I modsætning til offentliggørelsen af de nye geografiske oplysninger strakte udgivelsen af de øvrige ekspeditionsresultater sig over et længere tidsrum, og var præget af talrige forhindringer. Folkwart Wendland, som på baggrund af en række eksempler har fulgt informationsspredningen, tilskriver dette såvel til "akademiets til tider forsømte tilstand" som til den russiske regerings restriktive informationspolitik.<ref>Folkwart Wendland, ''Das Russische Reich am Vorabend der Großen Nordischen Expedition'', i: Doris Posselt (Hrsg.): Die große nordische Expedition, München 1990, S. 332–384, hier S. 369.</ref> Regeringen havde underlagt alle ekspeditionsdeltagere et strengt forbud mod offentliggørelser og behandlede de enkelte forskeres beretninger som hemmeligt materiale. Det kejserlige russiske videnskabsakademi skulle alene råde over de nye informationer, da disse var fremskaffet under enorme anstrengelser og blev tillagt en stor erhvervspolitisk og strategisk betydning.<ref>Folkwart Wendland, ''Das Russische Reich am Vorabend der Großen Nordischen Expedition'', in: Doris Posselt (Hrsg.): Die große nordische Expedition, München 1990, S. 371.</ref> Af disse grunde udkom ekspeditionsdeltagernes bøger spredt over et tidsrum fra 1747 og 1793, til dels uden tilladelse, og langtfra fuldstændigt.
[[Fil:Müller - Sammlung Rußischer Geschichte (Titelblatt des neunten Bandes, 1764).jpg|thumb|200px|Titelblad til 9-. bind af Müllers ''Sammlung Rußischer Geschichte'', Sankt Petersborg 1764.]]
Mellem [[1732]] og [[1764]] offentliggjorde [[Gerhard Friedrich Müller]] sine forskningsresultater i ialt 9 bind af ''Sammlung rußischer Geschichte''. Han havde indtil sin tilbagekomst til Sankt Petersborg i 1743 besøgt et stort antal regionale arkiver og der gennemset et utal af dokumenter. Han havde kopieret mange og havde også i mindre omfang samtidig vurderet dem videnskabeligt. I den forbindelse var han kommet i besiddelse af af papirer, som viste at Beringstrædet længe inden Berings gennemsejling var blevet passeret af den kosakkiske pelsjæger og -købmænd [[Semjon Iwanowitsch Deschnjow|Semjon Deschnjow]] (omkring 1605–1673). Müller, som allerede inden sin afrejse til Sibirien havde et anspændt forhold til lederen af akademiet i Sankt Petersborg [[Johann Daniel Schumacher]] (1690–1761) arbejdede efter sin tilbagekomst under vanskelige betingelser. Schumacher og den russiske forfatter og naturvidenskabsmand [[Michail Wassiljewitsch Lomonossow]] (1711–1765) anså Müller for at være upatriotisk og beskyldte ham for ikke at udføre sit arbejde hurtigt nok. Samtidig blev Müller overdænget med arbejde. Selv om han i 1747 forpligtede sig til at blive i Rusland i hele sin levetid, eskalerede striden i 1750 og Müller blev i et år fjernet fra listen over professorer ved akademiet. Disse arbejdsbetingelser bedredes først efter at han var blevet optaget i ledelsen af den geografiske afdeling på akademiet i [[1753]]. På grund af hans fremragende indsats som historiker anses Müller i dag for at være fader til den sibiriske historieskrivning. Naturforskeren [[Karl Ernst von Baer]] (1792–1876) vurderede i det 19. århundrede Müllers fortjenester indenfor rammerne af den 2. Kamtjatkaekspedition således: "Var der ikke dengang under Müllers ledelse lavet afskrifter fra alle sibiriske arkiver, var disse oplysninger for længst gået tabt"<ref>Her citeret fra Folkwart Wendland, ''Das Russische Reich am Vorabend der Großen Nordischen Expedition'', i: Doris Posselt (Hrsg.): Die große nordische Expedition, München 1990, S. 365.</ref>
[[Fil:Gmelin - Flora Sibirica - Paeonia anomala L 3-2.gif|thumb|left|200px|Afbildning af den på Kolahalvøen, i Vestsibirien og i Altaibjergene forekommende asiatiske [[pinserose]] (''Paeonia anomala L.'') af Johann Wilhelm Lürsenius, som ledsagede den akademiske gruppe som tegner. Efter hans tilbagekomst til Sankt Petersborg i 1743 arbejdede Lürsenius for Akademiet med at illustrere Gmelins ''Flora Sibirica''.]]
Naturvidenskabsmanden [[Johann Georg Gmelin]] offentliggjorde botaniske resultater af sin rejse i flerbindsværket ''Flora Sibirica sive historia plantarum Sibiriae'' (i reglen kaldet ''Flora Sibirica)''. Mens han selv kunne stå for udgivelsen af første og andet bind i [[1747]] og [[1749]] overtog hans nevø [[Samuel Gottlieb Gmelin]] (1744–1774) opgaven og i [[1768]] og [[1769]] udkom trejde og fjerde bind. Femte bind, som allerede forelå som manuskript blev aldrig udgivet. I sin beskrivelse af den sibiriske planteverden omtaler Gmelin i alt 1.178 arter, som uddybes med knap 300 kobberstik efter forlæg fra ternerne Johann Christian Berckhan, Johann Wilhelm Lürsenius og Johann Cornelius Decker. Udover denne beskrivelse og disse detaljerede tegninger af planterne skal nævnes den af Gmelin under ekspeditionen indhøstede viden om [[geobotanik]], som har betydet at Gmelin i dag anses for en af medstifterne af plantegeografien. Udover ''Flora Sibirica'' udgav Gmelin, der i 1749 havde accepteret en post som professor i botanik og kemi på universitetet i Tübingen, i modstrid med det som var aftalt med det russiske videnskabernes akademi, en detaljeret beretning om den akademiske gruppes rejser. Den udkom i årene 1751 og 17511752 i fire bind med titlen ''Reise durch Sibirien, von dem Jahr 1733 bis 1743'' på enken efter [[Abraham Vandenhoeck]]s forlag i [[Göttingen]]. Matematikeren[[Matematik]]eren [[Leonhard Euler]], som korresponderede med Gmelin, sendte fra [[Berlin]] et eksemplar af bogen til Akademiets kontor under Johann Daniel Schumacher, der så sig bekræftet i sin allerede nævnte tvivl om Gmelins troværdighed. I lærte kredse i Europa blev offentliggørelsen af ''Reise durch Sibirien'' derimod en stor succes. Set med vore dages briller ligger værdien i rejsebeskrivelsen ikke alene i mængden af etnologiske og geovidenskabelige iagttagelser, men også i informationerne om den akademiske gruppes rejsers forløb.
[[Stepan Petrovich Krasheninnikov |Stepan Krasheninnikov]], som deltog i ekspeditionen som student, fik efter sin tilbagekomst et professorat ved videnskabernes akademi i Sankt Petersborg. Han fik af akademiet til opgave at fastholde sine forskningsresultater i to-bindsværket ''Opisanie Zemli Kamcatki'' (på dansk: "Beskrivelse af landet Kamtjatka"). Han nåede dog ikke at opleve offentliggørelsen i 1755, da han døde kort tid forinden. Med hvilken stor interesse ekspeditionsresultaterne blev fulgt af Europas lærde kan man se af dette værks udgivelseshistorie. Ni år efter den russiske førsteudgave kom der en forkortet engelsk oversættelse, på grundlag af hvilken der i 1766 kom en tysk udgave. Et år senere udkom der, ligeledes på grundlag den forkortede engelske udgave, en fransk udgave. Yderligere to år senere udgav den franske astronom Abbé [[Jean Chappe d’Auteroche]] (1722–1769) en ny fransk oversættelse på grundlag af den russiske original. I 1770 kom den første hollandske oversættelse af den franske udgave ved Chappe d'Auteroche. I 1786 fulgte der til sidste en anden forkortet udgave af en russisksprogede original.
[[Stepan Petrowitsch Krascheninnikow|Stepan Krascheninnikow]], der an der Expedition als Student teilgenommen hatte, erhielt nach seiner Rückkehr eine Professur an der Sankt Petersburger Akademie der Wissenschaften. Im Auftrag der Akademie hielt er seine Forschungsergebnisse in dem zweibändigen Werk ''Opisanie Zemli Kamcatki'' (dt. „Beschreibung des Landes Kamtschatka“) fest, dessen Veröffentlichung im Jahr 1755 er jedoch nicht mehr erlebte, da er kurz zuvor starb. Mit welch großem Interesse die Expeditionsergebnisse von der gelehrten Welt Europas aufgenommen wurden, lässt sich anhand der Publikationsgeschichte dieses Werkes ablesen. Neun Jahre nach der russischen Erstausgabe erschien eine gekürzte englische Übersetzung, auf deren Grundlage 1766 eine deutsche Übersetzung entstand. Ein Jahr später erschien – ebenfalls auf der Grundlage der gekürzten englischen Ausgabe – eine französische Fassung. Weitere zwei Jahre später publizierte der französische Astronom Abbé [[Jean Chappe d’Auteroche]] (1722–1769) eine neue französische Übersetzung auf der Grundlage des russischen Originals. 1770 erschien die erste niederländische Übersetzung und ein Jahr später eine deutsche Übersetzung der französischen Ausgabe von Chappe d'Auteroche. Im Jahr 1786 schließlich folgte eine gekürzte zweite Auflage des russischsprachigen Originals.
[[Fil:Eine Kamtschadalische Winterhütte von innen (aus Steller, Beschreibung von dem Lande Kamtschatka).jpg|thumb|360px|''EineDet Kamtschadalischeindre Winterhütteaf vonen innenvinterhytte på Kamtjatka''. Illustration ausfra Stellers ''Beschreibung von dem Lande Kamtschatka''.]]
NebenUdover KrascheninnikowKrashennikov schriebskrev auchogså derlægen Arzt undog Naturforschernaturforskeren [[Georg Wilhelm Steller]] einenen Berichtberetning überom seinesine Reiserejser durchgennem KamtschatkaKamtjatka. DiesesDen blev i 1774 unterunder dem Titeltitlen ''Beschreibung von dem Lande Kamtschatka'' langelænge nachefter Stellers Toddød vonaf Johann Benedict Scherer veröffentlichteog Werkindeholder enthältudover nebenpræcise exaktengeografiske geographischenog undnaturhistoriske naturkundlichenbeskrivelser Beschreibungenogså auchudførlige ausführlichepassager Passagenom überindbyggerne diepå Bewohner KamtschatkasKamtjatka. EineEn Besonderheitbesynderlighed desved Werkesværket liegtudgøres inaf derden deutlichentydelige Stellungnahme,stilling mit dersom Steller dietager Unterdrückungimod derden einheimischenkosakkiske Volksgruppeundertrykkelse deraf [[Itelmenen]]den durchlokale diebefolkning [[Kosaken]]- verurteiltitelmenerne. DieseDenne Positionholdning hattehavde allerede bragt Steller schonfaretruende währendtæt seinespå Aufenthaltesen aufretssag derom Halbinselhøjforræderi an denunder Randhans einesophold Hochverratsprozessespå gebrachthalvøen, alsda erhan sichi inen einerprotestskrivelse, nachsom Sankthan Petersburgsendte versandtentil ProtestnoteSankt überPetersborg, daskritiserede Verhaltenden desrussiske russischenkommandant KommandantenVassili WassiliChemetevskis Chemetevskiadfærd gegenüberoverfor den Itelmenen beschwerteitelmenerne. BemerkenswertBemærkelsesværdig ister jedochimidlertid nichtikke alleinblot derden fürdengang dieusædvanlige damaligerespekt, Zeitsom ungewöhnlicheSteller Respektudviste Stellersoverfor gegenüberde deroprindelige fremden Kultur derindbyggeres Ureinwohnerkultur, sondernmen auchogså seinehans wissenschaftlichevidenskabelige Vorgehensweisemetode. AndersI modsætning alstil Gmelin undog Müller, diesom währendmedbragte ihreret Reisebibliotek einepå Bibliothekflere von mehreren hundert Bändenhundrede mitbind sichpå führtenrejsen, reisterejste Steller nurkun mitmed leichtemen Gepäcklet oppakning. DarüberDesuden hinausforsøgte versuchtehan erat sichtilpasse ansig diede Ernährungsgewohnheitenkostvaner, dersom vonde ihmfolk untersuchtenhan Völkerbesøgte anzupassenhavde undog bedientebenyttede sichpå aufrejsen seinengennem ReisenKamtjatka durchitelmenske Kamtschatkabåde itelmenischer Boote undog Hundeschlittenhundeslæder. SeinHans Interesseinteresse ani deritelmenernes Naturheilkundenaturmedicin derog Itelmenenspørgsmålet undom derhvorfor Frage,de warumoprindelige dieindbyggere Ureinwohneri immodsætning Gegensatztil zuekspeditionsdeltagerne denikke Expeditionsteilnehmernled nichtaf anskørbug, [[Skorbut]]reddede litten,i rettetensidste Stellerende währendlivet seinerfor TeilnahmeSteller anunder derhans Schiffsreisedeltagelse derpå pazifischenStillehavsgruppens Gruppeskibsrejse unterunder Bering. letztendlichI dashans Leben.efterskrift Intil seinemden Nachwort zu demi 1996 erschienenenudgivne Neudruckoptryk vonaf Stellers ''Beschreibung von dem Lande Kamtschatka'' hebtfremhæver derden deutschetyske Ethnologeetnolog Erich Kasten dieStellers Teilnahmedeltagelse Stellersi amde Lebenaf derham vonundersøgte ihmfolks untersuchtenliv Völkerog hervorfinder undi machthans inforskningsvirksomhed dessen"de Forschungstätigkeitførste „erstetiltag Ansätzetil zuden deri heutedag geführtenførte Debattedebat umom indigenesindfødtes Wissenviden odereller „native"native knowledge“knowledge" im Ressourcen-Managementved inrssourcestyring zirkumpolareni Gebieten“polare ausområder.<ref>Erich Kasten: ''Nachwort'', ini: Beschreibung von dem Lande Kamtschatka von Georg Wilhelm Steller, hrsg. von Erich Kasten und Michael Dürr, Neudruck der Ausgabe von 1774, Bonn 1996, ISBN 3-86097-031-3, S. 281–294, hierher: S. 292. DerUdgivelsen Bandkan istses online på [http://www.siberian-studies.org/publications/PDF/Steller.pdf online abrufbarSteller] alssom [[PDF]]-Dokument über den von Kasten und Dürr betriebenen Server siberian-studies.orgdokument.</ref>
EineEn besonderesærlig Rollerolle inved dermodtagelsen Rezeptionaf desStellers Stellerschenværker Werkesspillede spielteden dertyske deutschenaturforsker Naturforscherog und Geographgeograf [[Peter Simon Pallas]] (1741–1811). IhmHan wurdeblev vonbetroet derledelsen russischenaf Akademieden deraf Wissenschaftendet dierussiske Leitungvidenskabsakademi einergennemførte zwischenekspedition mellem 1768 undog 1774, durchgeführtensom Expeditionførte anvertraut,ham diefra ihndet vomcentrale mittleren [[Ural]] übergennem [[Westsibirien]]Vestsibirien bistil zurden [[KaspischeKaspiske Senke|kaspischen Senkesænkning]] führte. ImVed Rahmenforberedelsen deraf Vorbereitungdenne aufekspedition dieses Unternehmen stießstødte Pallas aufpå Materialienmaterialer derfra Zweitenden Kamtschatkaexpedition2. DabeiKamtjatkaekspedition. I den forbindelse fandt han erkannteud eraf, dassat einen Teildel deraf Dokumentedokumenterne nochendnu nichtikke ausgewertetvar undblevet veröffentlichtvurderet wordenog waroffentliggjort. UmFor dasat unterredde enormenden Anstrengungenviden, gewonnenesom Wissenvar vorhøstet demunder Vergessenså zuenorme rettenanstrengelser, gabfra Pallasat ingå dentabt, Jahrenudgav Pallas i årene 1781 undog 1793 insgesamti vieralt Werke Stellersfire herausværker, darunterherunder dessenhans ''Topographische und physikalische Beschreibung der Bering-Insel'' undog dasden währendunder der Seereisesørejsen mitmed Bering verfassteskrevne Tagebuchdagbog. DarüberDerudover hinausudgav veröffentlichte erhan, teilweisetil indels kommentierteri undkommenteret og bearbeiteterbearbejdet Formform, weitereyderligere Arbeitenarbejder Stellersaf Steller ini seinensine beidento Zeitschriftentidsskrifter ''Stralsundisches Magazin'' undog ''Neue Nordische Beyträge''. ÜberUdover diehans reineudgivervirksomhed Herausgebertätigkeitbrugte hinausPallas verwendetede Pallasaf dieakademiet voni derSankt PetersburgerPetersborg Akademieopbevarede verwahrtensamlingsobjekter Sammlungsobjekteog unddokumenter Dokumentefra derden Zweiten2. KamtschatkaexpedionKamtjatkaekspedition aberogså auchi fürsine seineegne eigenen Veröffentlichungenoffentliggørelser, wiesåsom etwa für diei ''Flora Rossica'' oder dieeller ''Zoographia Rosso-Asiatica''. MitMed deroffentliggørelsen Veröffentlichungaf der biographischenden Skizzebiografiske ''Zuverläßige Nachrichten von den letzten Schicksalen des Herrn Georg Wilhelm Steller'' leisteteydede erhan einenet wichtigenvigtigt Beitragbidrag zurtil Lebensgeschichteden destyske deutschennaturforskers Naturforscherslevnedsbeskrivelse, dessenhvis genauepræcise Todesumständedødsomstændigheder bisstadig heutegiver immeranledning wiedertil Anlassspekulationer. für Spekulationen gegeben haben.
BezüglichHvad desangår Gesamtbildesdet dersamlede billede af ekspeditionens Expeditionsergebnisseresultat ziehtnår Folkwart Wendland dastil folgendefølgende Fazitresultat: „Die"Resultaterne Ergebnisseaf derden Großenstore Nordischennordiske Expeditionekspedition warenvar grandiosstorslåede undog beeindruckengør unsindtryk auchpå heuteos nochogså wegeni ihrerdag Komplexitätpå grund af deres kompleksitet, deroffervilje Einsatzbereitschaftog unddet desmod, Mutessom derde vielenmange bekanntenkendte undog unbekanntenukendte Expeditionsteilnehmerdeltagere undog Helfer“hjælpere udviste", räumtmen jedochhan gleichzeitigindrømmer einsamtidig, dassat „auf"på Grundgrund deraf imde einzelneni ungenügendendetaljen Vorbereitungutilstrækkelige forberedelser, Durchführunggennemførelse undog inkonsequenteninkonsekvente Leitung,ledelse geradebegik der pazifischen Gruppenetop Berings, großeStillehavsgruppe Fehlerstore gemacht wurdenfejl, diesom vieleunødigt Menschenkostede unnötigerweisemange dasmennesker Leben kosteten“livet.".<ref>Folkwart Wendland, ''Das Russische Reich am Vorabend der Großen Nordischen Expedition'', ini: Doris Posselt (Hrsg.): Die große nordische Expedition, München 1990, S. 368.</ref>
== Nyere forskning i den 2. Kamtjatkaekspedition ==
|