Pompejus: Forskelle mellem versioner

 

 

Han tilhørte en gammel aristokratisk officersslægt, sluttede sig til [[Sulla]] under krigene mod [[Marius]] og udmærkede sig her. Efter Sullas død blev han ét af [[optimater]]nes håb, nedkæmpede i 70’erne med stort besvær resterne af [[Quintus Sertorius]]' oprørshær i [[Spanien]] og deltog i den sidste del af underkuelsen af [[Spartacus]]-opstanden. Herefter kom han imidlertid på kant med [[Det romerske Senat|Senatet]], da det nægtede at anekende hans løfter om jord til soldaterne. Han allierede sig med [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]], valgtes til [[consul]] år 71 og gennemførte med militæret i ryggen dels ophævelsen af Sullas forfatning dels Senatets accept af soldaternes krav, hvorved han også skaffede sig [[popularer]]nes støtte.