Forskel mellem versioner af "Kabelbane"

5 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
Småret
m (Småret)
 
== Teknik og drift ==
Kabelbanernes størrelse og indretning varierer stærkt. Nogle er lange og kunne lige så godt have været en jernbane, hvis det ikke havde været for den høje stigningsgrad. Andre er ganske korte og bruges f.eks. i byer med store højdeforskelle. Stigningsgraden varierer mellem 25 og 87,8%, men ligger som oftest mellem 40 og 50 %.
 
Med sådanne stigningsgrader kan almindeligt jernbanemateriel ikke bruges, hvorfor specialindrettede vogne er nødvendigtnødvendige. Der findes to hovedtyper for sådanne. Den ene er lavet med en trekantet undervogn, der udligner stigningsgraden således, at en normal vognkasse kan placeres vandret ovenpå. Den anden er indrettet som en kupevogn, men med hver enkelt kupe højere beliggende end den forgående. Perronerne på de tilhørende stationer er opbygget som trapper. For begge typer gælder, at størrelsen varierer så stærkt som fra 20 til 450 passagerer.
 
Kabelbaner kan også benyttes til godstrafik, og de første blev da også anlagt som skibshæveværker ved kanalbyggerier i [[USA]] i begyndelsen af [[1800-tallet]]. I dag er godstrafik dog sjældentsjælden. En specialitet, der dog lige må nævnes, er tyske [[Oberweißbacher Bergbahn]]. Her har man en godsvogn, der kan transportere jernbanevogne mellem en ellers isoleret jernbane ved topstationen og tilslutningen til øvrige tyske jernbanenet ved dalstationen.
 
Fælles for de fleste kabelbaner er en behersket hastighed ofte på omkring 20 km/t, om end op til 50 km/t også ses undtagelsesvis. Driftsintervallet varierer efter behov og køretid, men ligger ofte på 15 eller 20 minutter. Stationer undervejs er mulige, men deres placering ligesom driften i øvrigt kræver en vis koordinering, for da vognene som nævnt hænger sammen i et kabel, må de nødvendigvis stoppe og starte samtidig.
 
På kortere baner kan der anlægges dobbeltspor forstået således, at de to vogne har hver deres spor. Alternativt benyttes som i øvrigt normalt ved længere baner enkeltspor med en kydsningsstationkrydsningsstation på midten.
 
Drivkraften skaffes som nævnt til dels efter kontravægtsprincippet. Resten klaredes tidligere af [[dampmaskine]]r, men de blev senere erstattet af de mere praktiske og økonomiske [[elektromotor]]er. En tredie nu sjælden mulighed er et system med vandballast.
 
== Familiære systemer ==
Der er i tidens løb udviklet forskellige systemer, der på forskelligvisforskellig vis minder om kabelbaner uden dog direkte at være sådanne.
 
En af disse er en type, der visse steder er indbygget som en delstrækning af en almindelig jernbane eller sporvej. Før og efter delstrækningen kører togene som normalt, men benytter kablet til at overvinde store stigninger. De fleste steder var systemer af denne type dog allerede forsvundet omkring [[1900]], og baner med store stigninger er nu anlagt som [[tandhjulsbane]]r. Kun den [[italien]]ske [[smalspor]]sbane [[Trieste]] - [[Opicina]] benytter endnu systemet med kabler.
 
Et andet system er [[kabelsporvej]]. Her bliver sporvognene fæstnet til et endeløst kørende kabel, der er anlagt som en integreret del af gadenettet. Systemet er bedst kendt fra [[San Francisco]].
 
Et tredie system er det, man med en direkte oversættelse af det tyske ord ''Schrägaufzug'' kunne kalde ''skæv elevator''. Hvor kabelbaner har to som oftest identiske vogne, der fungerer som hinandens kontravægt, er der her kun enén vogn, mens der på den andens plads er renen kontravægt ganske som ved en [[elevetorelevator]].
 
== Eksempler på kabelbaner ==
7.692

redigeringer