem [[1733]] og [[1743]] blev gennemført under ledelse af marineofficerenden danske marineofficer [[Vitus Bering]]. Ekspeditionens deltagere udforskede [[Sibirien]], kortlagde den russiske nordkyst og udforskede søvejene fra det østsibiriske [[Okhotsk]] til [[Nordamerika]] og [[Japan]].
Blandt resultaterne af ekspeditionen, som til dels blev gennemført under betragtelige strabadser, kan nævnes opdagelsen af [[Alaska]], [[Aleuterne]], [[Kommandørøerne]] og [[Beringøen]], den præcise kortlægning af de nordlige og nordøstlige russiske kyster og [[Kurillerne]], afkræftelsen af legenden om eksistensen af sagnomspundne lande i den nordlige del af [[Stillehavet]] og den [[etnografi]]ske, [[historie|historiske]] og [[naturvidenskab]]elige udforskning af [[Sibirien]] og [[Kamtjatka]]. Med det fejlslagne forsøg på at sejle rundt om den nordøstligste spids af Asien knustes det håb, som man siden begyndelsen af det [[16. århundrede]] havde haft om at kunne udnytte [[nordøstpassagen]] kommercielt.
Med over 3.000 direkte og indirekte deltagere var den 2. Kamtjatka ekspedition en af de største ekspeditioner i historien. De samlede omkostninger, som blev betalt af den russiske stat, løb op i det dengang ubegribeligt store beløb på skønsmæssigt 1,5 mio. [[rubel|rubler]], hvilket svarede til ca. en sjettedel af rigetsden russiske stats indkomst i 1724.<ref>Hintzsche / Nickol, ''Die Große Nordische Expedition'', S. 200.</ref> Med henvisning til dens omfang og betydning kaldes ekspeditionen også for den "Store nordiske ekspedition".
== Forhistorie: Videnskabelig udforskning af Sibirien og Berings første ekspedition ==
Indledningen af den systematiske geografiske[[geografi]]ske afdækning og videnskabelige udforskning af den østlige del af Asien i det [[18. århundrede]] skyldtes initiativer fra den russiske [[zar]], som siden [[1689]] hed [[Peter den Store]] (1672–1725). Under sin studietur i [[1697]]-[[1698]] til en række lande i [[Europa]] var han blevet inspireret til selv at etablere et videnskabernes akademi. I årene [[1723]]-24[[1724]] tog denne plan konkret form. For at indhente det øvrige Europa indenfor det videnskabelige område og for at bringe uddannelsen af egne fagfolk på et solidt grundlag besluttede Peter at indkalde udenlandske forskere til Rusland og skabe et russisk akademi i [[Sankt Petersborg]].
[[Fil:Sankt Petersburg - Akademie der Wissenschaften (Durchschnitt 1741).jpg|thumb|340px|Samtidig afbildning af hovedbygningen for det russiske videnskabernes akademi i Sankt Petersborg. Tavlen ''GennemsnitTværsnit af det kejserlige bibliotek og kunstkammer om morgenen'' fra en i 1741 udgivet serie på 12 raderinger, derudgivet i 1741 varsom et fællesarbejde fra det kunstneriske værksted i akademiet i Sankt Petersborg.]]
I december [[1725]] blev denne institution åbnet ved en festlighed. Unge, fortrinsvis tyske, videnskabsfolk, dannede i det første tiår kernen i lærerstaben. En af deres opgaver bestod i udrustning og ledsagelse af ekspeditioner til de indtil da ukendte dele af det russiske kejserrige. Allerede i Peters levetid gennemførte den tyske læge [[Daniel Gottlieb Messerschmidt]] (1685–1735[[1685]]–[[1735]]) sin rejse, som [[1720]]-[[1727]] gik gennem det vestlige og centrale Sibirien og indeholdt undersøgelser af geografi, [[mineralogi]], [[botanik]], [[zoologi]], [[etnografi]], [[filologi]] og tilskyndede til grundlæggelse af erhverv og handel. I dag betragtes Messerschmidts ekspedition som optakten til den økonomiske[[økonomi]]ske udforskning af Sibirien.
Kort før sin død i februar 1725 underskrev zaren en befaling om en yderligere stor ekspedition mod øst. Peter var i løbet af sit liv flere gange mødtes med [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] (1646–1716[[1646]]–[[1716]]) og var ved deres sidste møde i [[Bad Pyrmont]] i 1716 blevet konfronteret med spørgsmålet om der var en forbindelse over land mellem den nordøstlige spids af Asien og Nordamerika. Dette spørgsmål var særdeles relevant bl.a. i forbindelse med diskussionen om menneskehedens oprindelse. Hvis man ikke ville opgive troen på en fælles oprindelse for alle mennesker, opstod der i tilfælde af at Asien og Nordamerika ikke direkte var forbundne spørgsmåletet spørgsmål om hvorledes mennesket var kommet til [[Den nye Verden]]. For at nå til vished om eksistensen af en forbindelse over land mellem de to kontinenter sendte Peter den Store i [[1719]] de to russiske [[kartograf]]er [[Ivan Mikhailovich Evreinov]] (1694–1724[[1694]]–[[1724]]) undog [[Fjodor Luzhin]] (død [[1727]]) til den østlige udkant af sit rige. Da Evreinovs og Luzhins ekspedition for så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet om landforbindelsen forblev resultatløs, gav Peter i [[1724]] ordre til en ny opdagelsesrejse, den såkaldte [[Første1. Kamtjatka ekspedition]].<ref>InI bewussterbevidst Abgrenzungafstandstagen zutil derden traditionelle traditionellenudlægning, etwasåsom vonden af Raymond H. Fisher ini seinersit 1977skrift, erschienenender Schriftblev udgivet i 1977 ''Bering's voyages: whither and why'' vertretenenog Auslegungeftersøgningen überaf dieen Suchelandforbindelse nachsom eineret Landverbindungvigtigt alsmål wichtigstemfor Zielden derførste ErstenKamtjatka Kamtschatkaexpeditionekspedition hebtfremhæver Carol Urness diefremstillingen kartographischeaf Erfassungkort desover östlichendet Russlandsøstlige alsRusland Hauptzwecksom derhovedformålet Reisemed hervorrejsen. Vgl.Se Carol Urness: ''The First Kamchatka Expedition in Focus'', ini: Møller / Lind (HrsgUdg.), Under Vitus Bering's Command, Århus 2003, S. 17–31 (ZusammenfassungSammenfatning deraf Thesenteserne ihresfra 1987deres erschienenenbog Buchesfra 1987: ''Bering's First Expedition: A re-examination based on eighteenth-century books, maps, and manuscripts'').</ref>
Denne ekspedition, som varede fra [[1728]]-[[1730]], blev ledet af den danske kaptajn [[Vitus Bering|Vitus Jonassen Bering]] ([[1681]]–[[1741]]), der siden 1704 havde været tjenestegørende i den kejserlige russiske flåde. Med sit skib, som blev bygget ved mundingen af Kamtjatkafloden ''St. Gabriel'' sejlede Bering i årene [[1728]] og [[1729]] to gange i nordøstlig retning og nåede til en nordlig bredde på 67 grader til et [[Kap Dezjnjov|punkt]], hvor kysterne ikke længere fortsatte nordpå. På grund af det dårlige vejr lykkedes det ham ingen af gangene at få det nordamerikanske fastlands kyst i sigte. Trods den nye viden om det nordøstlige Sibiriens geografi blev den af Bering efter tilbagekomsten udfærdigede ekspeditionsrapport kraftigt diskuteret. Da besvarelsen af spørgsmålet om den nøjagtige placering af Nordamerika stadig var ubesvaret, foreslog Bering selv en yderligere forskningsrejse, den 2. Kamtjatka ekspedition.
Geleitet wurde dieses von 1728 bis 1730 dauernde Unternehmen von dem dänischen Kapitän [[Vitus Bering|Vitus Jonassen Bering]] (1681–1741), der seit 1704 als Marineoffizier in der kaiserlich-russischen Flotte diente. Mit seinem an der Mündung des Kamtschatkaflusses gebauten Schiff ''St. Gabriel'' brach Bering in den Jahren 1728 und 1729 zweimal nacheinander in nordöstlicher Richtung auf und erreichte auf einer nördlichen Breite von 67 Grad einen [[Kap Deschnjow|Punkt]], an dem sich die Küste nicht weiter nach Norden erstreckte. Aufgrund der schlechten Wetterbedingungen gelang es ihm jedoch beide Male nicht, das nordamerikanische Festland zu sichten. Trotz der neuen Erkenntnisse zur Geografie der nordöstlichen Küste Sibiriens wurde der von Bering nach seiner Rückkehr angefertigte Expeditionsbericht kontrovers diskutiert. Da die Beantwortung der Frage nach der genauen Lage Nordamerikas immer noch ausstand, schlug Bering selbst eine weitere Forschungsreise vor, die „Zweite Kamtschatkaexpedition“.
== Die ExpeditionEkspeditionen ==
=== PlanungenPlanlægning undog Vorbereitungenforberedelser ===
==== Berings Expeditionsplanekspeditionsplan undog diede beidento Seeabteilungenafdelinger til søs ====
[[Fil:Vitus Bering.jpg|thumb|200px|ÖlgemäldeOliemaleri einesaf unbekanntenen Meisters,ukendt mester fra entstandenmidten Mitteaf desdet 18. Jahrhundertsårhundrede. DasBilledet Bildblev wurdei langelang Zeittid füranset einfor Porträtat desvære Entdeckerset portræt af [[Vitus Bering|Vitus Jonassen Bering]] gehalten. NachEfter einerat Exhumierungliget Beringsaf imBering Jahrvar 1991blevet undgravet einerop anschließendenog forensischenefterfølgende Untersuchungunderkastet gehten manretsmedicinsk jedochundersøgelse heutegår davonman ausud fra, dassat det forestiller derdeb dänischedanske Schriftstellerforfatter [[Vitus Pedersen Bering]] (†død 1675), einen Onkelonkel des Entdeckers,af dargestelltden istopdagelsesrejsende.]]
Kernen i Berings nye ekspeditionsplan var opmålingen af den russiske nordkyst, udbygning af havnen i Okhotsk som adgangsvej til Stillehavet, undersøgelse af søvejene til Nordamerika og Japan, inddragelse af de sibiriske naturrigdomme og endelig sikring af det russiske herredømme i den østlige del af Asien. Rammebetingelserne for dette gigantiske projekt var i første omgang yderst gunstige. Den fra [[1730]] regerende zarina [[Anna Ivanovna af Rusland]] ([[1693]]–[[1740]]) bestræbte sig på at fortsætte det værk, som Peter den Store havde påbegyndt og fortsætte den territoriale og økonomiske ekspansion af riget. Med [[Ukas]]sen af [[17. april]] [[1732]] udgik der et dekret fra zarinaen om afsendelse af en ny ekspedition, som blev fulgt af to ukasser den 2. og den [[15. maj]] 1732 fra det russiske senat til admiralitetet om forberedelse af ekspeditionen og indsættelse af Vitus Bering som dens leder. En Ukas fra senatet af [[2. juni]] 1732 forpligtede det russiske videnskabernes akademi i Sankt Petersborg til at udfærdige instrukser for den videnskabelige del af rejsen. En yderligere ukas fra senatet til Bering den [[27. december]] 1732 vedrørte endelig organisationen af og opgaverne for ekspeditionen.
Im Zentrum der neuen Expeditionspläne Berings standen die Vermessung der nördlichen Küsten des russischen Reiches, der Ausbau des Hafens von [[Ochotsk]] als Zugang zum [[Pazifischer Ozean|Pazifischen Ozean]], die Suche von Seewegen nach Nordamerika und Japan, die Erschließung der sibirischen Bodenschätze und schließlich die Absicherung der russischen Herrschaft im östlichen Teil Asiens. Die Rahmenbedingungen für dieses gigantische Vorhaben erwiesen sich als äußerst günstig. Die ab 1730 regierende Zarin [[Anna (Russland)|Anna Iwanowna]] (1693–1740) war bestrebt, das Werk Peters des Großen fortzusetzen und die territoriale und ökonomische Expansion ihres Reiches weiter voranzutreiben. Mit dem [[Ukas]] vom 17. April 1732 erging ein Erlass der Zarin zur Aussendung einer neuen Expedition, dem am 2. und 15. Mai 1732 zwei Ukasse des russischen Senats an das Admiralitätskollegium zur Vorbereitung des Unternehmens und zur Einsetzung von Vitus Bering als dessen Leiter folgten. Ein Ukas des Senats vom 2. Juni 1732 verpflichtete die [[Russische Akademie der Wissenschaften|Sankt Petersburger Akademie der Wissenschaften]] zur Abfassung von Instruktionen für den wissenschaftlichen Teil der Reise. Ein weiterer Ukas des Senats an Bering vom 27. Dezember 1732 schließlich betraf die Organisation und die Aufgaben der Expedition.
Til opfyldelse af målene blev ekspeditionen delt i tre grupper med hver en eller flere underordnede afdelinger. Den nordlige gruppes opgave bestod i opmåling og korttegning af Ruslands nordkyst mellem havnen i [[Archangelsk]] i [[Hvidehavet]] og og floden [[Anadyr (flod)|Anadyr]] i Østsibirien. Opfyldelsen af denne opgave dannede grundlag for besvarelsen af spørgsmålet om Nordøstpassagen som forbindelse mellem Europa og Stillehavet og havde det mål at skabe et alternativ til den bekostelige landtransport i den russiske handel med [[Kina]] og finde en nordlig skibsrute til [[Indien]]. Stillehavsgruppen bestod af to afdelinger. Den første, som blev ledet af Vitus Bering selv, skulle fra Okholsk udforske [[Kamtjatka]] og derpå søge efter det legendariske "Joao-da-Gama-Land" (også kaldet "Compagniland"). Dette var opkaldt efter den portugisiske søfarer [[Joao da Gama]], som i 1589 havde hævdet at have opdaget land nord for Japan. Fra "Joao-da-Gama-Land" skulle Berings gruppe efterfølgende trænge videre østpå til den nordamerikanske kyst. Den anden stillehavsafdeling var under ledelse af den danske kaptajn [[Martin Spangberg]] (død 1757 eller 1761), som allerede havde ledsaget Bering på den 1. Kamtjatka ekspedition, og fik til opgave at udforske søvejen fra Okholsk til Japan og Kina.
Zur Erfüllung ihrer Ziele wurde die Expedition in drei Gruppen mit jeweils einer oder mehreren Abteilungen untergliedert. Die Aufgabe der nördlichen Gruppe bestand in der Vermessung und kartografischen Erfassung der nördlichen Küste Russlands zwischen dem am [[Weißes Meer|Weißen Meer]] gelegenen Hafen [[Archangelsk]] und dem Fluss [[Anadyr (Fluss)|Anadyr]] in Ostsibirien. Die Erfüllung dieser Aufgabe stellte die Grundlage für die Beantwortung der Frage nach der [[Nordostpassage]] als Verbindung Europas mit dem [[Pazifischer Ozean|Pazifik]] dar und zielte darauf ab, eine Alternative zu den teuren Landtransporten im russischen Chinahandel und eine nördliche Seeroute nach Indien zu finden. Die pazifische Gruppe der Expedition bestand aus zwei Abteilungen. Die erste, von Vitus Bering selbst geleitete Abteilung, sollte von [[Ochotsk]] aus [[Kamtschatka]] erkunden und sich dann auf die Suche nach dem legendären „Joao-da-Gama-Land“ (auch „Compagnieland“) machen. Dieses war nach dem portugiesischen Seefahrer [[Joao da Gama]] benannt worden, der im Jahr 1589 behauptet hatte, nördlich von Japan Land entdeckt zu haben. Vom „Joao-da-Gama-Land“ aus sollte Berings Gruppe anschließend weiter nach Osten bis zur Küste Nordamerikas vordringen. Die zweite pazifische Abteilung stand unter der Leitung des dänischen Kapitäns [[Martin Spangberg]] (gest. 1757 oder 1761), der Bering bereits auf der Ersten Kamtschatkaexpedition zur Seite gestanden hatte und die Aufgabe erhielt, von Ochotsk aus den Seeweg nach Japan und China zu erkunden.
==== DieDen akademischeakademiske Abteilungafdeling undog ihredens Instruktionenopgaver ====
[[Fil:Johann Georg Gmelin.jpg|thumbnail=Johann Georg Gmelin (Ausschnitt).jpg|140px|Johann Georg Gmelin]]
DieDen akademischeakademiske Abteilungafdeling deraf Expeditionekspeditionen wurdeblev vonledet dreiaf Professorentre derprofessorer [[Russischefra Akademiedet derrussiske Wissenschaften|Sankt Petersburger Akademie der Wissenschaften]]videnskabernes angeführtakademi. ZurTil Erforschungudforskning deraf Tierdyre- undog Pflanzenweltplantelivet sowiesamt dernaturrigdommene Bodenschätzei derde bereistengennemrejste Gebieteområder beriefindkaldte die Akademieakademiet den württembergischen Naturforscherwürttembergske undnaturforsker Botanikerog botaniker[[Johann Georg Gmelin]] (1709–1755[[1709]]–[[1755]]). Gmelin hattehavde instuderet i [[Tübingen]] studiertog undhavde warskrevet mitdisputats einerom Arbeitden zurkemiske chemischensammensætning Zusammensetzungaf eineset Heilwassers promoviert wordenhelsevand. AufPå Drängenopfordring seinesfra ehemaligensin akademischentidligere Lehrersakademiske lærer [[Georg Bernhard Bilfinger]] (1693–1750) folgtefulgte Gmelin diesemdenne i 1727 nachtil RusslandRusland. Dort erhieltDer erfik imhan Jahri 1731 einenet Lehrstuhlprofessorat füri Chemiekemi undog Naturgeschichtenaturhistorie.
Til gennemførelse af etnologiske og historiske studier udvalgte akademiet den tyske historiker og geograf [[Gerhard Friedrich Müller]] (1705–1783). Müller havde studeret i [[Rinteln]] og [[Leipzig]] og var ved en studiekammerats mellemkomst kommet til Sankt Petersborg i 1725. I 1730 blev han udnævnt til ekstraordinær professor og året efter til ordinær professor i historie. Fra han intensive arbejde med den russiske historie udkom 1732 det første bind af ''Sammlung rußischer Geschichte''. På grund af hans
Zur Durchführung ethnologischer und historischer Studien wählte die Akademie den deutschen Historiker und Geografen [[Gerhard Friedrich Müller]] (1705–1783) aus. Müller hatte in Rinteln und Leipzig studiert und war 1725 über die Vermittlung eines Studienfreundes nach Sankt Petersburg gekommen. 1730 wurde er zum außerordentlichen, ein Jahr später zum ordentlichen Professor der Geschichte berufen. Aus seiner intensiven Beschäftigung mit der russischen Geschichte ging 1732 der erste Band der ''Sammlung rußischer Geschichte'' hervor. Aufgrund seines überheblichen Auftretens als Sekretär der Kanzlei geriet Müller mit anderen Akademiemitgliedern in Streit. Deshalb beruhte seine Teilnahme an der Expedition nicht allein auf dem Wunsch, auf der Reise direkten Zugang zu den geschichtlichen Quellen zu haben, sondern auch darauf, Abstand von Sankt Petersburg zu gewinnen.
Aufgrund seines überheblichen Auftretens als Sekretär der Kanzlei geriet Müller mit anderen Akademiemitgliedern in Streit. Deshalb beruhte seine Teilnahme an der Expedition nicht allein auf dem Wunsch, auf der Reise direkten Zugang zu den geschichtlichen Quellen zu haben, sondern auch darauf, Abstand von Sankt Petersburg zu gewinnen.
[[Fil:Louis de l'Isle de la Croyere.jpg|thumbnail=Louis de l'Isle de la Croyere (Ausschnitt).jpg|140px|Croyère]]
| 