Brage: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: ko:브라기 |
Ktp72 (diskussion | bidrag) generel udvidelse |
||
Linje 1:
[[Fil:Bragi by Wahlbom.jpg|thumb|150px|Brage siddende med en harpe, af [[Carl Wahlbom]] (1810-1858).]]
''Brage'' er en [[nordisk mytologi|nordisk gud]]. Han beskrives som gud for [[skjaldekunst]]en og som søn af [[Odin]], og derved af [[aser|aseslægt]]. Han er gift med [[Idun]]. Ligesom som sin hustru er han en utydelig skikkelse i den bevarede mytologi. Flere, herunder [[Folke Ström]], har foreslået, at han muligvis ikke blev opfattet som en egentlig guddom, men i stedet blot var en litterær konstruktion.<ref>Ström (1985) s. 188</ref> I de [[Islandsk litteratur i middelalderen|islandske kilder]] knyttes han til digterkunsten og beskrives som den ypperste af alle [[skjald]]e. Men bortset fra ''[[Lokasenna]]'', hvor han udsættes for den værste hån ved at blive beskyldt for fejhed, optræder han ellers ikke i nogen kendt myte.<ref>Steinsland (2005) s. 241</ref>
Brage har et navnesammenfald med en berømt og virkelig skjald, nemlig Bragi Bođasu, der levede i 9. århundredes [[Den islandske fristat|Island]]. Dette er det eneste kendte eksempel fra Norden på, at et gudenavn blev brugt som personnavn uden et andetled (jf. bl.a. Thorólf, Ásgeir og Odinkar). På den baggrund er det blevet foreslået, at han er en guddommeliggjort udgave af den virkelige skjald.<ref>Steinsland (2005) s. 241</ref> [[Anne Holtsmark]] mener, at Brage represænterer en sen udvikling, da han i mytologien har samme funktion som en skjald og herold hos en vikingekonge. Hun understreger dertil, at han intetsteds fremstilles som en egentlig gud.<ref>Holtsmark (1989) s. 101</ref>
==Etymologi==
Navnet ''Bragi'' bliver normalt associeret med betegnelsen ''bragr'', det [[norrønt|norrøne]] ord for digt og poesi. Derfor kan gudens navn være en afledning af hans funktionsområde.{{km}} En forbindelse mellem Bragi og det oldengelske ''brego'' ('høvding') er tidligere blevet foreslået, men nyder i dag kun begrænset opbakning.{{km}} En anden forbindelse kan være til begrebet ''bragd'', der er knyttet Brageskålen. Den blev brugt, når man planlagde en stordåd. Da skulle man fortælle højt og tydelig, mens mange personer var forsamlet til fest, hvad man havde i sinde. Derpå skulle man skåle.{{km}}
==Referencer==
{{reflist}}
==Litteratur==
* Holtsmark, Anne (1989); Norrøn mytologi. Tru og myter i vikingatida. ISBN 82-521-3344-4
* [[Gro Steinsland|Steinsland, Gro]] (2005); ''Norrøn religion : myter, riter, samfunn'', Oslo: Pax forlag. ISBN 978-82-530-2607-7
* Ström, Folke (1985); Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X
{{Nordiske guder}}
| |||