Charles Kingsley: Forskelle mellem versioner

3 bytes fjernet ,  for 12 år siden
m
Bot: Kosmetiske ændringer
m (Bot: Kosmetiske ændringer)
[[Fil:CharlesKingsley.jpeg|thumb|CharlesKingsley.]]
'''Charles Kingsley''' ([[12. juni]] [[1819]] – [[23. januar]] [[1875]]) var en [[England|engelsk]] [[forfatter]].
 
Kingsley blev født i [[Dartmoor]] som søn af en [[landsby]][[præst]], men tilbragte største delen af sin barndom i [[the Fens]] i [[Cambridgeshire]], hvorfra talrige skildringer findes rundt om i hans værker. Han [[student|studerede]] [[teologi]] først ved [[King’s College]] i [[London]], senere ved [[Magdalene College]] i [[Cambridge]].
[[1842]] blev han [[kapellan]] og 2 år senere [[sognepræst]] i [[Eversley]] i [[Hampshire]]. Allerede som ganske ung havde han følt interesse for sociale spørgsmål, og denne interesse styrkedes gennem påvirkning af [[Thomas Carlyle|Carlyle]], gennem hans embedsmæssige berøring med landalmuen og gennem venskab (1844) med [[teolog]]en og [[socialpolitiker]]en [[Frederick Denison Maurice]].
 
Sammen med ham og andre, som [[Th. Hughes]] (''Tom Brown’s School-days''), dannede han en lille, men virksom kreds, "[[Kristensocialismen|kistne socialister]]", der spillede en ikke ringe rolle - i de bevægede [[chartist]]-tider. Foråret [[1848]] planlagde kredsen en række sociale ''[[Tracts for the Times]]'', der skulde tale arbejdernes sag over for overklassen.
 
Denne plan blev dog forandret til en serie ''Politics for the People'', der henvendte sig til arbejderne, og hvoraf første nummer udkom maj 1848. Under [[pseudonym]]et ''Parson Lot'' skrev Kingsley en række artikler; senere skrev han i ''The Christian Socialist'' og andre lignende
Senere fulgte ''Hypatia, New Foes with Old Faces'', påbegyndt i ''[[Frazer’s Magazine]]'' [[1850]], udkom i [[bog]]form [[1853]]. Handlingen er henlagt til [[5. århundrede]]s [[Alexandria]] og skildrer kampen mellem den agressive kristne kirke og [[den græske filosofi]]; den ny fjende med et gammelt ansigt, som angrebet ikke mindst gælder, er [[skepticisme]]n, en åndsform, der også må stå for skud i [[dialog]]en ''Phaéton, or Loose Thoughts for Loose Thinkers'' ([[1852]]).
 
I den næste Bog, ''Westward Ho'', er scenen henlagt til [[Elisabet 1. af England|Elisabeths]] England, [[John Oxenham]]s og [[Francis Drake|Drakes]] tid. Den er blevet til under indtrykket af [[Krimkrigen]], og er mærket både af forfatterens håndfaste [[patriotisme]] og "muskelstærke kristendom". Den regnes for hans bedste bog, og er vel nu den eneste, der læses for dens egen skyld. I den næste, ''Two Years Ago'' ([[1857]]), er handlingen flyttet tilbage til samtiden, medens ''Hereward the Wake'' er henlagt til [[normanner]]tiden.
 
[[1860]] var Kingsley blevet [[udnævnelse|udnævnt]] til [[professor]] i [[nyere historie]] i [[Cambridge Universitet|Cambridge]], en stilling, han beholdt til [[1869]]. Som resultat
 
{{FD|1819|1875|Kingsley,Charles}}
 
[[Kategori:Ansatte ved Cambridge Universitet]]
[[Kategori:Historikere fra Storbritannien]]
 
[[de:Charles Kingsley]]
[[sv:Charles Kingsley]]
[[tr:Charles Kingsley]]
 
[[Kategori:Ansatte ved Cambridge Universitet]]
[[Kategori:Historikere fra Storbritannien]]