Færøernes folkekirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Småret
Linje 13:
Efter at [[Færøerne]] blev kristnet i [[999]] af [[Sigmundur Brestisson]], blev [[den katolske kirke]] etableret på øerne i [[1035]]. I [[1100]] blev det færøske [[bispedømme]] med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først hørte sædet under bispedømmet Bremen, men i [[1104]] overgik det til [[Lund Domkirke|Lund]], hvorfra det i [[1152]] gik videre til [[Nidaros]] i ([[Trondhjem]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var [[biskop]] [[Biskop Erland|Erland]], der i år [[1300]] lod opføre [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som biskopsæde.
[[Fil:Kirkjubøur,_Faroe_Islands.JPG|thumb|200px|Magnuskatedralen]]
[[ReformationReformationen]]en i [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk (sprog)|dansk]] som administrations- og kirkesprog. Samtidig overgik den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord) til [[kongen]]. Den såkaldte [[kongsjord]] tilhører i dag det færøske hjemmestyre, som forpagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangelisk-lutherske bispedømme, men det kom derefter under bispedømmet [[Bjørgvin Stift|bispedømmet Bjørgvin (Bergen)]] i [[Norge]]. I 1709 kom provstiet under bispedømmet [[Sjællands Stift|bispedømmet Sjælland]]. I perioden fra [[1720]] til [[1775]] hørte det under [[Skálholt|Islands stift]] og hørte derefter igen til Sjælland indtil 1990.
 
I [[1939]] ændredes kirkesproget fra [[dansk (sprog)|dansk]] til [[færøsk (sprog)|færøsk]], og den færøske teolog [[Kristian Osvald Viderø]] færdiggjorde i 1961 arbejdet med at oversætte [[bibel]]en til færøsk, hvilket arbejde præsten [[Jacob Dahl]] havde påbegyndt i perioden 1921 til 1937.