Poul Hartling: Forskelle mellem versioner

'''Poul Hartling''' ([[14. august]] [[1914]] - [[30. april]] [[2000]]) var Venstrepolitiker, dansk [[statsminister]] ([[19. december]] [[1973]] - [[13. februar]] [[1975]]), FN's flygtningehøjkommissær 1978-85 og [[Dannebrogordenen|Storkorsridder af Dannebrogsordenen]] 1986.

 

Poul Hartling var født i [[København]] som søn af skoleinspektør [[Mads R. Hartling]], der blev undervisningsminister i [[Knud Kristensen]]s regering fra 1945-47. Poul Hartling gik til 5. klasse i [[Østrigsgade Skole]], hvor begge hans forældre fungerede som lærere. Han blev cand.theol. i [[1939]] og i [[1945]] lærer, og efter at have fungeret både som præst og som underviser blev han i 1959 rektor for [[N. Zahles Skole|Zahles Seminarium]].

 

Han blev valgt til [[Folketinget]] for [[Venstre]] i [[1957]], men faldt ved valget i [[1960]]. I [[1964]] kom igen i tinget, og da [[Erik Eriksen]] i [[1965]] gik af som formand for folketingsgruppen og som partiformand, overtog Poul Hartling begge poster. I "[[Svanningetalen]]" nærmede han sig [[Det Radikale Venstre]], og da [[Jens Otto Krag]]s socialdemokratiske mindretalsregering måtte træde tilbage i 1968, dannedes [[VKR-regeringen]] under [[Hilmar Baunsgaard]], og Hartling blev udenrigsminister i fire år.

 

Han dannede en [[Regeringen Poul Hartling|Venstre-mindretalsregering]] efter valget i [[1973]], det såkaldte [[jordskredsvalg]], selv om Venstre havde mistet 8 mandater. Regeringen havde danmarkshistoriens mindste opbakning med kun 22 venstremandater bag sig, men der blev heller ikke konstateret noget flertal imod regeringen. Hartling udskrev valg i 1975, og selv om Venstre næsten fordoblede sit mandattal, var det [[Anker Jørgensen]], der nu dannede en socialdemokratisk regering. En borgerlig firkløverregering var ellers under opsejling, men Hartling valgte til sidst at give op, da den ville blive afhængig af [[Mogens Glistrup]] og hans [[Fremskridtspartiet]].

 

Efter et valgnederlag i 1977 gik Poul Hartling ud af dansk politik og blev i stedet [[FN]]'s [[flygtningehøjkommissær]] fra [[1978]] til [[1985]]. På vegne af FN's flygtningearbejde modtog han i 1981 [[Nobels Fredspris]].

 

Poul Hartling var politisk aktiv i en høj alder. I perioden 1987-89 var han rådsformand for Dansk Center for Menneskerettigheder og fra 1990 til 1995 var han formand for Udenrigsministeriets Demokratifond.

 

Tildelt storkorset af Dannebrog i 1986.

 

[[Kategori:Præster fra Danmark|Hartling, Poul]]

[[Kategori:Født i 1914|Hartling, Poul]]

[[Kategori:Personer fra København]]