Versionen fra 28. dec. 2009, 04:15 redigér TobeBot (diskussion \| bidrag) 19.535 edits m robot Tilføjer: sq:Theodor Herzl ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. jan. 2010, 00:45 redigér fjern redigering WeggeBot (diskussion \| bidrag) Botter 67.893 edits m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1904; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 5: Theodor er født i [[Budapest]] i [[Ungarn]] og voksede op i ånden af den tysk-jødiske brydningstid, som kaldes [[Haskalah]]. Familien flyttede til [[Wien]] i [[1878]] og i [[1884]] opnåede han en [[doktorgrad]] inden for [[retsvidenskab\|juraen]]. Han arbejdede i en kort periode i retten i Wien og [[Salzburg]], men forlod retssystemet og blev dramatiker og journalist. Herzl oplevede [[antisemitisme]] på [[universitet]]et i Wien i [[1882]] og senere fra [[1891]], da han opholdt sig i [[Paris]] som korrespondent for en liberal avis i Wien. Indtil dette tidspunkt betragtede Herzl det jødiske problem som et socialt problem, og han skrev et drama ([[1894]]), der afviste assimilation og omvendelse som en løsning på problemerne. Han håbede, at stykket kunne skabe diskussion og føre til en løsning baseret på fælles tolerance og respekt mellem kristne og jøder. I 1894 dækkede han [[Dreyfus-affæren]] i Paris for avisen. Kaptajn [[Alfred Dreyfus]] var en fransk-jødisk officer i den franske hær, der var anklaget for forræderi. Herzl oplevede den kraftige antisemitiske stemning i Paris, hvor pøblen råbte ''"død over jøderne"'', og sagen medførte en storm af antisemitisk propaganda i Frankrig. Det overbeviste ham om, at den eneste løsning på problemet var en masseudvandring til et område, som jøderne kunne kalde for deres eget land. Han konkluderede, at antisemitismen altid vil være der. Nyere forskning synes dog at vise, at den antisemitiske demagog [[Karl Luegers]] succesfulde anti-jødiske kampagner havde afgørende indflydelse på Theodor Herzl. I 1896 udgav Herzl bogen ''[[Der Judenstaat]]'' (Den jødiske Stat)og skrev, at jøder kun kan opnå accept i verden, hvis de er en nation og et folk, og at løsningen på antisemitismen er oprettelsen af en jødisk stat. Han så det jødiske spørgsmål som internationalt, og at det skulle afklares internationalt. Han foreslog forskellige måder til at realisere den jødiske stat, og han forestilledes sig, at den skulle være en moderne stat baseret på oplysningstidens europæiske idealer og ikke en religiøs stat. I bogen ''[[Altneuland]]'' (Gammelt nyt land) fra 1902 forestillede Herzl sig den jødiske stat som et socialistisk paradis i Det Hellige Land (''Eretz Israel'') og han beskrev i detaljer, hvordan den jødiske stat skal se ud. Bogen fik stor betydning for mange europæiske jøder og blev symbol på zionismens visioner om Det Hellige Land Israel. Linje 44: [[Kategori:Født i 1860\|Herzl, Theodor]] [[Kategori:~~Død~~Døde i 1904\|Herzl, Theodor]] [[Kategori:Zionisme\|Herzl, Theodor]]

Theodor Herzl: Forskelle mellem versioner