Freden i Brömsebro: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sammenskriver tilføjelse , oversætter, billede
m småret
Linje 3:
'''Freden i Brömsebro''' (1645) afsluttede [[Torstensson-krigen]] fra [[1643]] til den [[13. august]] [[1645]]. Krigen var startet med [[Christian 4.|Christian IV]]'s uheldige krigsførelse i [[Tyskland]] og landets svage økonomi, hvor kongen skruede tolden i de danske farvande i vejret til stort raseri for de søfarende nationer [[England]] og [[Nederlandene]]. Svenskerne følte sig stukket i ryggen, og det førte til et lynangreb ledt af den svenske general [[Lennart Torstensson]]. Generalen trængte op igennem [[Jylland]], mens et angreb blev ført ned i [[Skåne]] fra [[Sverige]]. Sveriges militære overmagt var åbenbar, og [[Danmark]] kunne kun give efter over for svenskernes krav.
 
Fredsforhandlingerne blev indledt på Franksk initiativ; de sendte i januar 1644 diplomaten [[Gaspart Coignet de la Thuillerie]]. Den 25. december 1644 lykkedes det ham at få parterne til at underskrive en traktat om at de indledende fredsforhandlinger skulle finde sted i Brömsebro i februar 1645.
 
Det første møde blev holdt den 8. juli 1645 ved grænsestenen på den lille holm ved [[Brömsebro]] der gik over Landabäcken, et lille vandløb på grænsen mellem [[Blekinge]] og [[Småland]]. Derefter foregik forhandlingene ved at de la Thuillerie rejste mellem svenskernes lejr i Söderåkra og danskenes lejr i [[Kristianopel]].
 
De danske forhandlinger blev ført af [[Corfitz Ulfeldt]], kongens svigersøn. De svenske forhandlere var rigshofmesteren [[Axel Oxenstierna]], Sveriges egentlige regent. Forhandlingerne varede mange måneder, men den 13. juli mødtes mæglerne på ny ved greænsestenengrænsestenen for at overlevere den af kongene underskrevne traktat. Udvekslingen af traktater foregik med mange ceremonier på en lille ø, som udgjorde et ingenmandsland midt i bækløbet. Freden betød afståelse af en række grænselandskaber, den midlertidige afståelse af [[Halland]], samt tabet af [[Gotland]] og [[Øsel]]. Det sidste betød nationalt set intet, men kan ses som det afgørende, for det markerede, at slaget om [[Østersøen]] var tabt.
 
== Kilde ==