Forskel mellem versioner af "Niels Trolle"

12 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Robot: Ændrer Kategori:Død i 1667; kosmetiske ændringer
m (wiki)
m (Robot: Ændrer Kategori:Død i 1667; kosmetiske ændringer)
'''Niels Trolle''' ([[20. december]] [[1599]] på [[Lundenæs]] - [[20. september]] [[1667]]) var en [[danmark|dansk]] [[godsejer]], [[søofficer]], [[rigsviceadmiral]] og [[statholder]] i [[Norge]].
 
== Biografi ==
Trolle var søn af [[lensmand]] Børge Trolle (d. [[1610]]). Han gik 2 år i [[Herlufsholm Skole]], hvorefter han blev sendt på uddannelsesrejse til [[Leipzig]]. Han vendte hjem i [[1615]], hvorefter han en tid var i huset hos [[Kansler]] [[Christen Friis til Borreby]] og derefter hos [[professor]], senere [[biskop]], [[Jesper Brockmand]]. Han rejste atter udenlands for at studere i [[Giessen]] og efter et kort besøg hjemme i Danmark drog han ud på en længere udenlandsrejse, hvor han blandt andet opholdt sig i [[Strasbourg]], ved [[Università degli Studi di Padova|universitetet i Padua]], hvor han [[Immatrikulation|immatrikuleredes]] [[1621]], og i [[Frankrig]] og [[England]]. Da han kom hjem i [[1623]], blev han [[hofjunker]] i et par år og fulgte [[Christian IV]] til [[Tyskland]] i [[Kejserkrigen]]s første år.
 
Den [[23. juli]] [[1626]] giftede han sig med Mette Corfitzdatter Rud; han blev [[ritmester]] ved den [[sjælland]]ske [[1628]] og 5 år senere ved den [[skåne|skånske]] [[rostjeneste]]; og i [[1634]] blev han udnævnt til lensmand på [[Københavns Slot]], hvor han var, til han i [[1641]] fik [[Roskilde Len]] i stedet. Imidlertid var hans Mette Rud død [[25. februar]] [[1632]], og han havde giftet sig igen [[16. oktober]] [[1636]] med Helle Rosenkrantz, datter af [[Holger Rosenkrantz til Glimminge]].
 
=== Karriere ===
Efter flere gange at have været befuldmægtiget for [[adel]]en på [[stændermøde]]r, blev han i [[1638]] blevet valgt til [[landkommissær]] i Sjælland, og i [[1639]] blev han medlem af [[Admiralitetsretten]] på [[Bremerholm]]. Ved [[Torstenssonkrigen]]s udbrud i [[1643]] blev han [[generalproviantkommissær]], men i foråret [[1645]] tilbød kongen ham en langt større stilling, nemlig som [[rigsviceadmiral]]. Han ville dog først ikke modtage denne stilling, idet han med megen grund ''"prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office"'', for han havde praktisk taget aldrig tidligere haft med søvæsenet at gøre, men til sidst gav han alligevel efter og overtog stillingen omkring 1. juni; samtidig blev han medlem af [[Rigsrådet]].
 
En langt vigtigere virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, idet han, der allerede havde været stærkt på tale som tilkommende statholder i Norge [[1651]] efter Hannibal Sehesteds fald, i [[1656]] efter [[Gregers Krabbe]]s død udnævntes dertil og samtidig fik [[Akershus Len]] i stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette mand til pladsen; i alt fald angreb senere generalløjtnant [[Jørgen Bielke]] ham stærkt for hans modløshed og uvirksomhed under den [[Anden Karl Gustav-krig|anden krig med Sverige]] [[1658]]-[[1660|60]]; ikke mindre lader J. Bielke det gå ud over hans hustru. I 1660 var han tilstede ved det store stændermøde i København; han regnedes da for en af de rigsråder, der var mest forbitrede over kongens planer; i dagene omkring [[10. oktober]] tillagdes der ham den ytring: ''"Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?"'', mens der på den anden side gik rygter om, at han var blevet pryglet af en københavnsk borger. Som sine fæller bøjede han sig dog, var rigsrådets og vel også adelens ordfører ved arveerklæringens overdragelse [[13. oktober]], og ved arvehyldingen [[18. oktober]] bar han rigssværdet; [[7. november]] aflagde han den nye rådsed. Samtidig havde han også haft personlige fortrædeligheder i anledning af oberst [[Jørgen Løvenklaus]]' angreb på ham; i oktober var det kommet til heftige sammenstød mellem dem ved forhørene for en i den anledning nedsat kongelig kommission. I marts [[1661]] fik han dog den oprejsning, at [[højesteret]] frikendte ham for alle Løvenklaus' beskyldninger og dømte hans modstander til at lide som en løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulle dømmes af en domstol, hvori der sad andre end hans lige.
 
=== Den sidste tid ===
Snart efter var imidlertid hans dage som statholder endte, idet han i september [[1661]] afløstes af [[Iver Krabbe]]. Han tog derefter ophold i København, men optoges ikke i noget af de nye forvaltningskollegier; kun højesteret blev han medlem af som de andre gamle rigsråder. Han følte sig også stærkt tilsidesat ved de nye rangbestemmelser af [[1662]] og regnedes endnu flere år efter
iblandt regeringens modstandere; tilmed havde han den græmmelse, at hans gård på Østergade afbrændte [[1666]]. Dog kom han endnu til hoffet, og på en køretur med kongen ved [[Frederiksborg]] i juli [[1667]] kom han til skade. Den 20. september samme år døde han. Han blev begravet i [[Roskilde Domkirke]] i det kapel, som han i [[1644]] havde fået tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans hustru overlevede ham til [[22. november]] [[1685]]. Foruden [[Trolholm]], til hvilket gods han [[1648]] havde fået [[Birkeret]], ejede han på Sjælland [[Rygaard]], [[Jonstrup]] og [[Snedinge]], [[Krumstrup]] på [[Fyn]], [[Pallesbjærg]] i [[Jylland]] samt [[Skarholt]] i Skåne, hvilken sidste gård han dog allerede tidlig havde afstået til sin søn Corfits T.
 
== Kilder ==
* [[Dansk Biografisk Leksikon]]
* O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669).
* Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff.
* Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St.
* Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.
 
{{DBL}}
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:Født i 1599]]
[[Kategori:DødDøde i 1667]]
[[Kategori:Rigsadmiraler fra Danmark]]
 
67.893

redigeringer