Massespektrometri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Reference-fix
m →‎Opbygning af et massespektrometer: Typo fixing, typos fixed: liniær → lineær
Linje 18:
Ofte anvendte ioniseringskilder til [[væskekromatografi]]:
* ''ESI'' Electro Spray Ionisering opfundet af nobelprisvinder John B Fenn. Væsken fra kromatograffen bliver sprøjtet igennem en dyse påsat højspænding (1000-5000 V). Kammeret holdes varmt og der tilledes nitrogen for at hjælpe med fordampning af solventet. Ioniseringen sker ved at de små dråber har en ladning på overfladen under fordampning springer dråberne gentagende gange og skyder ladet stoffer ud. Denne metode er blød, egner sig til polære/halvpolære stoffer og skaber som regel molekularioner men også biprodukter så som clusterioner af stof+natrium, stof+kalium og stof+solvent. Metoden udemærker sig så ved at kunne multilade større molekyler så som peptider, proteiner osv.
* ''APCI'' atmosfærisktryk kemisk ionisering, opbygning af interfacet minder om ESI dog blandes væsken med meget varm (300-500° C) nitrogen, inden den sprays ud og der sidder i sprayvejen en nål der skaber ionieringen. Denne metode tilhøre blødioniering men varmen risikere at molekylet dekomponere inden ioniseringen. Hvis ikke varmen og nitrogenen får solventet til at fordampe riskeres der at dannes clusterioner mellem solvent og molecularion. Denne metode kan ionisere mindre polære stoffer i forhold til ESI.
* ''APPI'' atmosfærisktryk foto ionisering. Fungere som APCI men med en stærk lyskilde f.eks. xenon lampe i stedet for en nål til ioniseringen. Denne metode udemærker sig ved at kunne ionisere ikkepolære aromatiskestoffer.
* ''Combi'' Der er igennem de seneste år udviklet en del interface der benytter kombinationer af ESI, APCI og eller APPI. Der er to fordelen, 1 at nogle stoffer får endnu bedre detektionsgrænser og 2. endnu flere stoftyper kan ioniseres.
Linje 26:
* ''Quadropol'' Består af 4 lange og parallelle stænger der parvis hænger sammen og vedhjælp af pålægning af jævnspænding og radiofrekvens tillader passage af ioner med bestemte m/e forhold. Denne metode skanner relativt langsomt 2.000 amu/sek, giver lav resolution og kan normalt ikke bruges til nøjagtig massebestemmelse.
* ''Hexapol og octapol'' minder om quadropol og men giver højere ionoverførsel med 6 eller 8 stænger og derfor bruges de ofte til transport af ioner fra interface til selektionsdelen af MS'en og som kolisionskammer.
* ''Ionfælde'' (iontrap) Der findes i dag 2 typer. 3D ionfælden fangerne ionerne i en ring og det er herefter muligt tilføres bestemte m/z energi og derved smadre molekylerne mod uladet helium eller skannes ionerne ud med høj hastighed (27.000 amu/sek). Der findes i dag også en liniærlineær iontrap der bruger quadropol stænger til at fange ionerne. Begge tekniker kan give høj følsomhed da ionfælden kan samle ioner op over tid men pga fysiken bag ionfælden er der en begrænsning i hvor store og små ioner der kan være fanget på samme tid. Desuden giver tekniken ikke give høj resolution og nøjagtig masse.
* ''Ioncyklotron'' Ionerne fanges i et meget stærkt ionfelt som regel lavet med superledende materiale. Ionerne kan opbevares i lang tid og måles hver gang de passere en detektor og derved kan skabes meget høj resolution. Kan også bruges til nøjagtig masse.
* ''Orbitrap'' Ionerne spinder rundt om en indre elektrode. Minder om en blanding af ionfælde og ioncyklotron. Giver både høj resolution og nøjagtig masse.