Farums historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sir48 (diskussion | bidrag) m →Nyeste tid: edit og typo |
Sir48 (diskussion | bidrag) m →Nyeste tid: linkfix |
||
Linje 78:
I anden halvdel af 1990-erne udvikledes den såkaldte ''Farum-model'', som var en salgs- og lejeaftale (''sale and lease-back''), der indebar, at kommunale bygninger og anlæg blev solgt til financielle institutioner, som derefter udlejede dem til kommunen i en længere årrække. Ved lejeperiodens udløb har kommunen ret til overtage dem igen for 10% af købesummen.
Disse aftaler indbragte på kort sigt kommunekassen ganske betragtelige beløb, som man investerede, først og fremmest i sportsanlæg. Omkring århundredskiftet rejser der sig derfor en række imponerende anlæg: Farum Park, Farum Arena, tennishal, marina ved [[Furesøbad]] etc.
En del af pengene kom direkte borgerne til gode, idet byens pensionister fik ret til en gratis ferierejse til det sydlige udland, alle skolebørn fik tildelt en pc, der byggedes ældreboliger og blev givet pladsgaranti i børneinstitutionerne etc. Alt sammen meget udgiftskrævende foranstaltninger, der – som det viste sig – medførte årlige kommunale driftsunderskud, der oversteg kommunens indtægter.
Linje 94:
Disse forhold er ikke kendt af offentligheden ved kommunalvalget i 2001, hvor Peter Brixtofte genvælges og igen får absolut majoritet i byrådet.
I februar 2002 bryder den såkaldte [[Brixtofte-
I 2005 besluttes det, at Farum og Værløse kommuner skal slås sammen til én kommune i forbindelse med den kommende strukturreform.
|