|
==== Den nordlige gruppe ====
Den nordlige gruppe havde til opgave at opmåle hele kysten mellem Arkhangelsk og det vi i dag kender som [[Beringstrædet]] og tegne kort over området. Grundlaget herfor var den siden det [[16. århundrede]] diskuterede tanke om en [[Nordøstpassagen|nordøstpassage]] og dermed en nordlig sejlrute mellem [[Europa]] og [[Kina]]. En sådan rute gennem [[polarhavetIshavet]] ville være langt billigere for handelen mellem Rusland og Kina end den bekostelige landtransport gennem [[Centralasien]]. Peter den Store havde grebet ideen om en eftersøgning af Nordøstpassagen i sin regeringstid, og hans rådgiver [[Fjodor SaltykowSaltikov]] (død 1715) havde fået til opgave at udvikle detaljerede planer for udforskning af nordkysten. De af SaltykowSaltikov i [[1713]] og [[1714]] udviklede planer blev grundlag for for den nordlige gruppes ekspeditionsplan. Planerne gik ud på at bygge skibe i det indre af landet ved floderne [[Ob]] og [[Lena]], sejle med dem ud til kysten og herfra udforske kysterne. Et skib, som blev bygget i [[Tobolsk]] ved Ob skulle sejle østpå fra flodmundingen og mødes med et skib, som blev bygget ved Lena og skulle sejle vest på. Et tredje skib, som ligeledes byggedes ved Lena fik til opgave at sejle østpå til [[Kamtjatka]]. Det var tanken at sikre forsyning og orientering for de enkelte grupper ved at bygge magasiner og signaltårne langs kystlinjen.
[[Fil:Laptev Sea map.png|thumb|360px|Mellem [[KaraseeKarahavet]] og [[LaptewseeLaptevhavet]] ligger halvøen [[Taimyrhalbinsel|Taimyr]], hvis nordligste punkt blev nået af russeren [[SemjonSemyon Iwanowitsch Tscheljuskin|Semjon TscheljuskinChelyuskin]] i foråret 1742.]]
Opfyldelsen af disse opgaver viste sig snart at være særdeles vanskelige og bekostelige for den nordlige gruppe. Dmitri Owzyn (død 1757) måtte således igennem fire forsøg inden han med det skib, som i 1734 var blevet færdigbygget i Tobolsk, i 1737 nåede frem til mundingen af [[JenisseiJenisej]] vest fra. En gruppe under ledelse af [[løjtnant]] [[WassiliVasily ProntschischtschewPronchishchev]] (1702–1736) lykkedes det først i andet forsøg at komme rundt om Taimyrhalvøen mellem [[LaptewseeLaptevhavet]] og [[KaraseeKarahavet]] føstfraøstfra. Både ProntschischtschewPronchishchev og hans medrejsende hustru samt hovedparten af mandskabet mistede livet ved dette forehavende. Tre år senere foretog kaptajn [[Chariton ProkofjewitschProkofievich LaptewLaptev|Chariton LaptewLaptev]] et nyt forsøg på at komme rundt om Taimyrhalvøen østfra. Først nåede han sammen med sit mandskab til [[Chatangabugten]], hvor de fandt primitiv beboelse og proviant til overvintring. Da de brød op igen det følgende år blev deres skib imidlertid indesluttet og skruet ned af isen. Efter at LaptewLaptev zunächstførst einehavde vonsendt seinemen Steuermanngruppe [[Semjonunder Iwanowitschledelse Tscheljuskin|Semjonaf sin styrmand [[Semyon TscheljuskinChelyuskin]] (umca. 1700–nach1700 – efter 1760) angeführtetil Gruppefods zuafsted Fußfor zurat Erkundungundersøge derøen, Inselbrød losgeschickthan hatte,selv brachop er imi Aprilapril 1741 selberledsaget inaf Begleitungen einesmatros Matrosenog undjakutisk einesfører. jakutischenI Führersde auf.følgende Währendmåneder derkrydsede nächstenChelyuskin Monateog durchquertenLaptev TscheljuskinTaimyrhalvøen undog Laptewopmålte diederes Taimyrhalbinselkyster. undChelyuskin vermaßennåede dereni Küste.den Tscheljuskinforbindelse erreichtefrem dabeitil imdets Frühjahrnordligste 1742punkt dereni nördlichstenforåret Punkt[[1742]], dassom spätersenere blev nachopkaldt ihmefter benannteham: [[Kap TscheljuskinChelyuskin]]. InI ihrenderes ansenere dasrapporter Sankttil Petersburgeradmiralitetet Admiralitätskollegiumi gerichtetenSankt BerichtenPetersborg stimmtenvar späterde beideenige darin übereinom, dassat dieskibsruten Seerouteomkring umhalvøen dieikke Halbinselvar aufgrundegnet destil Packeisesskibsfart nichtpå fürgrund denaf Schiffsverkehrpakisen. geeignet sei.
Det tredje skib under kommando af løjtnant Peter Lassenius (eller ''Lassinius'', død 1735) skulle i 1735 bryde op fra [[Lena]] og sejle øst på. Imidlertid blev Lassenius og hans besætning allerede ved mundingen af Lena hængende i isen og forsøgte at overvintre. Da en undsætningsekspedition nåede frem i foråret [[1736]] var 42 af de oprindelig 52 ekspeditionsdeltagere omkommet, heriblandt Lassenius. Derpå afsendte Bering en ny gruppe under kommando af [[Dmitry Yakovlevich Laptev|Dmitry Laptev]] (død efter 1762), en fætter til Chariton Laptev, til Sibiriens nordkyst. Han trængte i [[1739]] i østlig retning frem til [[Indigirkafloden]] inden hans skib blev indesluttet af isen. Efter en overvintring lod Laptev mindre både bygge, for bedre at kunne manøvrere i isen og nåede på den måde i 1740 frem til mundingen af [[Kolymafloden]]. Efter at han på ny havde måttet overvintre i isen besluttede Laptev sig til sidst for at rejse videre over land til mundingen af [[Anadyr (flod)|Anadyr]] ved den sydlige ende af [[Tjuktjerhalvøen]]. Som resultat kunne det hermed fastslås, at de svære klimatiske betingelser ikke tillod en kommerciel udnyttelse af Nordøstpassagen. Imidlertid lykkedes det deltagerne af den nordlige gruppe at kortlægge hele den sibiriske nordkyst fra Kolahalvøen til Tjuktjerhalvøen. Den første gennemtrængning fra vest mod øst af Nordøstpassagen lykkedes derimod først i slutningen af det [[19. århundrede]], da den svenske polarforsker [[Adolf Erik Nordenskiöld]] trængte gennem det nordlige [[Ishavet|ishav]] til [[Beringstrædet]] med sit dampskib ''Vega'' i [[1878]]-[[1879]].
Das dritte Schiff unter der Führung von Leutnant Peter Lassenius (auch ''Lassinius'', gest. 1735) sollte 1735 von der [[Lena]] aus ostwärts aufbrechen. Allerdings blieben Lassenius und seine Besatzung schon im Mündungsgebiet der Lena im Eis stecken und versuchten zu überwintern. Beim Eintreffen einer Hilfsexpedition im Frühjahr 1736 waren 42 der ursprüngliche 52 Expeditionsteilnehmer bereits gestorben, unter ihnen auch Lassenius. Daraufhin entsandte Bering eine neue Gruppe unter dem Kommando von [[Dmitri Jakowlewitsch Laptew|Dmitri Laptew]] (gest. nach 1762), einem Cousin Chariton Laptews, an die nördliche Küste Sibiriens. In östlicher Richtung vorstoßend erreichte Dmitri Laptew im Sommer 1739 den Fluss [[Indigirka]], bevor sein Schiff vom Eis eingeschlossen wurde. Nach einer Überwinterung ließ Laptew kleinere Boote bauen, um im Eis besser manövrieren zu können, und gelangte auf diese Weise 1740 bis zur Mündung des Flusses [[Kolyma]]. Nachdem er erneut im Eis überwintern musste, entschied Laptew sich schließlich, auf dem Landweg bis zur Mündung des [[Anadyr (Fluss)|Anadyr]] am südlichen Rand der [[Tschuktschen-Halbinsel|Tschuktschenhalbinsel]] weiterzureisen. Im Ergebnis stand damit fest, dass die schwierigen klimatischen Bedingungen eine wirtschaftliche Nutzung der Nordostpassage nicht zuließen. Dennoch gelang den Teilnehmern der nördlichen Gruppe die bis auf die Halbinsel [[Kola]] und die Tschuktschenhalbinsel vollständige kartografische Erfassung der nördlichen Küsten Sibiriens. Die erste Bewältigung der Nordostpassage in westöstlicher Richtung gelang dagegen erst am Ende des 19. Jahrhunderts, als der schwedische Polarforscher [[Adolf Erik Nordenskiöld]] mit seinem Dampfer ''Vega'' 1878/79 durch das nördliche Eismeer bis zur [[Beringstraße]] vorstieß.
==== Die pazifischen Abteilungen ====
|
