|
'''Zululand''' var det [[Zuluer|zulu]]-dominerede område i, hvad der nu er den nordlige [[KwaZulu-Natal]] provins i [[Sydafrika]]. I dag hedder et distrikt i KwaZulu-Natal Zululand, og strækker sig fra Tugela floden i syd til Pongola floden i nord. Det historiske Zululand omfattede de moderne distrikter Zululand, Amajuba, Umzinyathi, uThungulu, Umkhanyakude, Uthukela, Umgundlovu og iLembe.
== Historie ==
I [[1816]] blev [[Shaka]] konge over zuluerne. Inden der var gået et år, havde han besejret naboklanerne, og gjort zuluerne til den vigtigste allierede for den store Mtetwa klan, der konkurrerede med Ndwandwe klanen om den nordlige del af det moderne KwaZulu-Natal.
Shaka startede også mange [[militær]]e, sociale, kulturelle og politiske reformer, og dannede en velorganiseret, centraliseret zulu-[[stat]]. Den vigtigste reform var reformeringen af [[hær]]en. Takket være de innovative [[taktik]]ker og våben, han udtænkte, og et opgør med zuluernes åndelige ledere, fik han effektivt lagt zuluernes religion ind under staten.
En anden vigtig reform var at integrere besejrede klaner i zulustammen, med fulde rettigheder, så forfremmelser i hæren og det civile statsapparat skete på baggrund af fortjeneste i stedet for familiært tilhørsforhold.
Efter at Mtetwa klanens konge Dingiswayo dødevar død omkring [[1818]], overtog Shaka ledelsen af hele Mtetwa -alliancen. Alliancen modstod Mtetwa klanens første angreb i [[slaget ved Gqokli]]. Inden der var gået to år, havde Shaka besejret Mtetwa -klanen i [[slaget ved Mhlatuze floden]], og startede dermed en massiv folkevandring, da de besejrede folkeslag søgte bort og dræbte andre stammer på deres vej. I [[1825]] havde Shaka erobret et stort imperieimperium, der dækkede et stort område fra havet i øst til Drakensberg bjergene i vest, og fra Pongola floden i nord til Bashee floden i syd, ikke langt fra den moderne by East London.
Shaka havde kontakter med britiske opdagelsesrejsende, og indså´, at den hvide mand udgjorde en trussel imod den lokale befolkning. Han planlagde et intensivt uddannelsesprogram, der skulle gøre det muligt at komme op på europæernes niveau, men i [[1828]] blev han myrdet af sin halvbroder Dingane, der efterfulgte ham som konge. Dingane stod bag henrettelsen af en række [[Boerboer]]e i [[1838]]. I [[1840]] blev han myrdet, og hans efterfølger Mpande regerede til [[1878]], og Mpandes søn [[Cetshwayo]] slog boerne tilbage.
Nu opstod der dog et nyt problem. I 1878 krævede Sir [[Henry Bartle Frere]], den britiske leder af Sydafrika, at han opløste sin hær og opfyldte en række krav. Som resultat startede [[Zulukrigen]] i [[1879]].
I de indledende kampe led briterne store tab, blandt andet i [[slaget ved Isandlwana]] [[22. januar]] 1879, hvor mere end 1,000 britiske soldater blev dræbt af zuluhæren. Nederlaget betød dog blot, at flere britiske soldater blev sendt til Sydafrika, og briterne vandt krigen med [[slaget ved Ulundi]].
Cetshwayo blev sendt i eksil, og Zululand blev delt i 13 regioner. Melmoth Osborne fik til opgave at mægle mellem de lokale høvdinge og briterne, men fortsatte uenigheder gjorde, at Zululand blev annekteret [[9. maj]] [[1887]]. Hele provinsen Zululand blev lagt sammen med [[Natal]] [[31. december]] [[1897]].
[[Kategori:Sydafrika]]
|
