H.P. Hanssen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjelser |
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1936; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''H.P. Hanssen''', også kaldet '''H.P. Hanssen [[Nørremølle]]''' ([[21. februar]] [[1862]] - [[27. maj]] [[1936]]) var en [[Sønderjylland|sønderjysk]] [[politiker]] og organisator af den danske bevægelse i den periode, hvor Sønderjylland var tysk.
H.P. Hanssen blev født på gården [[Nørremølle]] på [[Sundeved]] i [[Snogbæk]] i [[Nordslesvig]] i et dansksindet miljø. Kun to år efter hans fødsel kom i [[1864]] krigen med [[Preussen]] og [[Østrig]], der resulterede i afståelsen af hertugdømmerne Slesvig og [[Holsten]]. Han kom på [[Askov Højskole]] og studerede senere i [[København]], [[Berlin]] og [[Leipzig]] samtidig med, at han tidligt gik ind i den danske bevægelse i den nationale kamp. Han var en ledende drivkraft ved dannelsen af den nordslesvigske vælgerforening i [[1888]] og blev dens energiske sekretær. I [[1893]] købte han dagbladet ''[[Heimdal]]'' i [[Aabenraa]] og gjorde bladet til et stærkt dansk talerør. De tyske myndigheder prøvede at stække hans virksomhed, og i [[1895]] var han for en kort tid arresteret for højforræderi.
[[
I [[1896]] blev H.P. Hanssen i [[Haderslev]]-[[Sønderborg]] valgkreds valgt til den preussiske [[landdag]], og i [[1906]] afløste han ved et udfyldningsvalg den navnkundige redaktør [[Jens Jessen]] på posten som rigsdagsmand i den tyske rigsdag. Han var fra nu af både landdags- og rigsdagsmand og var selvskrevet fører for den danske bevægelse i Slesvig. I sit parlamentariske virke var H.P. Hanssen realpolitiker. Uden at opgive de danske folkeretlige krav arbejdede han for at sikre den dansksindede befolkning i Slesvig de bedst mulige vilkår ved at kræve dens ret til fuld nydelse af alle tyske statsborgerlige rettigheder. I [[1908]] trådte han tilbage som landdagsmand.
Linje 10:
Under [[1. verdenskrig]] var hans optræden naturligvis i høj grad dikteret af krigsforholdene, men i oktober [[1918]] mod krigens slutning krævede han på et møde i rigsdagen det nordslesvigske spørgsmål løst på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret. Dette krav blev efter våbenstilstanden i 1918 anerkendt af den tyske rigsregering.
Den danske regering indankede spørgsmålet for våbenstilstandskommissionen i [[Versailles]], og H.P. Hanssen fik nu til opgave at lede afstemningen om det nationale tilhørsforhold og i øvrigt løse mange af de problemer, der måtte opstå i forbindelse med [[Genforeningen]]. Det klarede han på fremragende vis, men da han i juni [[1919]] på opfordring tog imod en ministerpost i [[Carl Theodor Zahle|
Fra [[1924]] til [[1926]] var han folketingsmand for det sønderjyske [[Venstre]], men var fra nu af ikke særlig politisk aktiv mere. Han fik dog stor indflydelse på den liberale mindretalspolitik, der blev ført over for det tyske mindretal efter Genforeningen.
Linje 19:
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* [http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3111 Grænseforeningen, H.P. Hanssen]
* ''[[Kraks Blaa Bog]] 1929''
{{DEFAULTSORT:Hanssen, H.P.}}
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Danske ministre fra Venstre]]
Line 30 ⟶ 31:
[[Kategori:Ministre uden portefølje fra Danmark]]
[[Kategori:Født i 1862]]
[[Kategori:
[[de:Hans Peter Hanssen]]
| |||