Bruger:Nis Hoff/Kladde1: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 49:
Fra det udbrændte hus kunne man kun redde nogle få bøger og Gmelins penge. Mønterne var delvis smeltet af varmen. Tabet af de botaniske skrifter ramte Gmelin særlig hård. Straks efter branden skrev han til senatet i Sankt Petersborg og bad om erstatninger for de mistede bøger og instrumenter.
 
Ifølge deres instrukser skulle medlemmerne af den akademiske gruppe forsætte direkte til [[Kamtjatka]] fra Jakutsk. Da de imidlertid fik at vide af Bering, at den nødvendige proviant endnu ikke var nået frem til Kamtjatka besluttede de at sende studenten [[Stepan PetrowitschPetrovich KrascheninnikowKrasheninnikov|Stepan KrascheninnikowKrasheninnikov]] i forvejen. Han fik til opgave at søge egnede kvarterer i [[Bolscherezk]] der var det sydligste sted på halvøen, og derpå anlægge en botanisk have med lokale vilde planter for at gøre arbejdet lettere for Gmelin senere. Gmelin og Müller gav studenten et omfattende arbejdsprogram til udformning af Kamtjatka. skulle:
 
{{citat|Gøre en begyndelse med erkendelsen af vejret, flittigt måle ebbe og flod i Kamtjatkahavet, flittigt indsamle og beskrive det ildsprudlende bjerg og de varme lande, fisk, firbenede og tobenede, i vand og på land levende dyr, fugle, og alt hvad havet kaster af sig, alt nyt, som kunne indsamles fra Kamtschadalen, Korjaken und Kurilen, såvel angår deres livsform, klædning, gudsdyrkelse, sæder og skikke, handel og vandel samt indsamle og præcist beskrive deres fortællinger om fortiden.''<ref>''Johann Georg Gmelins Reise durch Sibirien von dem Jahr 1733–1743'', Teil 2, Göttingen 1751, S. 538f. [http://dz-srv1.sub.uni-goettingen.de/sub/digbib/loader?ht=VIEW&did=D17897&p=594 Online] fra Digitalisierungszentrum der Niedersächsischen Staats- und Universitätsblibliothek Göttingen.</ref>}}
Linje 55:
Når det kom til strykket, skrev Gmelin om beslutningen i sin rejseberetning, var der allerede gået tilstrækkelig lang tid, og hverken Müller eller han havde speciel lyst til "at blive evige borgere i Sibirien"<ref>''Johann Georg Gmelins Reise durch Sibirien von dem Jahr 1733–1743'', Teil 2, Göttingen 1751, S. 538. [http://dz-srv1.sub.uni-goettingen.de/sub/digbib/loader?ht=VIEW&did=D17897&p=594 Online] fra Digitalisierungszentrum der Niedersächsischen Staats- und Universitätsblibliothek Göttingen.</ref>.
 
[[Fil:Stepan Petrowitsch Krascheninnikow.jpg|thumb|240px|[[Stepan PetrowitschPetrovich KrascheninnikowKrasheninnikov]]
blev efter afslutningen på ekspeditionen professor ved det russiske videnskabernes akademi og offentliggjorde i [[1755]] sit værk Описание земли Камчатки (''Beskrivelse af landet Kamtjatka'').]]
 
Den [[9. juli]] [[1737]] afrejste KrascheninnikowKrasheninnikov sammen med ekspeditionsmedlemmerne i stillehavsafdelingen under ledelse af Vitus Bering til [[Okhotsk]]. På den efterfølgende skibsrejse over det [[Ochotskisches Meer|Ochotskische Meer]] var KrascheninnikowKrasheninnikov nær druknet, da skibet ''Fortuna'' gik ned, og han mistede sit forråd og rejseoppakning. Han indrettede sig nødtørftigt i Bolscherezk, det daværende handelscentrum på Kamtjatkas vestkyst, og udforskede i de næste knap fire år dyre og plantelivet på halvøen ad fem ruter, tegnede kort og gennemførte et stort antal videnskabelige undersøgelser. I september [[1740]] kom lægen og naturforskeren [[Georg Wilhelm Steller]] ([[1709]]–[[1746]]) til Kamtjatka. Steller havde efter sine studier først arbejdet som lærer på [[August Hermann Francke]]s vajsenhus. Uden udsigt til en akademisk karriere i Preussen og lokket til af nyheder om den 2. Kamtjatka ekspedition var han trådt i russisk tjeneste og i november 1734 ankommet til Sankt Petersborg. Efter at det i begyndelsen af 1735 var blevet besluttet at udvide den videnskabelige stab i ekspeditionen, rejste han efter den videnskabelige afdeling for at gennemføre botaniske studier som assistent for Gmelin.
I begyndelsen af [[1739]] traf han i [[Jenisseisk]] på Gmelin og Müller. De havde i mellemtiden besluttet ikke selv at rejse til Kamtjatka og sendte i stedet Steller afsted mod øst. Da han den [[8. oktober]] [[1740]] endelig nåede Bolscherezk satte han sig først ved hjælp af en udførlig skriftlig rapport fra KrascheninnikowKrasheninnikov ind i dennes hidtidige arbejde. Da man i den begyndende vinter dårligt kunne gennemføre botaniske studier foretog Steller sammen med KrascheninnikowKrasheninnikov en afstikke erafstikker til en nærtliggende bosættelse for de lokale [[itelmener]], inden han i begyndelsen af 1741 brød op til en næsten to måneder lang rejse med hundeslæde i den sydlige del af halvøen. Efter at han var kommet tilbage fik han en skrivelse fra Bering, hvor han blev opfordret til at ledsage denne som læge på søekspeditionen til Nordamerika. I 1742 fik også KrascheninnikowKrasheninnikov ordre til at forlade Kamtjatka. Herefter mødtes han med Gmelin og Müller og vendte sammen med dem tiltage til Sankt Petersborg i 1743.
 
==== Den nordlige gruppe ====