Tærskeværk: Forskelle mellem versioner

604 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
I den første halvdel af 1800-tallet var der mange som selv byggede et tærskeværk, eller købte de mest kritiske dele for at bygge resten selv. I begyndelsen var tærskeværkene stationære og blev opstillet fast i f.eks en lade.
 
Senere fraFra ca. 19001865 blev dedet transportablealmindelg med tærskeværker almindeligedrevet af dampkraft. Der blev oprettet tærskeinteressentskaber, someller medflere slog sig sammen om et fastdamptærskevæk, mandskabsom drogkørtes fra gårdsted til gårdsted. Det kunne variere noget, hvor mange faste folk, der fulgte med tærskeværket, men de to vigtigste var traktorføreren og ilæggeren. Dertil kom båndskæreren, som havde til opgave at skære båndet på negene over og give dem videre til ilæggeren, som så bredte stråene ud i hele tærskecylinderen bredde. Der behøvedes desuden mindst én, men som regel to til at sende negene til værket, men det klaredes oftest af gårdenes egne folk. Ofte anstte man nogle stærke mænd til at bære de ca. 100 kg tunge sække op på kornloftet. Fra 1920erne havde de større gårde eget tærkeværk, mens de mindre gårde delte eller lejede et.
 
Fra [[1950]] fik de fleste tærskeværker et ilæggeapparat og kornblæser. Fra omkring 1960 afløstes tærskeværkerne af [[mejetærsker]]en.
 
== Danske tærskeværker ==
*Holbæk Maskinfabrik producerede tærskeværker og halmpressere fra 1856 til ca. 1950.
1. Marts 1894 grundlagde N. Kr. Nielsen i [[Randers]] [[AGCO A/S|Dronningborg maskinfabrik]] for at fremstille rensemaskiner til frø og korn og allerede det første år blev der produceret 22 maskiner og i 1913 konstruerede N. Kr. Nielsen det første enkeltrensende tærskeværk. I 1955 blev tærskeværk nr. 60.000 fremstillet - og Dronningborg tegnede sig nu for over 60% af tærskeværkerne i de danske landbrug.
 
*M.P. Allerup, Odense, fremstillede fra 1856 en tærskemaskine som leveredes med eller uden halmryster til 1,2,3 eller 4 heste og med eller uden sikkerhedsbremse. Prisen svingede fra 185 til 500 [[rigsdaler]].
== Ekstern henvisning ==
 
*1. Marts 1894 grundlagde N. Kr. Nielsen i [[Randers]] [[AGCO A/S|Dronningborg maskinfabrik]] for at fremstille rensemaskiner til frø og korn og allerede det første år blev der produceret 22 maskiner og i 1913 konstruerede N. Kr. Nielsen det første enkeltrensende tærskeværk. I 1955 blev tærskeværk nr. 60.000 fremstillet - og Dronningborg tegnede sig nu for over 60% af tærskeværkerne i de danske landbrug.
 
== Eksterne henvisningerog kilder ==
* [http://teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=717 1800-tallets nye maskiner]
* [http://www.loghoj.dk/holbaek-1.htm Model af Tærskeværk]
* [http://www.landbrugs-museum.dk/htm/dronningborg.htm Søhøjlandets museum]
* [http://fynhistorie.dk/node/3801 Tærskemaskinen i historisk belysning]
 
{{Commonscat|Threshing machines}}