Oluf Borch: Forskelle mellem versioner

'''Oluf''' (eller '''Ole''') '''Borch''', ([[1626]]-[[1690|90]]), var en [[Danmark|dansk]] [[professor]].

 

Borch var født [[7. april]] 1626 i [[Nørre Bork Sogn|Nørre Bork]], [[Ribe Stift]], hvor hans fader, Oluf Clausen, var [[præst]]; moderen hed Margrethe Lauridsdatter. Faderen skal have været en brav mand; men da han havde pådraget sig herremanden [[Laurids Powisch]]'s had, gav dette anledning til, at han [[1647]] mistede sit embede og måtte henleve resten af sit liv under fattige kår hos en broder, der var [[degn]] i [[Roskilde]].

 

Da den ham tilståede rejsetilladelse var forlænget, begav han sig [[1663]] fra Holland til [[England]] og der fra til [[Frankrig]], hvor han navnlig i [[Paris]] kom i levende berøring med sin tids videnskabelige Liv. I [[Angers]] tog han 1664 den medicinske Doktorgrad. Da den ene af de unge Gersdorffer [[1665]] var død i [[Paris]], kaldtes de to andre brødre tilbage til hjemmet, hvorpå Borch alene fortsatte rejsen gennem Sydfrankrig til [[Italien]]. Som en fremragende videnskabsmand vandt han alle vegne smigrende anerkjendelse; især tiltaltes han af forholdene i [[Florents]], som [[Medici|Medicæerne]] havde gjort til et sæde for videnskab og kunst.

 

Efter at have besøgt [[Rom]], [[Neapel]] og mange andre stæder vendte Borch endelig over [[Tyskland]] og Holland i slutningen af [[1666]] tilbage til sit ventende professorat i København. Hans virksomhed udvidedes dog strax ud over dette, da kong [[Frederik III]], der som bekendt selv var en elsker af [[videnskab]]erne, [[21. juni]] [[1667]] tillagde [[Kammerkollegiet]] følgende ordre: «Vider, at vi naadigst have antaget os elskelige Dr. Oluf Borch at være vores Medicus regius og særdeles ved Experiens flittelig udforske Metallernes Natur og grundeligen eftersøge, hvad sikker Nytte de udi Lægedom og did henhørende Beskaffenheder haver, og hvorledes de nytteligere, end ordinarie sker, kan bruges, og os underdanigst det berette og deklarere.» Kammeret skulde i den anledning udfærdige hans bestalling og sørge for hans løn.

 

Efter længere tids lidelser af stensmerter og en mislykket operation døde Borch [[13. oktober]] [[1690]]. Hans karakter berømmes højlig af hans samtidige. Med en ualmindelig videnskabelig iver forbandt han en retsindig tænkemåde, en oprigtig [[kristentro]], et godt hjærte og en hånd, der var åben for andres nød. Hans akademiske stiftelse vil forhåbentlig bevare hans minde til de sildigste tider.

 

=== Leksikografiske arbejder ===

Som filolog erhvervede Oluf Borch sig et så stort navn, at han regnedes blandt datidens ypperste latinere. Hans første filologiske arbejde, som udkom, mens han var lærer ved vor Frue Skole, var ''Parnassus in nuce'' ([[1654]]); det var en slags leksikalsk håndbog i latinsk [[prosodi]], sammensat af en række fra forskellige latinske forfattere hentede ''versus memoriales'', hvori de ord forekom, hvis kvantitet han anså det for hensigtsmæssigt at angive, fordi den ikke kunne udledes af almindelige regler. Hans hensigt med bogens udgivelse var at jævne vejen for dem, der gerne ville befatte sig med at skrive latinske digte, men skræmmedes derfra ved prosodiens vanskelighed; og det var hans håb, at den latinske digtning nu også ville blomstre op i Danmark, for at tidsalderen end mere "kunde komme til at ligne det berømte Augusti seculum, som den ellers lignede i saa mange andre Henseender". I fortalen priser han latinen som det ypperste sprog, "hvis Dyrkning i højeste Grad tilraades af de uendelige Fordele, det yder paa alle Musernes Kamppladser; thi det er lige saa nyttigt for den lærde, som Køllen var det for Hercules. Men det kan ikke bibringes eller tilegnes ret uden Kjendskab til Digtningen ...; og vel kan den lærde Stat bestaa uden Poesien, men den bliver da som Himlen uden Stjærner, som et Legeme uden Sjæl."

 

=== Filologisk teori ===

 

Han anfører dernæst flere grunde til udviklingen af sprogenes forskellighed: de forskellige klimatiske forhold, hvorunder folkene levede, med den dermed følgende forskel i levemåde, som påvirkede taleorganerne; den forskellige opfattelse og gengivelse af de fra tingene udgående lyd (thi [[onomatopoietika]] spiller en stor rolle i denne sprogbetragtning); lyst til forandring og skødesløshed i bevarelsen af det overleverede; folkenes indvirken på hinanden ved de forskellige måder, hvorpå de kommer i berøring med hinanden, ved krige, handel, ægteskabsforbindelser, indvandring, naboskab osv. Meget er her uklart, og betragtningen i sin helhed kan nutiden ikke gå ind på; men der fremsættes ret interessante tanker og

[[Kategori:Klassiske filologer]]

[[Kategori:Født i 1626]]

[[Kategori:Højesteretsdommere fra Danmark]]

[[Kategori:Læger fra Danmark]]

 

[[en:Ole Borch]]

[[fr:Ole Borch]]

[[sk:Olaus Borrichius]]

[[sl:Olaus Borrichius]]

[[sv:Oluf Borch]]