Bruger:Nis Hoff/Kladde1: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 2:
Den '''2. Kamtjatka ekspedition''' var en russisk forsknings- og opdagelsesrejse, som mellem [[1733]] og [[1743]] blev gennemført under ledelse af den danske marineofficer [[Vitus Bering]]. Ekspeditionens deltagere udforskede [[Sibirien]], kortlagde den russiske nordkyst og udforskede søvejene fra det østsibiriske [[Okhotsk]] til [[Nordamerika]] og [[Japan]].
 
Blandt resultaterne af ekspeditionen, som blev gennemført under betragtelige strabadser, kan nævnes opdagelsen af [[Alaska]], [[Aleuterne]], [[Kommandørøerne]] og [[Beringøen]], den præcise kortlægning af de nordlige og nordøstlige russiske kyster og [[KurillerneKurilerne]], afkræftelsen af legenden om eksistensen af sagnomspundne lande i den nordlige del af [[Stillehavet]] og den [[etnografi]]ske, [[historie|historiske]] og [[naturvidenskab]]elige udforskning af [[Sibirien]] og [[Kamtjatka]]. Med det fejlslagne forsøg på at sejle rundt om den nordøstligste spids af Asien knustes det håb, som man siden begyndelsen af det [[16. århundrede]] havde haft om at kunne udnytte [[nordøstpassagen]] kommercielt.
 
Med over 3.000 direkte og indirekte deltagere var den 2. Kamtjatka ekspedition en af de største ekspeditioner i historien. De samlede omkostninger, som blev betalt af den russiske stat, løb op i det dengang ubegribeligt store beløb på skønsmæssigt 1,5 mio. [[rubel|rubler]], hvilket svarede til ca. en sjettedel af den russiske stats indkomst i 1724.<ref>Hintzsche / Nickol, ''Die Große Nordische Expedition'', S. 200.</ref> Med henvisning til dens omfang og betydning kaldes ekspeditionen også for den "Store nordiske ekspedition".
 
== Forhistorie: Videnskabelig udforskning af Sibirien og Berings første ekspedition ==
Indledningen af den systematiske [[geografi]]ske afdækning og videnskabelige udforskning af den østlige del af Asien i det [[18. århundrede]] skyldtes initiativer fra den russiske [[zar]], som siden [[1689]] hed [[Peter den Store]] (1672–1725[[1672]]–[[1725]]). Under sin studietur i [[1697]]-[[1698]] til en række lande i [[Europa]] var han blevet inspireret til selv at etablere et videnskabernes akademi. I årene [[1723]]-[[1724]] tog denne plan konkret form. For at indhente det øvrige Europa indenfor det videnskabelige område og for at bringe uddannelsen af egne fagfolk på et solidt grundlag besluttede Peter at indkalde udenlandske forskere til Rusland og skabe et russisk [[akademi]] i [[Sankt Petersborg]].
 
[[Fil:Sankt Petersburg - Akademie der Wissenschaften (Durchschnitt 1741).jpg|thumb|340px|Samtidig afbildning af hovedbygningen for det russiske videnskabernes akademi i Sankt Petersborg. Tavlen ''Tværsnit af det kejserlige bibliotek og kunstkammer om morgenen'' fra en serie på 12 raderinger udgivet i 1741 som et fællesarbejde fra det kunstneriske værksted i akademiet i Sankt Petersborg.]]
Linje 14:
Kort før sin død i februar 1725 underskrev zaren en befaling om en yderligere stor ekspedition mod øst. Peter var i løbet af sit liv flere gange mødtes med [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] ([[1646]]–[[1716]]) og var ved deres sidste møde i [[Bad Pyrmont]] i 1716 blevet konfronteret med spørgsmålet om der var en forbindelse over land mellem den nordøstlige spids af Asien og Nordamerika. Dette spørgsmål var særdeles relevant bl.a. i forbindelse med diskussionen om menneskehedens oprindelse. Hvis man ikke ville opgive troen på en fælles oprindelse for alle mennesker, opstod der i tilfælde af at Asien og Nordamerika ikke direkte var forbundne et spørgsmål om hvorledes mennesket var kommet til [[Den nye Verden]]. For at nå til vished om eksistensen af en forbindelse over land mellem de to kontinenter sendte Peter den Store i [[1719]] de to russiske [[kartograf]]er [[Ivan Mikhailovich Evreinov]] ([[1694]]–[[1724]]) og [[Fjodor Luzhin]] (død [[1727]]) til den østlige udkant af sit rige. Da Evreinovs og Luzhins ekspedition for så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet om landforbindelsen forblev resultatløs, gav Peter i [[1724]] ordre til en ny opdagelsesrejse, den såkaldte [[1. Kamtjatka ekspedition]].<ref>I bevidst afstandstagen til den traditionelle udlægning, såsom den af Raymond H. Fisher i sit skrift, der blev udgivet i 1977 ''Bering's voyages: whither and why'' og eftersøgningen af en landforbindelse som et vigtigt mål for den første Kamtjatka ekspedition fremhæver Carol Urness fremstillingen af kort over det østlige Rusland som hovedformålet med rejsen. Se Carol Urness: ''The First Kamchatka Expedition in Focus'', i: Møller / Lind (Udg.), Under Vitus Bering's Command, Århus 2003, S. 17–31 (Sammenfatning af teserne fra deres bog fra 1987: ''Bering's First Expedition: A re-examination based on eighteenth-century books, maps, and manuscripts'').</ref>
 
Denne ekspedition, som varede fra [[1728]]-[[1730]], blev ledet af den danske kaptajn [[Vitus Bering|Vitus Jonassen Bering]] ([[1681]]–[[1741]]), der siden [[1704]] havde været tjenestegørende i den kejserlige russiske flåde. Med sit skib ''St. Gabriel'', som blev bygget ved mundingen af [[Kamtjatkafloden ''St. Gabriel'']], sejlede Bering i årene [[1728]] og [[1729]] to gange i nordøstlig retning og nåede til en nordlig bredde på 67 grader til et [[Kap Dezjnjov|punkt]], hvor kysterne ikke længere fortsatte nordpå. På grund af det dårlige vejr lykkedes det ham ingen af gangene at få det nordamerikanske fastlands kyst i sigte. Trods den nye viden om det nordøstlige Sibiriens geografi blev den af Bering efter tilbagekomsten udfærdigede ekspeditionsrapport kraftigt diskuteret. Da besvarelsen af spørgsmålet om den nøjagtige placering af Nordamerika stadig var ubesvaret, foreslog Bering selv en yderligere forskningsrejse, den 2. Kamtjatka ekspedition.
 
== Ekspeditionen ==
Linje 22:
Kernen i Berings nye ekspeditionsplan var opmålingen af den russiske nordkyst, udbygning af havnen i Okhotsk som adgangsvej til Stillehavet, undersøgelse af søvejene til Nordamerika og Japan, inddragelse af de sibiriske naturrigdomme og endelig sikring af det russiske herredømme i den østlige del af Asien. Rammebetingelserne for dette gigantiske projekt var i første omgang yderst gunstige. Den fra [[1730]] regerende zarina [[Anna Ivanovna af Rusland]] ([[1693]]–[[1740]]) bestræbte sig på at fortsætte det værk, som Peter den Store havde påbegyndt og fortsætte den territoriale og økonomiske ekspansion af riget. Med [[Ukas]]sen af [[17. april]] [[1732]] udgik der et dekret fra zarinaen om afsendelse af en ny ekspedition, som blev fulgt af to ukasser den 2. og den [[15. maj]] 1732 fra det russiske senat til admiralitetet om forberedelse af ekspeditionen og indsættelse af Vitus Bering som dens leder. En Ukas fra senatet af [[2. juni]] 1732 forpligtede det russiske videnskabernes akademi i Sankt Petersborg til at udfærdige instrukser for den videnskabelige del af rejsen. En yderligere ukas fra senatet til Bering den [[27. december]] 1732 vedrørte endelig organisationen af og opgaverne for ekspeditionen.
 
Til opfyldelse af målene blev ekspeditionen delt i tre grupper med hver en eller flere underordnede afdelinger. Den nordlige gruppes opgave bestod i opmåling og korttegning af Ruslands nordkyst mellem havnen i [[Archangelsk]] i [[Hvidehavet]] og og floden [[Anadyr (flod)|Anadyr]] i Østsibirien. Opfyldelsen af denne opgave dannede grundlag for besvarelsen af spørgsmålet om Nordøstpassagen som forbindelse mellem Europa og Stillehavet og havde det mål at skabe et alternativ til den bekostelige landtransport i den russiske handel med [[Kina]] og finde en nordlig skibsrute til [[Indien]]. Stillehavsgruppen bestod af to afdelinger. Den første, som blev ledet af Vitus Bering selv, skulle fra Okholsk udforske [[Kamtjatka]] og derpå søge efter det legendariske "Joao-da-Gama-Land" (også kaldet "Compagniland"). Dette var opkaldt efter den portugisiske søfarer [[Joao da Gama]], som i [[1589]] havde hævdet at have opdaget land nord for [[Japan]]. Fra "Joao-da-Gama-Land" skulle Berings gruppe efterfølgende trænge videre østpå til den nordamerikanske kyst. Den anden stillehavsafdeling var under ledelse af den danske kaptajn [[Martin Spangberg]] (død 1757 eller 1761), som allerede havde ledsaget Bering på den 1. Kamtjatka ekspedition, og fik til opgave at udforske søvejen fra Okholsk til Japan og Kina.
 
==== Den akademiske afdeling og dens opgaver ====